Der er 70 varer.

Viser 37-48 af 70 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Barossa Valley
  • Region: Bourgogne
  • Region: Mosel
  • Region: Rutherglen
  • Region: Veneto

2018 Prälat Grosses...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
6 stjerner hos Houlberg.dk "Vin med uimodståelige inderlighed, virkelig dyb med eksotisk frugt, gule æbler, våde, sødbrændte fade, eg, vanilje, grønne blade samt en luftig, æterisk lethed … igen bare totalt afhængig vanedannende og næsten bevidsthedsudvidende aroma, som gør dig glad. I munden danser vinen en erotisk dans, hvor en fyldig varme trækker bukserne af dig, mens salte mineraler, sure citroner og grønne umodne æbler holder alting sobert oppe … og hvor er der en lang, lang eftersmag med masser af citroner, syre og en lille grape bitterhed " 91 point Din Vinguide: Moden, krydret frugt i tæt koncentration. Flot intensitet og fylde samt et syreniveau, der gør vinen meget elegant. Flot længde og sammenhæng. Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser. Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen indeholder 5% druer der var angrebet af Edelfäule, dette tilføjer en lille spicy note. I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. 13,0% alkohol 5,9 g/l restsukker 6,4 g/l syre
Pris 369 kr.

2022 Erdener Treppchen...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 369 kr.

2020 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2020
Slot: Olivier Leflaive
Røde bær, karamel og søde varme krydderier i næsen. Den dufter herligt af Pinot Noir. Smagen er intet mindre end fantastisk. Her er delikat sødmefuld frugt, pirrende krydderi og perfekt afbalanceret syre. Det hele forenes i en herlig symfoni af modsætninger som lethed, kompleksitet og vedholdenhed. Eller sagt på en anden måde; velsmag på meget højt plan!!! Alkohol: 13%
Pris 389 kr.

2018 Howling Dog, Saparavi,...

Årgang: 2018
Slot: Massena Vineyards
91 point Gastro 95 Points Sam Kim, Wine Orbit 93 Points The Real Review Produceret primært på druen Saparavi. Vinen lagrer 18 måneder på 2-3 år gamle træfade. Syltede figner, mokka, røgede noter og hængt kød i næsen. Smagen byder på blomme og solbær, og det rå kød fortsætter. Det er som at stå i en slagtebutik og vælge pålæg imens kommunen asfalterer udenfor. Stor sødme, men også en tannin, der som vinens navn antyder, får hunde til at hyle. En vin til mad der skal suppleres med masser af kraft. 14,5% alkohol.
Pris 399 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 405 kr.

2022 Santenay Rouge,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinen har en duft af jordbær, hindbær, viol og trøffel. Den dufter simpelthen som en Bourgogne Pinot Noir når en Bourgogne Pinot Noir dufter bedst! Delikat mundfyldende frugt med frisk bid. Vinen er flot nu, men vil uden tvivl kunne gemmes og blive endnu bedre i løbet af 2-3 år. En dejlig vin til vildt. Alkohol: 13%
Pris 419 kr.

2023 Erdener Treppchen...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2023 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 12,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 429 kr.

2020 Ripasso, MAGNUM,...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme).   Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes.   I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. De tørrede noter kombinret med den friske frugt er lige det man søger i en god Ripasso. Fin smagsintensitet, der pirrer med fine krydderier. Slutter i et behageligt afbalanceret bid. Bør matches med kalv eller and.   Alkohol: 14%
Pris 459 kr.

2022 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Fantastisk hvidvin med citron og æble i smagen, flankeret af hints af krydderier og mineraler. Ren, præcis og afbalanceret med en finish af smør fedme fra fadet. Alkohol: 13%
Pris 499 kr.

2020 Rock-it, JC´s Own,...

Årgang: 2020
Slot: JC´s Own
De fleste af Jaysen´s vine bliver blended efter gæring, men her har han gjort det omvendt. Fundet parceller med druerne Grenache, Shiraz, Mataro og Cinsault, som modner inden for tre dage af hinanden, lavet det han kalder en "frugt-salat" ud af de håndplukkede druer og smidt dem i et åbent gæringskar. Druerne er gæret på naturgær og under gæringen er skallerne blevet bearbejdet, så de har afgivet godt med farve og tannin. Presset i "Basket press" og har dernæst tilbragt 19 måneder i 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke blommer, hængt kød, tørrede tranebær og finsk lakrids. Smagen er saftig, med røde bær og ledsages af mundvandsdrivende tørt tannin-bid og myriader af krydderier, der går i retning af tørret orangeskal og tranebær. Eftersmag med godt bid. Ungdommelig vin, der godt kan ligge 5-10 år, eller serveres til en god sammenkogt ret. 1202 flasker produceret. Alkohol: 15%
Pris 499 kr.

2019 JC´s Own Greenock...

Årgang: 2019
Slot: JC´s Own
97 – 98 Points - Stuart McCloskey 4,2 Vivino 96 points W inespider Druerne til denne vildbasse er hentet i Greenock området i Barossa.  Druerne er ikke blevet analyseret for sukker eller syre inden høst. De er simpelthen høstet lige præcis på det tidspunkt hvor Jaysen syntes de smagte bedst. Klaserne er blevet afstilket og druerne dumpet i et åbent gæringskar. Gæringen er startet naturligt og har varet cirka 6 uger. En del af gæringen foregik i karret, men inden gæringen var afsluttet blev den overført til træfade. Den vin der kunne løbe fra gæringskarret af sig selv "free run" blev fyldt på gamle egetræsfade. Den vin der kom ud af at presse skallerne blev overført til nye franske egetræsfade med medium toast. Sidstnævnte er vinens rygrad, den tanninholdige og krydrede basis-vin. Efter 18 måneders modning på træfadene er den færdige vin sat sammen - "free run" vinen er brugt i det omfang det var nødvendigt at blødgøre "basis-vinen" og overført til tank for at bundfælde. Vinen er tappet uden filtrering. Det siger sig selv, at vi har fat i en intens sag her. Den er ikke overraskende sort som blæk. Vildt intens næse med solbær, chokolade, sød lakrids og marcipan. Smagen er vanvittigt, med stor sødme. Solbær dominerer. Røget, flæsket eftersmag, der også byder på et godt bid fra tannin og de 15,5% alkohol. Ikke en vin for tøsedrenge. Samlet produktion: 758 flasker Alkohol: 14,5%
Pris 549 kr.

Lena di Mezzo - smagekasse

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Her kan du smage tre forskellige kvaliteter fra vingården Lena di Mezzo i byen Fumane i hjertet af Valpolicella Classico. Du modtager en flaske af den friske unge Valpolicella, en flaske Amarone, samt en flaske Ripasso, som er produceret ved at blande gærrester fra Amarone-produktionen, med den unge friske Valpolicella. Denne proces starter en form for gæring, som gør vinen mere kompleks. Normalpris for disse tre flasker 588,- Smagekasse-pris: 529,-
Pris 588 kr.