Wöhrle

Weingut Wörhle, Baden 

I 2013 overtog Markus Wörhle vingården fra sin far. Allerede i 2014 blev han nomineret til "Winemaker of the year" i Tyskland, så  man har noteret sig hvad han går og laver. Han er perfektionist. Og man må jo af og til erkende, at perfektionisme kan være skide irriterende, men også at det virker. Der kommer ikke en eneste vin fra dette hus, uden at den oser af kvalitet, - og hans bedste vine hører ganske enkelt til i verdens-eliten! Husets Gottsacker Chardonnay vil kunne glide direkte ind i en smagning af Puligny Montrachet uden at falde igennem. De bedste Spätburgunder vine er på samme ekstremt høje niveau.

Der er 3 varer.

Viser 1-3 af 3 element(er)

Aktive filtre

2018 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Wöhrle
5 stjerner på Houlbergs Vinblog: "Der er ikke den klassiske animalske næse, som 2017’eren viste, men en mere luftig, maskulin, mørk aroma med lidt bassesødme. I munden er vinen fyldig, saftig og frugtrig med lidt bitterhed, nærmest syrlig bitterhed, syrlige kirsebær, nogle grønne elementer, peber, jern og en smule stærk. Det fyldige og saftige sikrer dog en venlig, god og rund Spätburgunder" 5 stjerner på Flaskehalsen.nu: "Den velkendte lækre Wöhrle-stil. Frugten er superfyldig med god syre og balance, og eftersmagen byder på en god flok af krydderier og gavmild og vedvarende længde." Pinot Noir druer høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade. Vinen dufter udpræget af mørke kirsebær, med lidt jordbær og flæsket spicy tone underneden. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Frisk, sitrende og lækker. Alkohol: 13% Restsukker: 3,3 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 143,00 kr.

2019 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 319,00 kr.

Smagekasse Spätburgunder...

Årgang:
Slot:
Her får du beviset for, at tyskerne har knækket koden for hvordan man producerer Pinot Noir. Lad det være sagt med det samme,  niveauet er højt på alle tre vine. Burggarten fra Ahr producerer rank og mineralsk Pinot Noir med stor dybde og intensitet fra en undergrund af skifer og basalt. Schmitges fra Mosel producerer dyb og mørk Spätburgunder fra en undergrund af Skifer/Grå ler. Wöhrle fra Baden producerer en mere saftig og let krydret Spätburgunder fra en undergrund af Löss. Du får kort og godt tre forskellige stilarter her, fra tre forskellige producenter i tre forskellige områder.  
Pris 470,00 kr.