Der er 101 varer.

Viser 25-36 af 101 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Mousserende vin
  • Type: Tør hvidvin

Why Taille, Sauvignon...

Årgang:
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Naturvin Druerne til denne naturvin kommer fra Martinsdorfer og er høstet i starten af ​​september. De gennemgår en kort macerationstid, er spontangæret og gæret i champagneflasken. Herefter hviler den 3 mdr. surlie. Vinen har lidt gær i duften samt duft af hyldeblomst, solbær og blomsteraromaer, kompleks og legende. Frisk, fast og velintegreret syre i smagen. Mineralsk, lang finish, elegant og animerende. Alkohol: 11,5% Restsukker: 2 gr/ltr  Syre: 6,5 gr/ltr 
Pris 159 kr.

Funambul Cava Brut Natura,...

Årgang:
Slot: Azul y Garanza
På Bodegas Entre Vinyes dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs, som lokker dyreliv til, der sørger for biodiversitet, som Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret.  Denne økologiske Cava er produceret på druerne 50% Xarello, 30% Macabeo og 20% Parellada. Vinen er produceret på den traditionelle Champagnemetode med flaskegæring og i dette tilfælde 20 måneders lagring på flasken med gæren for at tilføje kompleksitet. Vinen er Brut Natura, det vil sige knastør og der er ikke tilsat dosage ved degorcieringen. Alkohol: 11,5%
Pris 159 kr.

Funambul Cava Brut, Bodegas...

Årgang:
Slot: Bodegas Vinyes
6 stjerner Den Korte Avis 90 point i DinVinguide Thilde Maarbjerg skriver: "Mineralsk, kalket duft, grønne æbler, lidt blomster. God duft. Ren smag, god frugt med dybde. Vital, intens og forfriskende. Meget drikbar."  5 Stjerner i Politiken Velafbalanceret, præcis vin. Modne citrustoner, floralt præg og pæn dybde. Hverken sødmefuld eller knastør. Ganske elegante bobler. God allrounder og fin pris. På Bodegas Entre Vinyes dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs, som lokker dyreliv til, der sørger for biodiversitet, som Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret.  Denne økologiske Cava er produceret på druerne 60% Xarello, 35% Macabeo og 15% Parellada. Vinen er produceret på den traditionelle Champagnemetode med flaskegæring og i dette tilfælde 15 måneders lagring på flasken med gæren for at tilføje kompleksitet. Vinen er Brut, det vil sige tør, og tilsat under 0,5 gram dosage pr. flaske. Alkohol: 11,5%
Pris 159 kr.

2022 Grüner Veltliner,...

Årgang: 2022
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Druerne til denne vin kommer fra 3 forskellige parceller. To meget sandede parceller og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået en 2 timers macerering sammen med skallerne, for at udvinde ekstrakt. Vinen er gæret ved lav temperatur og har dernæst hvilet 6 uger på gæren. Vinen er sart og fin med noter af urter, grape, citrus og æble. Let cremet i munden, klar citrus dominans, let urtet, frisk, og med stor mineralitet. En vin til lettere fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6,3 gr/ltr 
Pris 165 kr.

Rutherglen Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
90 point af Robert Parker 90 point af James Halliday 90 point af Stephen Tanzer 90 point af Wine Enthusiast 90 point af Wine Spectator 6 stjerner og TESTVINDER på Finansbureauet.dk Claus Forrai skriver: "Temaet for denne uges test var vin til ris a la mande. En kamp som, ikke overraskende, udviklede sig til en kamp mellem Portvin og Recioto. Mere overraskende var det måske derfor, at sejren gik til en australsk hedvin i form af Chambers Rosewood Vineyards Rutherglen Muscat, som forhandles af Propperiet til en pris af 119,20 kr. ved 3 stk. ”Livet er for kort til ikke at have smagt hedvinene fra Chambers”, skulle Robert Parker have udtalt. Og det kan man kun give ham ret i, når man har smagt vindervinen, som er en herlig sag med 8-10 års lagring på bagen, og som byder på en helt fantastisk næse med intensive noter af tørrede frugter, Amaretto og kaffegrums og en super cremet mund med en symfoni af smagsindtryk i retning af marcipan, rosiner, ristede nødder og mokka. Vinen er i sig selv en meget stor oplevelse, men særligt til Ris a la mande går det hele op i en højere symbiose." 5 stjerner fra Houlberg: "… en fin og sød dessertvin, hvor man får rigtigt meget for pengene. Duftmæssigt snakker vi. UHA. Man bliver omgående i godt humør, for den har en god blanding af friskhed, nektarsødme, honning samt mango og engelsk christmas pudding. Man fornemmer midt i hektar-sødmen en pæn tørhed, tørret abrikos og figner. Det smager også bare vildt godt … det er tørret frugt og nødder i sirup, men også i smagen er der en vis friskhed. Det er forkælelse til den søde tand og med denne Rutherglen Muscat får du virkelig en entry-level aka basisvin fra Chambers Rosewood Vineyards med tonsvis af sød kvalitet. Mums. 92 point" Hedvin med 8-10 års lagring på bagen. Flot gylden orange farve. I næsen mødes man af tørret abrikos, rosin, chokolade og lidt friskmalet kaffe, – ren og skær gammeldags købmandsbutik! Smagen besidder en delikat cremet sødme, med et godt alkoholisk bid som modspil. Man tygger på tørrede frugter længe efter en slurk af denne himmerigs mundfuld. Vil være en fantastisk ledsager til frugttærter eller chokolade-desserter. Alkohol: 18,0%
Pris 165 kr.

10 Years Old White Port, 50 cl

Årgang:
Slot: Andresen
91 point i Wine Enthusiast " It shows the typical characteristics of 10 year old tawny, but with the delicacy which comes with white Porto. Ripe quince, a hint of honey and wild flower aromas spring to mind." Herlig hvid portvin, der er sød, men ikke for sød. Sødmen får fint syrligt og alkoholisk modspil. Det vælter op af glasset med indtryk. Næsen bliver pirret af fine krydderier og karamel, søde druer, rosiner, valnødder samt vanille fra fad. En meget varm anbefaling herfra. Bemærk vinen er i 50 cl flaske
Pris 169 kr.

2022 Eden Valley Riesling,...

Årgang: 2022
Slot: Massena Vineyards
94 Points Sam Kim of Wine Orbit 93 point Houlbergs Vinblog "Duftmæssigt virker vinen vild, animalsk, vegansk og der er klare Riesling dufte med petroleum, linolie, terpentin, råolie, stearin og en frugt med masser af citroner, lemon, lidt grønne æbler, ståluld eller i hvert fald en jernet og stenet mineraltet kombineret med nogle ret tørre blomsterelementer. I munden fortsætter både den kølige stil og vildskaben … der er atter tonsvis af umodne grænne æbler, sure citroner, lemon og endda lidt grape, der sammen sparker max røv og giver bid. Syren er vild, frisk, sprød, spændstig og pågående … og sammen med den stenhårde, jernholdige og saltede mineralitet giver en rank, kølig og ganske imponerende skarp og præcis vin" Fra en enkelt vinmark beliggende i Springton-underregionen i Eden Valley, der har et højtliggende og køligt klima. Jordbunden her er dannet gennem metamorfe processer med lag af tynd jord oven på klippen, hvilket sikrer lavt udbytte og en mineralitet, der gør Riesling til den klassiske druesort i denne region. Druerne er presset meget skånsomt, gæret på ståltank ved 15 grader, og gæringen har stået på i adskillige uger. Fremgangsmåden har været med til at opbygge en cremet tekstur og fantastiske aromaer. Jaysen skuffer ikke - heller ikke når han laver Riesling. Vinen dufter af petrolium, grape, pære og friske urter. Blød, cremet of delikat mundfølelse. Sødmefuld og alligevel pirrende mineralsk. Sitrende frisk eftersmag. Alkohol: 13%
Pris 199 kr.

Spumante Custoza "Scianco",...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Det er druerne Riesling, Sauvignon Blanc, Garganega, Tocai Friulano og Chardonnay der er hemmeligheden bag denne vins friskhed og nerve. Dette er en tør Spumante. Gæret som traditionel hvidvin og dernæst har den gennemgået en andengæring på ståltank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk renhed og har Custoza områdets blomst og mineral. Dette er ikke blot endnu en "sparkling wine", det er en mousserende vin med særpræg. Drik den alene eller i selskab med lette fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 8 gr/ltr
Pris 179 kr.

Walcher Veneziano Spritz

Årgang: NV
Slot: walcher
Walcher Spritz er en likør på 13% alkohol, der smager sødt af appelsiner og urter samt lidt bitterhed fra rabarberen. Likøren er bedst kendt fra den klassiske cocktail Walcher Spritz. Propperiet´s opskrift på Walcher Spritz Vores Prosseco er tør, og virker derfor ikke ”tæmmende” på Walcher´s bitterhed. Derfor laver vinhandleren en sukkerlage, - som jo ret beset er bartenderens vigtigste ingrediens. Prøv derfor næste gang du laver Walcher Spritz, at følge denne opskrift: 5 dele Vigna Dogarina, Prosseco Extra Dry 1 del Aperol 1 del sukkerlage Lime skiver Sukkerlagen laves som følger: 4 dl sukker 2½ dl vand Koges kort op, så sukkeret smelter. Sukkerlagen kan nemt gemmes i køleskab til næste gang du vil have Walcher Spritz eller andre cocktails.
Pris 219 kr.

2023 Le Clos des Plumes,...

Årgang: 2023
Slot: Château Malijay
Hvor kan hvid Rhône dog være en fornøjelse når det er lavet rigtigt! Denne vin er sammensat af 30% Viognier, 15% Clairette, 15% Grenache Blanc, 20% Rousanne og 20% Marsanne. Gæret ved lav temperatur og uden at involvere træ. Og hvor er vi dog taknemmelige for træets totale fravær, for de 5 druesorter byder ind med et virvar af smagsindtryk som er både unikt og vanvittigt charmerende. Vinen dufter af blomsterhave, peberrod, stjerneanis og citrus. Smagen er delikat, Galia-melon, med frisk sprød syre, efterfulgt af den vildeste eftersmag, her er masser af citrus, mynte, kalk og salvie. En fremragende vin, og ikke mindst en fremragende ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 14%
Pris 195 kr.

Rutherglen Tawny, Chambers...

Årgang: NV
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
95 Point Halliday Wine Companion 5 stjerner fra Houlberg: "Australsk bud på en portvin … lavet på samme måde og det er så Chambers Rosewood Vineyards’ Rutherglen Tawny. Det dufter også som god Tawny portvin, har en moden duft, søde samt tørrede blommer, figner, overmodne kirsebær, godt med både egetræ og fad, nøddeagtige elementer, men alligevel med en lethed, der er kombineret med noget alkohol, der lige får markeret sig. Det smager sgu også godt … moden, blød med tørrede blommer, figner samt en dejlig sødme. Der er let honning, nødder og virker også meget tør, selvom der selvfølgelig er godt med sødme, fad og igen et let alkoholvarme, der får dig til at smile og varme kroppen, hvorved jeg har den til 91 point" Denne lækre og lette Tawny dufter af blommer, figner, stuvede rabarber og fad. Farven er valnød, kobber samt transparant og stilen er tør men samtidig let og bør nydes ved ca. 16 grader. Den er produceret på Cornifesto, Graciano, Grand Noir, Grenache, Muscadelle, Shiraz, Tinta Roriz og Touriga Nacional. Restsukker 117.4g/L Ph 3,43 17,8 % alkohol
Pris 199 kr.

Palmer Rosé porto

Årgang:
Slot:
GULD 2018 ved Women´s Wine & Spirits Awards  Palmer Pink Port er en lækkerbidsken en dejlig sommerdag, serveret kølig på terrassen. Den ultraflotte lyserøde farve er et forfriskende syn for øjet og smagen er ligeså læskende for ganen. Den flotte farve frembringes ved, at de blå Touriga Nacional-druer ( hele 90 % af mosten udgøres af Touriga Nacional og 10 % af Tinto Cao) har en begrænset kontakt med drueskindet i første del af gæringsfasen. Vinifikationen sker i Santa Comba da Vilarica i Douro Superior, hvorfra de håndhøstede druer hentes ind til det lille, men top-udstyrede vineri. Vinen spiller tilpas godt mellem det lettere sødmefulde og det læskende indtryk. Den har noter af røde sommerbær med milde toner af hindbær og jordbær. Opskrift på en skøn velkomstdrink - eller bare til grillaften med gode venner: 1 del Palmer Rosé portvin 2 dele Tonic m/hyldeblomst Nydes afkølet med masser isterninger, lidt frosne blåbær eller en kvist timian som pynt..... Alkohol: 19,5% Volume: 500 ml. 
Pris 199 kr.