Der er 60 varer.

Viser 25-36 af 60 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Mousserende vin
  • Type: Rosévin

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Det er intet mindre end en fremragende Sekt. Vinen er gæret på flaske og har ligget 18 måneder sammen med gærresterne for at tilføje struktur og fylde. Vinen dufter af fersken, citrus og nybagt rugbrød. Moden frugt i smagen, let sødme og fin urtet karakter i eftersmagen, der samtidig byder på flot syrligt bid. En virkeligt lækker vin, hvor du får helt ufatteligt meget for pengene. Alkohol: 12%
Pris 337 SEK.

Gran Funambul Cava Brut...

Årgang: 2014
Slot:
På Bodegas Entre Vinyes dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs, som lokker dyreliv til, der sørger for biodiversitet, som Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret.  Denne økologiske Cava er produceret på druerne 50% Xarello, 30% Macabeo og 20% Parellada. Vinen er produceret på den traditionelle Champagnemetode med flaskegæring og i dette tilfælde 48 måneders lagring på flasken med gæren for at tilføje kompleksitet. Trods det er cavaen super fin og let og bliver ved med at udtrykke sin florale karakter i glasset. Vinen er Brut Natura, det vil sige knastør og der er ikke tilsat dosage ved degorcieringen. Alkohol: 11,5%
Pris 337 SEK.

Old Vine Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
94 point af James Halliday "Is old enough to have lost any red hues, but is still fresh and youthful, with raisins and warm spices illuminating the bouquet and palate alike. It is one of those wines that is so well-balanced and inviting, you might well regret the following morning how much you drank the night before."  6 stjerner på Finansbureauet.dk " En fascinerende Muscat, lavet efter solera metoden, som byder på en helt utrolig intensitet og viskositet og efterlader samtlige dessertvine i samme prisklasse i bakspejlet – i alle tilfælde når disciplinen hedder vin til ris a la mande. Besnærende næse med varme noter af julekrydderier tilsat en snert solbærrom og tørrede abrikoser og super cremet og indbydende mund med righoldige mængder mokka, kirsebærlikør, figner, rosiner, brændte mandler og kandiseret appelsinskal i skøn forening pakket ind i sagte røgnoter. Ren verdensklasse." 6 stjerner fra Houlberg: "I næsen er vinen klart mere moden, mere tør og klart dybere i alle aromaerne, har en lækker dekadence med valnødder, blommer samt svesker, dadler, let appelsin, lys tobak, mokka og chokolade. Smagsmæssigt bliver man igen svag i knæene, når man smager vinen, der har godt med tørret frugt, kandiserede kirsebær, figner, blommer, svesker og rosiner samt et fedt og olieret strejf af varme fra alkoholen, men – damm – flydende lækkerier. 95 point" Da Stephen arbejder efter solera system, så kan det nogle gange være kompliceret at forklare hvad der er blevet blandet med hvilket og hvornår. For pludselig udgøres en bestemt tønde af flere årgange og marker. Men han har altid notaterne i orden. Derfor ved han, at denne Old Vine Muscat primært indeholder Muscat fra en parcel med gamle stokke. Hovedparten af vinen er fra 2001 og 2007. Igennem tiden er tilsat andre soleras med en alder på mellem 15 og 100 år - for at nå frem til den helt rigtige koncentration og aroma.    Old Vine Muscat har større koncentration end den almindelige Muscat. Det er mørkere og mere koncentrerede nuancer man finder i duft og smag. Her er kandiserede blommer, svesker, figner og mokka. Helt enestående sødme, koncentration og krydderi i smagen. Flot vedholdende bid af syre og alkohol i eftersmagen. Super vin til chokolade desserter. Alkohol: 19%  
Pris 337 SEK.

Aronia Likør, Skærsøgaard

Årgang: 2015
Slot: Skærsøgaard
Aronia likør – tilsmagt med æblelikør, slåen, kirsebær og vanille Skærsøgaard’s Aronia Likør er fremstillet af 2015’s høst af 243 kg af friske danske aronia-bær, som har været gæret og fadlagret indtil 2021, hvor den er tappet i 684 nummererede flasker. Likøren konserverer aronia-bærrets friskhed og høje indhold af anthocyaniner og flavonoider, og alkohol, som giver en lang holdbarhed – selv efter åbning. Alkohol: 18% Vol Sødme 110 g/L
Pris 338 SEK.

Crémant Rosé Brut, Mosel,...

Årgang:
Slot: Weingut Schmitges
Vinen dufter af fersken, violer, søde kirsebær, kongelige danmark boljser, vanilje samt sød engelsk lakrids . Moden frugt i smagen, sødme og fine bobler i smagen der samtidig byder på et flot syrligt frisk bid. En virkeligt lækker vin til en varm dag på terassen eller som aperitif eller til fisk. Vinen ligger 12 måneder på gærresterne. Prøv den. Alkohol: 12,5% Restsukker 7g/l Syre 6 g/l
Pris 350 SEK.

2020 Riesling Cremant,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
5 stjerner 91 Point i Extra Bladet Fersken i næsen. Frugtig i udtrykket pakket ind af en flot syre. Stilren med en pæn, ren og stringent afslutning Jo, en mousserende vin fra Mosel kan godt hedde Cremant. Hvis den er produceret af ”free run juice” – altså den most, der løber fra druerne før de presses. Denne most indeholder færre bitterstoffer end den man presser. Og så skal vinen have gennemgået en 12 måneders flaskegæring. Så er det en Cremant. Dette er en helt eminent, næsten arrogant udgave af slagsen. Vinen har en flot mousse, dufter af ananas, fersken og syltet citron i. Fyldig og delikat frugtsmag med et snert eksotisk frugt og frisk vedholdende syre, der letter og gør vinen sensorisk tør. Eftersmagen byder på lidt tørret abrikos. Voluminøs og delikat, og så alligevel frisk og læskende. Et super alternativ til Champagne. Alkohol: 12,5% Restsødme: 7 gr/ltr Syre 6,1 gr/ltr
Pris 350 SEK.

2025 Rosé Spätburgunder...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
Schmitges har skabt en velsmagende, frisk, sødmefuld, guddommelig saft, som man ikke kan andet end holde af. Eneste problem er, at flaskerne er for små. Vinen er produceret på Spätburgunder, med ganske kort skindkontakt. Nok til, at vinen har fået sin let pinke kulør fra skallerne, og nok til, at vinen dufter og smager af Pinot Noir. Det dufter af jordbær, honningmelon, orangeskal og Kongen af Danmark bolsjer. Sødmefuld og saftig smag, den er sød ja, men med pirrende frisk og let krydret eftersmag. Server den kold og drik den i muntert selskab. Hvis selskabet ikke er muntert, så skal det nok blive det! Alkohol: 12% Syre: 7 gr/ltr Restsødme: 10 gr/ltr
Pris 441 SEK.

Hedvin, Skærsøgaard

Årgang: 2014
Slot: Skærsøgaard
International Dobbelt Guldmedalje og journalisternes topvin ( FIJEV Prix) – Cuvée 2020, Tjekki International Guldmedalje – Top Gold – PIWI International 2020, Tyskland Meget sød hedvin med hele 79 gram restsukker. Modnet på egetræsfade i 5 år, og lavet på druesorterne Rondo, Cabernet Cortis, Regent og Pinot Noir Précose. Skøn hedvin til ostebordet hvor den giver et flot modspil til det salte. Restsødme 79 g/l. Alkohol: 20,5 % vol.
Pris 377 SEK.

Silverthorn The Genie MCC NV

Årgang:
Slot: Silverthorn
Genie blev håndhøstet midt i februar tidligt om morgenen ved 19 grader Celsius. Druerne blev presset i hele klaser med en meget lav udvindingsgrad på kun 500 liter pr. ton – dette sikrer, at der ikke ekstraheres bitre tanniner, og efterlader saften med en smuk lys lilla farve. Farven udvikler sig gradvist til en lakserosa farve. Gæringen fandt sted i en rustfri ståltank ved 15 grader Celsius. Sekundærgæring fandt sted på flaske, og vinen tilbragte mindst 15 måneder på bundfaldet, hvorefter den blev manuelt renset og degorgeret. Åndens ikon Magi på flaske! Ånder, der er dybt forankret i persisk folklore, beskrives bedst som frivillige ånder dannet af røgfri ild. Ånder, der er i stand til at bruge deres kraft til at skabe enten magi eller ballade, blev populariseret i eventyrene fra Tusind og én nat. Traditionelt er roséchampagne lavet af to røde druesorter, nemlig Pinot Noir og Pinot Meunier. Med Silverthorn The Genie brød vi reglerne. Vi omfavnede Åndens frivillige ånd og valgte noget langt mere dristigt og eksotisk og brugte Shiraz, en gammel druesort, der stammer fra Persien. Alc – 12.0%   |   RS – 7.0g/l   |   pH – 3.01   |   TA – 6.3g/l
Pris 389 SEK.

2015 Wermut, JCs´ own,...

Årgang: 2015
Slot: JC´s Own
Young gun of wine: "Et unikt bud på vermouth. Den gyldne farve og søde noter snyder drikken til at tro, at dette vil være en utrolig sød vermouth og en vermut der skal nydes med måde. Men efter den indledende smag af tranebær og æble, kommer de sande farver af vermouth frem. Bitter timian, australsk flodmynte og fennikel er med til at give bitterhed, hvor malurt og (strand-)kvan holder den fløjlsbløde mundfornemmelse på det helt rigtige niveau, så den ikke bliver for kridtagtig …Denne vermouth er næsten som at nyde et måltid baglæns, hvor man begynder med desserten og slutte af med en lys og forfriskende forret. Den komplette smag er legende og udført med utrolig præcision. Det kunne så let have være for sødt eller for tørt, men er i perfekt harmoni og giver en virkelig kreativ og fantasifuld vermouth som bare skinner" Jaysen Collins har produceret vinene fra Massena i over 20 år. Han er bestemt ikke blevet træt af at producere Massena, for hver årgang har sine egne udfordringer. Men han føler sig lidt fastlåst på en bestemt stil. Han er nødt til at producere det kunderne forventer. Derfor har han nu startet sit eget projekt op. En legeplads hvor han kan gøre hvad han har lyst til. Målet med denne Wermut er at lave basis vine på det bedste Marsanne, den hviler 12 måneder på bærmen for at give struktur samt fylde. Herefter tilsættes urter der ligger i basis vinen i 14 dage for at trække aromaer og smag til den færdige Wermut. Til sidst tilsætte det fineste neutrale druesprit fra Barossa Valley. Vinen lagrer 6 måneder før den frigives til salg. Urter der er brugt ved fremstilling: Malurt, enebær, hyben, citronskal, citronmyrteblad, kamilleblomster, mælkebøtteblad, Angelica rod, hibiskus blomster, ingefærrod, vaniljestang, jasminblomster, tjørnbær, allehåndebær Alkohol: 16,4% 
Pris 389 SEK.

2003 Colheita, Andresen

Årgang: 2003
Slot: Andresen
15 års fadlagring har været med til at skabe denne smukke portvin. Den dufter og smager af valnødder, dadler, brændte figner, honning og abrikos. Den har stadig lidt ungdommelig frugt på tungen, men i duften er det de oxyderede dufte der dominerer. Brug vinen til desserter med praliné, kaffe, mandler eller indslag af karamel/toffee. Har man syltede nødder og en lagret Comté eller Gruyère på køl, så rist et stykke brød gyldent og prøv denne vin til; det skal nok ende lykkeligt. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 4-6 uger – længst på køl.   Alkohol: 20%
Pris 389 SEK.

Pierre Darcys Demi Sec,...

Årgang: NV
Slot: Champagne Paul Laurent
Vinområdet Champagne ligger omkring 100 km fra Paris. Området er verdensberømt for sin produktion af mousserende vin. Champagne Paul Laurent, der producerer denne ”Pierre Darcys Demi Sec”, ser det som sin fornemste opgave, at sørge for, at hver flaske de producerer afspejler kvaliteten og historien i regionen. Champagne Paul Laurent blev startet af Gilbert Gruet og hans kone Danielle i 1952 i byen Bethon under navnet Le Champagne Gruet. I 1993 ændrede virksomheden navn til Champagne Paul Laurent til minde om to familiemedlemmer. Da Gilbert døde i 1999 blev virksomheden overtaget af hans datter Jacqueline og hendes mand Bruno Heinrich. Jacqueline og Bruno fortsætter med at drive virksomheden i dag. Vinen er sammensat af 40% Chardonnay, 40% Pinot Meunier og 20% Pinot Noir. Vinen har tilbragt 3 år på flaske før degorgiering.   Flot blomst og lidt fersken i næsen. Lækker lidt cremet eksotisk smag, der slutter i læskende mineralsk bid samt lidt sødme. Flot ren og frisk Champagne. Til prisen er den uovertruffen.   Alkohol: 12% Restsødme: 32 gr/ltr Syre: 6 gr/ltr
Pris 441 SEK.