Vin

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Australien
  • Land: Tyskland
  • Drue: Chardonnay
  • Drue: Grenache
  • Drue: Pinot Noir

2024 Weissburgunder...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Burggarten
Uimodståelig Weissburgunder med stor fedme, kompakt og tæt struktur. I næsen finder man pærer, æbler, honning og hvide blomster. Vinen har en dejlig og knivskarp syre, der giver fedmen modspil. Vinen er lagret 8 mdr. på fransk eg, hvor 30% er nye fade. 6,2 gr./ltr. Syre 3,1 gr./ltr Restsukker 13 % Alkohol
Pris 245 kr.

2023 Heimersheim...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
Vinmager Paul Schäfer er bidt af god Bourgogne. Det er naturligvis derfor hans Spätburgunder er så god, men han vil mere end det. Han vil så gerne lave en Chardonnay der kan konkurrere med Bourgogne. Chardonnay kræver dog de absolut bedste placeringer i Ahr for at modne, og de bedste placeringer er oftest optaget af Spätburgunder. Men hos Burggarten har man beplantet en større parcel på firmaets topmark Heimesheimer Burggarten med Chardonnay. 2016 var et på alle måder fantastisk år i Ahr. Alt forløb tilfredsstillende fra forår til høst, og druerne der blev hentet ind på vingårdene besad en modenhed som kun sjældent er set. Derfor er denne Chardonnay et bevis på, at drømme af og til kan opfyldes. 40% af vinen har gæret og lagret på stål, de sidste 60% er gæret og lagret på egetræsfade i 8 måneder. Det giver vinen et finurligt spil mellem det friske, syrlige og det mere komplekse og krydrede. Floral duft, grønne æbler, fersken og en anelse althea bolsje. Det florale præg fortsætter i munden, ledsaget af pirrende frisk mineralitet og let krydderi fra fad i eftersmagen. Det sitrer alle de steder det skal sitre. Ualmindeligt vellavet - langt mod nord. Prøv den til skaldyr. Alkohol: 13%
Pris 285 kr.

2018 JC´s Own Adelaide...

Årgang: 2018
Slot: JC´s Own
5,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Han har lavet vinen ved, at alle klaserne er anbragt i åbne gæringskar, hvor de så er fodtrampet på god, gammeldags facon, hvilket er efterfulgt af spontangæring over 15 dage med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret på en kombination af 500 liter egefade og 225 liter barriques, heraf 50% nye fade. Der er kun lavet 1.398 flasker af vinen. Virkelig dejlig og kølig næse ... lidt frisk frugt med hindbær, kirsebær og måske endda også jordbærafsmitning fra den røde nabomark, lidt peanutbutter og samtidig lidt mælkede noter, røget bacon, kalk og er bare så fin og indbydende med et nærmest europæisk snit. I munden er det også vanedannende lækkert ... slet ikke varm og oversøisk i stilen, men meget ligetil, direkte og rank i frugten, der har lidt bitterhed og småvrissen syre, men på en fin måde. Der er tørre tranebær, umodne kirsebær, røg, lette tanniner, peber samt grønne blade og grønne urter. Efter 20 års arbejde i Barossa Valley ville Jayson gerne prøve at lave lettere og mere elegante vine derfor denne fantastiske Pinot Noir dyrket i 560 meters højde. Vinestokkene står ved side af en jordbær mark som man ikke ser i Barossa`s flade stykke og det er ikke tilfældigt for højere oppe bliver frugten ikke brændt så hårdt grundet de stejle skråninger der dræner varmen væk. Vinen gærer køligt over flere uger og lagrer på let ristet fransk puncheon. Den ligger 12 måneder på bærmen. Vinen har silkebløde tanniner, dufter af jordbær og en anelse kirsebær, dejligt oversøisk Pinot Noir. Samlet produktion: 1398 flasker Alkohol: 14%
Pris 349 kr.

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 449 kr.

2017 Stonegarden Grenache,...

Årgang: 2017
Slot: Massena Vineyards
94 points på The Winefront "Old vine grenache off the Stonegarden vineyard. Part matured in a ceramic egg, part whole bunches, all unfiltered and unfined. Ribs of tannin for sure but it generally feel unfettered and free. It has power but not a lead foot. It tastes of chicory and black cherry, graphite and woodsmoke. It’s sleeves are bursting with spice, dry/sweet/woody at once. Flashes of ironstone and molasses too. They vineyard has done an excellent job, and so too has the winery team. There’s finesse flaring off them’s fingers. It’s a respectful wine and as a result, it’s a fundamentally delicious as it is impressive." 93 point i Wine Advocate "Raspberries and cherries mark the nose of the 2017 Stonegarden Grenache, sourced from Eden Valley. This full-bodied rendering of Grenache is quite deep, dark and tannic, although it's creamy enough on the mid-palate to make it approachable now. Serious stuff, with a long, spice-driven finish." Når Barossa Valley bliver for varm for Grenache, så må man jo søge til køligere områder. Det har Jaysen gjort i det højt liggende nabo-område Eden Valley. Her sørger svalende vinde i dagtimerne og kølige nætter for, at Grenache beholder sin syre og spændstighed. Stonegarden er en legendarisk vinmark i Eden Valley. Markens undergrund består af rød ler imens de øverste jordlag består af rosenkvarts og skifersten. Denne specielle kombination giver vinene herfra en helt særlig mineralitet. Marken ligger ydermere i næsten 400 meters højde hvilket betyder, at sommervarmen holdes moderat af kølige briser og lave nat-temperaturer. Modningen af druerne foregår langsomt og sørger dermed for fin syre og silkeagtig tannin. Druerne til denne vin er høstet i to omgange. Første del er afstilket og fyldt i et keramisk æg hvor den har gennemgået gæring og dernæst flere måneders macerering sammen med skindet for at udvinde en fin tannin struktur. Den anden del er gæret som hele klaser og fodtrampet over en periode på to uger. Vinen har modnet på gamle træfade i 11 måneder. Man tænker vilkårligt Châteauneuf-du-Pape når man stikker næsen i glasset her. Det dufter på ingen måde oversøisk. Her er masser af kirsebærsødme, peber og hybenroser. Smagen er delikat og saftig, med mørke sødmefulde kirsebær og flot tannin-struktur. Vinen bør have lidt luft hvis den skal drikkes i 2018/2019, men med det rette tilbehør og tilpas iltning, så er den et monster. Velsmag i yderste potens. Der er stof nok i denne vin til mange års lagring, og til at tage kampen op med de helt store franske Grenache-vine. Vinen vil være perfekt til en dyreryg.  Antal flasker produceret: 2504 Alkohol: 14,5%
Pris 549 kr.