Vin

Der er 31 varer.

Viser 1-12 af 31 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: La Bioca
  • Vingårdens navn: Olivier Leflaive
  • Vingårdens navn: Pulenta Estate
  • Vingårdens navn: Viticola Tola

2025 Grillo, IGP Terre...

Årgang: 2025
Slot: Viticola Tola
89 point Din Vinguide Grillo er en af de lokale sicilianske hvidvinsdruer, der trives fantastisk i det varme klima, og som formår, at bevare noget syre og friskhed - varmen til trods. Druerne er håndplukket, og dernæst bragt til nedkøling til 4 grader i en ståltank, hvor mosten har fået lov til at trække aromaer af skindet i 18 timer. Det har skabt en fyrig blomsterbouquet med akacie og rapsmark i fuldt flor. Let cremet frugt på tungen, suppleret med stringent mineralitet. Dvælende flintet frisk bid i enden. Formidabel vin til lettere fiskeretter. Alkohol: 13%
Pris 129 kr.

2023 Nero d´Avola, Rosso,...

Årgang: 2023
Slot: Viticola Tola
Rigtig syditaliener fra den varme vulkanø. Nero d´Avola har en særlig evne til at bevare syre i den stegende hede. I denne udgave er en fin frugt med blomme og kirsebær, - vulkanen viser sig med røgede noter og varme krydderier. Smagen er frisk og frugtrig med flot krydderi og medium fylde. Dejlig afbalanceret eftersmag. Flot vin til pataretter med fjerkræ og/eller svinekød. Alkohol: 13,5%
Pris 129 kr.

2023 La Flor Rosé, Malbec,...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne er høstet manuelt og har efter ankomst til vingården tilbragt 12 timer i tank, for at mosten kunne trække farve og smag af druernes skind. Gæringen er foregået ved lav temperatur på rustfri ståltanke. Herlig rosévin med en duft og smag af jordbær og havtorn. Smagen besidder god fylde og intensitet der ender i friskt syrligt bid. Skøn vin til et uhøjtideligt glas på terrassen, eller som aperitif. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2022 Barbera d´Alba,...

Årgang: 2022
Slot: La Bioca
Vinmarken San Sebastiano i Monforte d´Alba købte La Bioca af familien Zabaldá, der har fået lov at lægge navn til denne herlige drik. Halvdelen af vinen har lagret på 2-3 år gamle franske egetræsfade, resten på rustfrit stål. Vinen dufter af jordbærkompot, sød lakrids, friske høballer og med en underliggende blomsteragtig karakter, der letter og løfter. Vinen besidder en fantastisk elegance. Den er let af struktur, men med et sødmefuldt krydderi der skaber dybde og kompleksitet, som var det en Barolo vi havde fat i. Lækker vin, som man ikke kan få nok af. Drik den til dyr med vinger. Alkohol: 14,5%
Pris 179 kr.

2022 Granduca Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Viticola Tola
Lavet udelukkende af nøje udvalgte Chardonnay-druer. Høsten finder sted i slutningen af ​​august. Druerne håndplukkes og afkøles ved hjemkomst til vingården, og mosten fermenteres i ståltanke ved en kontrolleret temperatur. Vinen lagres 6 måneder på fransk egetræ og slutter med yderligere seks måneder i flasken, inden den bliver fri givet til salg. Farven er intens strågul, i næsen finder du abrikos, pære og en strejf af vanilje fra fadlagringen. Den er kraftig og vedholdende i ganen. Den er den perfekte ledsager til fisk, kødretter, halvmodnede oste samt retter baseret på hvidt kød.
Pris 199 kr.
  • -20%

2024 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2024
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Normalpris 249 kr. -20% Pris 199 kr.

2024 Daje Mach, Verduno...

Årgang: 2024
Slot: La Bioca
Pelaverga er en sjælden lokal druesort fra Piemonte. En af de sidste bastioner for druen findes omkring byen Verduno i den nordlige del af Barolo. Det har simpelthen været for fristende, for de lokale bønder, at skille sig af med den ukendte Pinot Noir-agtige druesort, og plante Nebbiolo istedet. Men med 1995 årgangen kom belønningen for århundreders stædige kamp for at bevare lokalt særpræg. Pelaverga fra Verduno fik egen DOC. Druesorten har været kendt siden romerne, der også gav den sit "velklingende" navn og opkaldte den (på latin) efter det mandlige kønsorgan. Romerne mente at de blev voldsomt virile af at drikke vin produceret på Pelaverga. I dag er der blot 18 hektar tilbage med sorten i Piemonte. Druerne til denne vin er gæret i åbne trækar og dernæste lagret i to 300 liters franske egetræsfade. For to fade er alt hvad der er produceret. 760 flasker i alt. "Daje Mach" er en frisk bemærkning til den effekt romerne mente vinen havde på konsumenten og betyder noget i retning af "Må energien være med dig!" Chili´en på etiketten refererer til vinens karakter, som er virkeligt "spicy" - også selvom den er let af struktur.  Vinen er dybrød og transparant som en Nebbiolo. Den dufter af blåbær, syltede kirsebær og søde krydderier. 2020 har mere tannin end den foregående årgang, er dybere og mere kompleks. Smagen bevæger sig i retning af sur/søde kirsebær, og pirrer hele tiden med krydderi på tungen, sprød syre og let tanninbid. En lækker ledsager til en sammenkogt ret eller et pølsebord, men også en vin der vil kunne modnes over de næste 2-3 år uden problemer. Den har endnu ikke smidt sin generthed, men det skal nok komme.  Alkohol: 13,5%
Pris 219 kr.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.

2021 A Pipina, Amphora...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
La Biòca forsøgte i 2021 at producere en lille del Nebbiolo i en amphora af ler. Den ældgamle, men gennem de senere år nærmest gen-opfundne beholder til produktion og opbevaring af vin. Ler amphora er ikke godkendt til vinproduktion i hverken Langhe eller Barolo, derfor er vinen klassificeret som Vino da Tavola.  Den færdige vin holder 4150 mg/ltr tørstof, hvor Nebbiolo normalt holder omkring 4000 mg/ltr og samtidig er den tannin der er i amphora udgaven langt mere moden og drikkevenlig.   Vinen fremstår hele vejen igennem smags-seancen som en ung Barolo. Smuk og klar rubinrød farve. Varme kirsebær, jordbær, roser, mokka og lakrids i næsen. Rank og frisk i smagen hvor ungdommelig tannin spiller en ikke uvæsentlig rolle, men det er en venlig tannin, der bider, men som kun bider for at forstærke indtrykkene af røde bær og lakrids, eftersmagen er vedholdende og med et tvist af kardemomme. Smuk vin, som stadig er ung - gem den 2-3 år og den vil blive endnu smukkere. Den giver dig en masse af Barolo, uden at være det. Alkohol: 15 %
Pris 269 kr.
2017 Langhe Chardonnay, Bissia, La Bioca

2021 Langhe Chardonnay,...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Krydret duft, mineralsk med fersken og nødder, meget pirrende fyldt med energi. Rig, elegant, fyldig og luftig med frisk, krydret eftersmag med fin syre. " 91 point i Din Vin Guide Jasper Mohr Holm skriver: "En anderledes og interessant Piemonte hvidvin." 91 point af James Suckling Chardonnay dyrket på cru marken Bussia. Dejligt skør og meget begrænset produktion. Druerne til vinen er gået direkte i pressen, sendt på ståltank for at bundfælde urenheder, og dernæst fyldt på tre egetræsfade af fransk oprindelse for at gære. To af fadene var nye. Den færdige vin har hvilet på gærresterne i næsten et år. Duft af ler og kalk. Lidt "brandy-agtig" i sit udtryk, med en underliggende sødmefuld frugt af moden banan, fersken og pirrende fadkrydderi - især kardemomme og nellike. I munden er den stor elegance og vild kompleksitet på samme tid. Let og rank struktur, med flot frisk syre, der letter og løfter, men det hele overtages af en vanvittig intensitet, der kommer med sødmefulde krydderier og rugbrødsnoter. Vedvarende fast bid i eftersmagen. Man kan ikke lade være med at tænke Bourgogne, men vinen er alligevel bare helt sin egen. Alkohol: 13,5%
Pris 299 kr.