Vin

Der er 24 varer.

Viser 1-12 af 24 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Bourgogne
  • Region: Custoza, Veneto
  • Region: Weinviertel

2024 Frau Else zu Brynn,...

Årgang: 2024
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Druerne til denne vin kommer fra ældre stokke der står på 2 parceller nær Brünnerstrasse som tidligere hed Kaiserstraße - den blev bygget under k & k-monarkiet for at forbinde vigtige byer med Wiens centrum. Den ene parcel er meget sandet og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner.  Vinen er enorm frugtagtig, sprød og frisk, en ægte Weinviertel-klassiker. Citrus og æble noter, grapefrugt, let, forfriskende og med medie fylde. Læskende på terrassen en varm sommer dag. Alkohol: 11,5% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6,5 gr/ltr 
Pris 176 SEK.

2025 Bianco di Custoza,...

Årgang: 2025
Slot: Monte del Fra
91/100 James Suckling  93/100 Luca Maroni  Vinen er nærmest synonym med forår og sommer. Produceret på de lokale druer Garganega og Trebbiano, samt en lille del Tocai Friulani, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling. Frisk og liflig duft af hvide blomster og eucalyptus. Smagen er rank og frisk med flot mineralitet, medium fylde og citrus/lime-agtigt bid i enden. Super vin til en snack på terrassen. Til prisen er den uovertruffen! Alkohol: 12,5%
Pris 176 SEK.
2016 Ca´ del Magro, Custoza Superiore, Monte del Fra

2023 Ca´ del Magro, Custoza...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
14 år i træk har Ca´ del Magro hentet topkarakteren 3 glas i den italienske vinbibel "Gambero Rosso" 93 point James Suckling 95 point Doctor Wine 93 Wine Critic 92 Falstaff 93 point Luca Maroni 91 point Decanter 17 points Jancis Robinson 3 glas Gambero Rosso Mundus vini Gold 4,0 Vivino Cà del Magro er en mark med helt unikke karaktertræk. Den svage hældning mod syd - i ellers flade Custoza - giver en intensitet, som berettiger vinen til at blive kategoriseret Bianco di Custoza Superiore. Vinen består af Garganega, Trebbiano Toscana, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad. De øvrige druer er gæret på rustfrit stål. På denne måde er der opnået en flot balance mellem de lokale druers syrlige friskhed og de tre fadgærede druers fedme og fylde. Den er lige så lifligt blomsterduftende og mundvandsdrivende limeagtig i smagen som den plejer at være. Dertil kommer en dybde, med lidt fadkrydderi og lidt brunet smør, som gør vinen til andet og mere end bare en frisk norditalienere. Det er let og imødekommende, men også komplekst. Alt i alt smukt. Alkohol: 13%
Pris 241 SEK.

Why Taille Rosé,...

Årgang:
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Naturvin Zweigelt, Syrah og Pinot Noir i en harmonisk kombination. Lagret på bærmen i rustfri ståltanke, denne rosé er lige det, du skal bruge for at vende til sommertilstand. Why Taille er en række vine skabt af druer udvalgt til vingårdens bedste mousserende vine, men fra den anden del af presningen (Taille), som ikke bruges til bobler, grundet dens lavere syre. På den anden side er denne ret velegnet til den letdrikkelige en af slagsen. Vinen dufter af kirsebær, rabarber er let og ufiltreret. Alkohol: 11% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6 gr/ltr 
Pris 207 SEK.

Why Taille, Sauvignon...

Årgang:
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Naturvin Druerne til denne naturvin kommer fra Martinsdorfer og er høstet i starten af ​​september. De gennemgår en kort macerationstid, er spontangæret og gæret i champagneflasken. Herefter hviler den 3 mdr. surlie. Vinen har lidt gær i duften samt duft af hyldeblomst, solbær og blomsteraromaer, kompleks og legende. Frisk, fast og velintegreret syre i smagen. Mineralsk, lang finish, elegant og animerende. Alkohol: 11,5% Restsukker: 2 gr/ltr  Syre: 6,5 gr/ltr 
Pris 207 SEK.

2022 Grüner Veltliner,...

Årgang: 2022
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Druerne til denne vin kommer fra 3 forskellige parceller. To meget sandede parceller og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået en 2 timers macerering sammen med skallerne, for at udvinde ekstrakt. Vinen er gæret ved lav temperatur og har dernæst hvilet 6 uger på gæren. Vinen er sart og fin med noter af urter, grape, citrus og æble. Let cremet i munden, klar citrus dominans, let urtet, frisk, og med stor mineralitet. En vin til lettere fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6,3 gr/ltr 
Pris 215 SEK.

Spumante Custoza "Scianco",...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Det er druerne Riesling, Sauvignon Blanc, Garganega, Tocai Friulano og Chardonnay der er hemmeligheden bag denne vins friskhed og nerve. Dette er en tør Spumante. Gæret som traditionel hvidvin og dernæst har den gennemgået en andengæring på ståltank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk renhed og har Custoza områdets blomst og mineral. Dette er ikke blot endnu en "sparkling wine", det er en mousserende vin med særpræg. Drik den alene eller i selskab med lette fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 8 gr/ltr
Pris 233 SEK.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 246 SEK.

2017 Monastero, Passito...

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
90 point af Luca Maroni Vinen består af 60% Garganega, 15% Sauvignon, 15% Chardonnay dyrket i Custoza. Druerne høstes i september, tørres i samme lokaler som druerne til Amarone, og presses først når de ligner store rosiner. Efter endt gæring lagres vinen 6 måneder på egetræsfade. Vinen besidder en flot dyb gylden farve. Den dufter af akacieblomster, nødder og lyse rosiner. Besidder stor cremet sødme, men også frisk syre. Lækker sødmefuld eftersmag, der pirrer med sødmefulde krydderier. En fantastisk vin til ikke alt for kraftige desserter. Et islæt med jordbær/rabarber vil være vellykket, men også til en fromage med lidt røde bær - som for eksempel "Kejserinde-ris", der med fordel kan serveres juleaften.  Alkohol: 13,5%  Restsukker: 110 gr/ltr Syre: 5,3 gr/ltr 
Pris 259 SEK.

2021 Grüner Veltliner Brut...

Årgang: 2021
Slot: Zuschmann & Schöfmann
93 point Falstaff 18 point Gault & Millau 6 stjerner i Den korte Avis: Her har vi en lækker Schaumwein eller Sekt, som tysktalende vinlande kalder deres mousserende vine, og den er en dronnings nytårstale værdig. Selvfølgelig er den også selvskreven til ” godt fra havet”, men da den er meget tør, skal den ikke drikkes sammen med kransekage, når nytårsklokkerne bimler. Vælg i stedet en halvtør champagne-type. Disse bobler er udviklet på den østrigske Grüner Veltliner drue, og vidste man ikke bedre, ville man tro at flaskens indhold var eksklusivt fransk fra Champagne-distriktet. Flaskegæret Grüner Veltliner med 32 måneders flaske-lagring. Basisvinen er gæret på naturgær på ståltank. Og det er faktisk nødvendigt at nævne ståltanken, for vinen er så dyb og kompleks, at man skulle tro den havde været på egetræ. Smuk gylden farve. Duft af fersken, tørret abrikos og friske blomster. Cremet og lækker i munden, den fornemmes på ingen måde knastør. God kompleksitet i smagen, lidt rugbrød. Frisk, velsmagende og fornøjeligt. Alkohol 12,5%  Restsukker 1,8 g/l Syre 6,8 g/l
Pris 363 SEK.
2016 Löss Grüner Veltliner, Zuschmann & Schöfmann, Østrig

2021 Löss Grüner Veltliner,...

Årgang: 2021
Slot: Zuschmann & Schöfmann
92 point i Ekstra Bladet Thomas Rydberg skriver: "Flot intensitet og koncentration. Masser af frugt i smagen, med lette blomstrede noter og en pæn dybde. Vellavet hvor især syren står knivskarp. Lang afslutning." 92 point og "Fundvin" på Vinbladet.dk "Krydret duft med fersken, citrus, fin mineralsk tone. Fyldig smag med moden frugt, let krydret eftersmag, nøddeagtig med fin syre." 5 Gastromænd og "Bedst i test" på Gastromand.dk "Så er der grüner i den fede stil. Næse af bitavle og melon. Cremet og rig mund.Vi er i Niederösterreich og stilen er en helt anden end de stramme vine fra Kamptal. Det er pivlækkert." 5 stjerner på Vinavisen.dk "Blød og god, økologisk hvidvin med et fint portræt af druen Grüner Veltliner. Den har noter af eksotiske frugter, en fin krydring og en attraktiv sødme - uden at være sød. Til mad - eller et glas i sofahjørnet." Löss, er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk, denne ler-art passer Grüner Veltliner fantastisk godt. Den opnår en fyrighed og en fylde som virkelig klæder den. Druerne er presset, mosten fyldt på ståltank og gæringen er dernæst startet spontant. Efter endt gæring har vinen fået lov at hvile på gæren og der er foretaget regelmæssig battonage, hvor gærresterne hvirvles op i vinen. Dette øger vinens kompleksitet og den kan ofte få en karakter som havde den været lagret på træfad. Duft af ananas, røg, urter og vanille. Fantastisk fedme og struktur i munden. Det er Grüner Veltliner med gaspedalen i bund. Fedme som en Chardonnay, syre som en Riesling og så alligevel helt sin egen, med spicy mineralitet og røg i eftersmagen. Det er intet mindre end fænomenalt. Klarer nemt kraftigere fiskeretter og asiatisk inspirerede retter.  Alkohol: 13% Syre: 6,2 gr/ltr Restsukker: 2,8 gr/ltr   
Pris 332 SEK.

2020 Opal, Weinviertel,...

Årgang: 2020
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Vinen er primært produceret på Chardonnay iblandet en smule Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået 4 timers macerering med drueskallerne og er dernæst overført til 225 liters træfade bestående af østrigsk eg. Lang kølig gæring på naturgær, og dernæst 6 måneders lagring på gærrresterne samt regelmæssig battonage. Vinen er intet mindre end fremragende. Jeg er normalt ikke til meget træ, og her er faktisk meget træ, men ikke mere end at det er med til at understøtte og gøre vinen kompleks og rig. Vinen dufter af fersken, akacie-blomst, kokos og althea bolsje. Cremet fed struktur fra Chardonnay, rank, frisk syre fra Grüner Veltliner. Flot balance mellem det varme og det kølige. Lækker nektar-agtigt krydret eftersmag. Der er tydelige referencer til Bourgogne her. En vin til grillet fisk eller retter med fjerkræ. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,0 gr/ltr Syre: 5,6 gr/ltr 
Pris 345 SEK.