Vin

Der er 23 varer.

Viser 1-12 af 23 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Chardonnay
  • Drue: Pinot Noir
  • Drue: Riesling
  • Drue: Syrah/Shiraz
  • Region: Baden
  • Region: Barossa Valley
  • Region: Mosel

2024 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2024
Slot: Karl Erbes
5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog 4,1 Vivino Vel nok den mest traditionelle Mosel-vin i vores sortiment. Stefan Erbes søger altid balancen mellem sødme og syre i hans vine, og er klart orienteret mod at udnytte vinenes syre til at opnå restsødme. Han besiddelser ligger næsten alle på Ürziger Würzgarten. Marken med den røde skifer. Det er næsten som om skiferens farve går igen i vinen. Det er eksotisk spicy Riesling der kommer herfra. Vinen byder på lækker sødmefuld næse med papaya og fersken. Smagen er sødmefuld og frisk på samme tid og ender ud i et let krydret bid. En super vin til asiatiske retter. Restsødme 22 gr./ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 10,5%
Pris 176 SEK.

2023 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Årgang 2020: 6/6 stjerner Den korte Avis: På vinslottet, der drives af kældermester Stephan Erbes, formår man uanset høstudbyttets kvalitet i selv de vanskeligske årgange at præstere vin i verdensklasse. Syren fra druerne, flinten fra jordbunden og sødmen i den lange eftersmag går op i en sjælden enhed. Det er bare lækkert at lægge smagsløg til. Nu kan vi tilbyde dig denne flotte Top-Riesling fra Mosel's super-vinmager Karl Erbes i 1 liter flaske! Der er tale om Riesling på højeste niveau fra firmaet Karl Erbes beliggende for foden af stejle Ürziger Würzgarten i Mosel. Den ekstremt stejle, dybe røde skiferjord gør vinene fra "Ürziger Würzgarten" unikke i Mosel. Huset Erbes er noget specielt og både kendt og anderkendt i hele Mosel. Karl Erbes var hvad man kan kalde en af denne verdens første "Flying Winemakers". Han brugte dog ikke flyver, men drønede rundt på scooter og producerede vin for flere af tophusene ved Mosel. I dag er det Karl´s søn Stefan Erbes der står for produktionen på stedet, og han har formået at løfte huset ind i en ny æra. Dette er Riesling fra Mosel når den er bedst. Køb nu til ekstra lav pris i 1 liters flasker! Frisk, frugtagtig vin med noter af fersken og citrus. I smagen finder man petrolium, æbler samt fersken. Den gør det fremragende til fisk. Sammen spillet mellem rest sødmen og syren gør den meget harmonisk og er også ideel som en forfriskende terrasse vin. Restsukker 8 gr/ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 12,5%
Pris 194 SEK.

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
91+ Wine Advocate (Robert parker) 2021 beviser Kabinett "Roten Schiefer" endnu engang husets eminente formåen ud i at skabe balance i en vin. Smager man den blindt er det faktisk enormt svært at sige, om den er sød eller tør, men den holder altså over 20 gram restsukker. Vinen dufter af fersken, citrus og persille. Smagen er delikat, med god frugtfylde, og friskt syrligt bid. Eftersmagen er urtet og frisk, uden spor af sødme. En perfekt terrasse-vin, eller brug den til wok eller sushi. Restsødme: 20,6 gr./ltr Syre: 7,8 gr./ltr.
Pris 215 SEK.

2023 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2023
Slot: Epsilon Wines
91 point Houlbergs vinblog I munden fylder frugten alt eksplosivt med en mørk, sødbitter fylde og i det hele taget en pæn stor frugtsødme, men også grafit, tørhed samt lidt brændende peber. Der er blåbær, solbærmarmelade samt blommekompot, men aldrig voldsomt tungt … og sødmen og nogle chokoladeagtige noter giver vinen et meget venligt ansigt, så Houlberg havner på 91 point. Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 246 SEK.

2025 Alte Reben, Schmitges,...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
Vin fra nogle af de ældste vinstokke på Erdener Treppchen. Vinen bliver gæret i store træ fade og derefter modnet på granit fade. Den er sprød og har et strejf af ananas. I ganen er vinen kraftfuld og koncentreret med imponerende dybde og frugt. Denne Riesling er helt fin og afbalanceret, stram i sin syrlighed, som blandes med mineralsk livlighed og naturligvis med den salthed, der er så typisk for Mosel. 11,5% alkohol 15 g/l restsukker 7,5 g/l syre
Pris 298 SEK.

2022 Ürziger in der...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Endnu engang bøjer vi os i støvet over hvad Stefan Erbes går og laver på parcellen Kranklei. Det er så raffineret, så knuselskeligt dejligt blomstret og forfinet krydret, at man svæver højt over Mosel når man drikker det. De 91 gram sukker holdes i et fast greb af de 9,1 gram syre. Det bliver aldrig for meget. Vinen dufter af banan, ananas og fersken. Stor mundfyldende sødme, der samtidig er let og frisk. Slutter i et bid med pære og flintet mineralitet. Smager guddommeligt nu, men uha det kan blive stort når det får yderligere 4-5 års lagring. Drik den kølig på terrassen uden andet end godt selskab. Kan også anvendes til mild blåskimmelost eller en frugttærte.  Alkohol: 7,18% Restsukker: 91,0 gr/ltr Syre 9,1 gr/ltr 
Pris 332 SEK.

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Det er intet mindre end en fremragende Sekt. Vinen er gæret på flaske og har ligget 18 måneder sammen med gærresterne for at tilføje struktur og fylde. Vinen dufter af fersken, citrus og nybagt rugbrød. Moden frugt i smagen, let sødme og fin urtet karakter i eftersmagen, der samtidig byder på flot syrligt bid. En virkeligt lækker vin, hvor du får helt ufatteligt meget for pengene. Alkohol: 12%
Pris 337 SEK.

2018 JC´s Own Adelaide...

Årgang: 2018
Slot: JC´s Own
5,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Han har lavet vinen ved, at alle klaserne er anbragt i åbne gæringskar, hvor de så er fodtrampet på god, gammeldags facon, hvilket er efterfulgt af spontangæring over 15 dage med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret på en kombination af 500 liter egefade og 225 liter barriques, heraf 50% nye fade. Der er kun lavet 1.398 flasker af vinen. Virkelig dejlig og kølig næse ... lidt frisk frugt med hindbær, kirsebær og måske endda også jordbærafsmitning fra den røde nabomark, lidt peanutbutter og samtidig lidt mælkede noter, røget bacon, kalk og er bare så fin og indbydende med et nærmest europæisk snit. I munden er det også vanedannende lækkert ... slet ikke varm og oversøisk i stilen, men meget ligetil, direkte og rank i frugten, der har lidt bitterhed og småvrissen syre, men på en fin måde. Der er tørre tranebær, umodne kirsebær, røg, lette tanniner, peber samt grønne blade og grønne urter. Efter 20 års arbejde i Barossa Valley ville Jayson gerne prøve at lave lettere og mere elegante vine derfor denne fantastiske Pinot Noir dyrket i 560 meters højde. Vinestokkene står ved side af en jordbær mark som man ikke ser i Barossa`s flade stykke og det er ikke tilfældigt for højere oppe bliver frugten ikke brændt så hårdt grundet de stejle skråninger der dræner varmen væk. Vinen gærer køligt over flere uger og lagrer på let ristet fransk puncheon. Den ligger 12 måneder på bærmen. Vinen har silkebløde tanniner, dufter af jordbær og en anelse kirsebær, dejligt oversøisk Pinot Noir. Samlet produktion: 1398 flasker Alkohol: 14%
Pris 454 SEK.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 397 SEK.

Schmitges - smagekasse

Årgang: NV
Slot: Weingut Schmitges
Friske, delikate og herlige Riesling vine fra kometen ved Mosel. Her kan du smage 3 forskellige udgaver fra Andreas Schmitges - med i kassen følger:   Du får:   1 flaske Riesling Trocken  1 flaske Riesling "Grauschiefer"  1 flaske Riesling "vom Berg" (feinherb)    Normalpris 357,-  Smagekasse-pris 320,-
Pris 416 SEK.

2019 Erdener Treppchen...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
92/100 I  Vinexpressen: "Indtagende og saftig riesling med strejf af botrytis, honning og lidt tropejuice. Mosel med en enorm intensitet, den klassiske blomstrede frugtighed og et lille strejf af dåsemandariner på den fede måde. En vin, der flot viser, hvor stor Mosel er i 2019" I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2018 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 454 SEK.

2017 Prälat Grosses...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Schmitges
93 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Krydret, mineralsk duft, æble, fersken, blomster og grøn peberfrugt. Fyldig, ren smag,let cremet, rank fyldt med energi og herlig, rensende syre i den let krydrede, frugtagtige eftersmag." 5,5 point på Houlbergs Vinblog "Uha - hvor er det luftigt og let, nærmest med en kalket luftighed og flyvende æbler, let olieret med blomster, fennikel, estragon, salte mineraler og en grøn champagnebrus-is. Smagen er blød og helt zen-agtig… nærmest smelter i munden og forkæler mine smagsløg. Det er æblemost og æblekage, kalk og luftig aerospace, meget ren og klar i munden. Jeg er igen både forstenet, forundret og lamslået over letheden i denne vin… det er så fint, så fint og igen vakler jeg mellem 5,5 og 6 af de fede, beskidte tommelfingre, men vil gemme lidt til vinen har fået alder og begynder at sige sit sande petroleumsfjæs." 5 stjerner på Flaskehalsen.nu Morten Wamsler skriver: " Det er en kæmpevin med en blød og lang eftersmag." Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser. Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen indeholder 5% druer der var angrebet af Edelfäule, dette tilføjer en lille spicy note. I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. 12,5% alkohol 8,0 g/l restsukker 7,8 g/l syre
Pris 454 SEK.