Der er 22 varer.

Viser 13-22 af 22 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Azul y Garanza
  • Vingårdens navn: Domaine Uby
  • Vingårdens navn: La Bioca
2017 Langhe Chardonnay, Bissia, La Bioca

2021 Langhe Chardonnay,...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Krydret duft, mineralsk med fersken og nødder, meget pirrende fyldt med energi. Rig, elegant, fyldig og luftig med frisk, krydret eftersmag med fin syre. " 91 point i Din Vin Guide Jasper Mohr Holm skriver: "En anderledes og interessant Piemonte hvidvin." 91 point af James Suckling Chardonnay dyrket på cru marken Bussia. Dejligt skør og meget begrænset produktion. Druerne til vinen er gået direkte i pressen, sendt på ståltank for at bundfælde urenheder, og dernæst fyldt på tre egetræsfade af fransk oprindelse for at gære. To af fadene var nye. Den færdige vin har hvilet på gærresterne i næsten et år. Duft af ler og kalk. Lidt "brandy-agtig" i sit udtryk, med en underliggende sødmefuld frugt af moden banan, fersken og pirrende fadkrydderi - især kardemomme og nellike. I munden er den stor elegance og vild kompleksitet på samme tid. Let og rank struktur, med flot frisk syre, der letter og løfter, men det hele overtages af en vanvittig intensitet, der kommer med sødmefulde krydderier og rugbrødsnoter. Vedvarende fast bid i eftersmagen. Man kan ikke lade være med at tænke Bourgogne, men vinen er alligevel bare helt sin egen. Alkohol: 13,5%
Pris 299 kr.

UBY Armagnac, 6 år

Årgang: 2010
Slot: Domaine Uby
Ravfarve med lyse mahogni highlights I næsen er det duften af citrusfrugter og krydderier der præger denne unge armagnac.   Den er også meget ung i smagen – men en absolut blød armagnac med en delikat krydret finish. Lagret 6 år på egetræsfade.  Brug den som aperitif, on-the-rocks eller som cocktail Alkoholgrad: 40 % vol. Druesorter: Ugni Blanc og Baco Destillation: 57% vol. 
Pris 300 kr.

2018 Desierto, Bodegas Azul...

Årgang: 2018
Slot: Azul y Garanza
92 point i Guia Penin Wine Guide Denne vin er produceret fra en parcel med Cabernet Sauvignon, som er beliggende helt op ad nationalparken Bardenas Reales, som er et af blot to områder i Europa, der går under kategorien ørken. Af samme grund hedder vinen "Desierto", som betyder ørken på spansk. Jordbunden er ekstremt fattig, klimaet varmt og tørt med kølige nætter, og udbyttet er ekstremt lavt. Her skabes druer med højt sukkerindhold og stor aroma-koncentration. Vinen lagrer 15 måneder på 300 liters franske egetræsfade. Årligt produceres mellem 2000 og 3000 flasker. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs og frugttræer, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Vinen har en mørk dyb farve. Den dufter af brombær, solbær og sød blomme. Fadlagringen tilføjer kardemomme, kanel, mokka og chokolade som krydderi. Sødmefuld og intens i munden, hvor flot mineralitet og bid sørger for, at holde balance. Masser af tørstof i eftersmagen, der bider med lidt tobak og friskkværnet peber. Vinen er næsten "Amarone-agtig" i sin karakter, men er mere rank og spændstig end mange Amarone-vine. En fin vin til julemadens udfordringer. Alkohol: 14,5%
Pris 305 kr.

5 LITER - 2022 Uby Cub, Bag...

Årgang: 2024
Slot: Domaine Uby
5 LITER BAG IN BOX Domaine Uby producerer deres vin økologisk, idet de er kontraktligt bundet til, at benytte et minimum af kemikalier på deres marker, da vingården ligger i et område, hvor den truede europæiske knoldskildpadde lever og yngler. Af samme grund er skildpadden afbilledet på vinens etiket.  Vinen er produceret på 80% Colombard og 20% Sauvignon Blanc. Druerne er presset skånsomt, gæret ved lav temperatur og har hvilet på gæren efter gæring for at tilføje vinen dybde og kompleksitet. Vinen fremstår med forfriskende hyldeblomst og lime-næse. Smagen har god fedme, et lidt nødde-agtigt præg og et forfriskende citrus-bid i enden. Vinen er i det hele taget let drikkelig, rank, sprød og frisk. Storartet ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 11% Restsukker: 7 gr/l
Pris 399 kr.
Uby Armagnac - 3 årgange

Uby Armagnac - 3 årgange

Årgang: NV
Slot: Domaine Uby
Armagnac sættet består af 3 årgange med hver deres unikkesmag.  5 års: Duften er elegant og delikat med et mix af citrusfrugter i fin harmoni med blide toner af røg. Ung sprød smag med kandiseret frugt og en lang delikat krydret finish 12 års: Skøn duft – dyb og kompleks med ristede mandler, tørrede frugter og rosiner Smagen er blød og rund med en fin harmoni af valnød og bivoks, som ender i en lang og sød eftersmag af chokolade 20 års: Man kan sige det kort: Lang og fløjlsblød smag I duften finder du kanel, figner og kandiseret appelsin og mandarin Smagen er skønt afrundet med figner, appelsin og kanel i stor harmoni. Eftersmag med en lang og dejlig finish med afrundet smag af træ og ristet hasselnødder. Hver flaske indeholder 200 ml.
Pris 399 kr.

2018 Barolo "Aculei", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
91 Point Falstaff 90 Point Decanter 4,1 Vivino Vinen er sammensat af Nebbiolo druer fra 3 Cru parceller i Barolo. Halvdelen af druerne kommer fra marken Gastagni nord for byen La Morra, som er en af de højest beliggende vinmarker i Barolo med sine 530 meter over havoverfladen. Nebbiolo herfra er som regel friskere og mere elegant end andre steder. De andre parceller er Ravera og Bussia. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 7 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået på rustfri ståltanke og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 20 dage. Vinen har dernæst hvilet 20 måneder på en blanding af 500 liters og 300 liters træfade fra forskellige bødkere og med forskellig alder. Den samlede produktion beløb sig i 2018 til 6310 flasker af denne vin. Vinen dufter af våde roser, kærnemælk, læder, mørke kirsebær, chokolade og lakridsrod. Smagen er på en gang dyb og kompleks og så alligevel sart og fin. Her er velafbalanceret tannin og en spændstig syre. "Aculei" er i øvrigt italiensk for de spidser/nåle, der dækker pindsvinets ryg og som det bruger til at forsvare sig med. Pindsvinet er en del af La Bioca´s logo. Alkohol: 14,5%
Pris 429 kr.

2013 Barbaresco, "Lurens",...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
92 point af James Suckling "A firm and silky wine with fine and polished tannins and a beautiful finish. A more delicate red defined by its juicy and pretty nature. Berry, cedar and perfume character." 90 point på "Tasted 100% blind" "Mild spiciness with layers of pepper, clove, ginger, giving a lift to that sweet red fruit. Fresh red berries such as cherry, raspberry, rosehip. Discreet wood. Hint of chocolate praline. Very smooth on the palate. It does have good weight and quite a dense texture. Truly finely grained tannin." 5 stjerner på Winelab.dk Mads Jordansen skriver: "Rigt krydret kirsebær, sød pibetobak og læder i duften. Det er komplekst, æterisk og klassisk. Flot tanninstruktur og smag af kirsebær, lidt fad og vanilje. Vinen må gerne udvikle sig yderligere. Fornemt glas vin fra en mark, hvor også Gaja laver vin, der sælges til den seksdobbelte pris."  Helt forrygende enkeltmarks Barbaresco. Vinen produceres fra samme mark som vinen Sori San Lorenzo fra Gaja. Det har vakt stor misundelse i Barolo, at La Bioca har fået fat i parcellen, da mange gerne ville have haft den. Og man forstår misundelsen. Det er et helt enestående glas vin den mark frembringer. Den dufter af roser, mokka, læder, lakrids, kirsebærkompot og viol. I munden fortsætter bombardementet af smagsløgende. Vinen pirrer med tørret frugt og varme krydderier og mælkechokolade suppleret med fast tørhed og solidt tanninbid i slutfasen. Det er en vin der har et enormt potentiale, men som sagtens kan nydes nu, hvis den følges med en solid ret. Alkohol: 14%
Pris 499 kr.
2014 Barolo "Ravera", La Bioca, Italien

2019 Barolo "Ravera", La...

Årgang: 2019
Slot: La Bioca
De fleste af cru-vinene fra La Bioca er produceret fra markbesiddelser som er lejet. Men dette er første årgang fra La Bioca´s helt egen markbesiddelse på Ravera. Ravera ligger i den sydlige del af Barolo, syd for Barolo by. Marken er beplantet i 1972. Vinen har tilbragt 18 måneder på fad, 18 måneder på tank og et halvt år på flaske før den er blevet frigivet i Januar 2018. Transparent og klar i glasset. Dufter af blomme i madeira, boysenbær, mokka, eucaluptus og sød lakrids. Klart mørkere og dybere aromaer end i Monvigliero. Rank og frisk i munden med mørke bær og lakridsrod. Flot intensitet. Fast tannin. En vin der bør gemmes 2-5 år, og har potentiale til meget længere tids lagring. Alkohol: 13,8%
Pris 699 kr.

2013 Barolo "Borzone", La...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
Fra det aller nord-østligste hjørne af Barolo. Nebbiolo bliver her meget mørk og tannisk i sit udtryk. Her skabes vin der kan ligge mange år i kælderen. Denne vin er ingen undtagelse.  Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 838 flasker af denne vin. Vinen dufter af mørke bær, tovværk, tjære og kærnemælk. Enorm dybde og kompleksitet i smagen. Masser af saftig mørk frugt, der pakker den stadig ungdommelige tannin flot ind. Eftersmag med lakrids og eucaluptus. Vinen er flot nu, men kan gemmes de næste 5-10 år uden problemer. Alkohol: 13,7%
Pris 699 kr.

2018 Barolo "Bussia", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2024. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin. Vinen er, hvad Barolo er, når det er bedst. Tørrede daler, mokka, mynte, læder og jordbærkompot i næsen. Det vælter op med en masse rustikke modne indtryk. Stor harmonisk smag, med mange af de samme elementer. Smuk moden tannin. Ædelt, modent, perfekt.  Alkohol: 14,25%
Pris 799 kr.