Der er 43 varer.

Viser 13-24 af 43 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Region: Champagne
  • Region: Mosel
  • Region: Navarra
  • Region: Rutherglen
  • Region: Veneto

2019 Garnacha, Naturaleza...

Årgang: 2019
Slot: Azul y Garanza
Rødvin produceret så naturligt som muligt. Druerne anvendt til vinen er naturligvis økologiske. Gæringen er startet spontant og er foregået i store ler-amphoraer, hvor vinen også har trukket farve og tannin ud af skallerne. Resultatet er blevet  en saftig og delikat rødvin, med masser af røde bær, røg, lakrids og fine krydderier. Flot intensitet i smagen, med medium tannin. Vinen er i kategorien naturvin, men smager på ingen måde som en naturvin. Den smager rent og frugtrigt. Der er tilsat en anelse svovl ved aftapning.  Alkohol: 13%
Pris 205 kr.

2022 Ripasso, Valpolicella...

Årgang: 2022
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
4,0 Vivino 92 point James Suckling 6 Stjerner i Den Korte Avis: Valpolicella Ripasso betegnes ofte som Amarone-vinens lillebror. Den fremstilles af de lokale druesorter Rondinella, Corvina, Corvinone og Molinara, og finten er, at mosten blandes med druekvas fra Amarone og gennemgår en fælles gæring. På den måde opnås en koncentreret og kraftig vin, men som er lettere og mere tilgængelig end Amaronen Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme). Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes. I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. Saftig og delikat frugtsmag med tørrede noter og samtidig frisk frugt, flot smagsintensitet, og en eftersmag der pirrer med fine krydderier. Bør matches med kalvekød som for eksempel Vitello Tonato. Alkohol: 14%
Pris 209 kr.

2021 Shiraz, Rutherglen,...

Årgang: 2021
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
6 Stjerner i Den korte Avis: Ruthergle,n-regionen ligger i Victoria tæt på grænsen til New South Wales og er mest kendt for sine hedvine lavet på Muscat- og Muscadelle druer, men bønderne k an også lave bordvine, som giver genklang. Det gælder f.eks. denne Shiraz, som kan det meste. Der er tale om en flot tæmning af Shiraz-druens medfødte vildskab og en særegen flot krydring, der gør vinen til en oplevelse Rutherglen regionen er især kendt for sine hedvine på Muscat og Muscadelle, men området har også andet at byde på. Man glemmer lidt de almindelige bordvine i sin iver efter at få smagt de berygtede dessertvine. Og det er rigtig synd. Især når bordvinene ender ud med at smage som denne Shiraz. Den er ualmindeligt godt strikket sammen. Besidder al den vildskab som en australsk Shiraz skal have, men fremstår alligevel tæmmet og kølig i sin stil.  Vinen er gæret i åbne kar og der er foretaget 2 daglige "pump overs" for at udvinde farve af skallerne og køle gæringen ned. Gæringens temperatur har ligget relativt køligt omkring 25 grader, og det er her vi skal finde hemmeligheden bag den fine friske syre i vinen. Efter endt gæring har vinen lagret 12 måneder på 500 liters træfade af amerikansk eg. Man mødes af et væld af krydderi når man stikker næsen i glasset. Her er søde blommer, kirsebær, ingefær, vanille, virginia-tobak og sød lakrids. Fuldfed frugtfylde i munden hvor især kirsebær dominerer. Den sødlige frugt får flot modspil af frisk syre og lækkert lakridsbid.   Alkohol: 14,5%
Pris 229 kr.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 235 kr.

2016 Old Cellar VP,...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
4,5 Stjerner fra Houlberg: "Duftmæssigt er vinen meget anderledes end den foregående Rutherglen Tawn, for der er klart mere frugt i næsen, men duften er også sådan nærmest lidt fortegnet, tegneserieagtig, behåret og slet ikke så rund. Der er banan, pærer, blommemarmelade, cafe latte og chokolade. I munden er vinen dejlig fed og olieret med en tyk og rar fornemmelse i munden. Her er der sukkerholdig frugt og har en lille alkoholkick, nødder, let appelsin, men sjovt nok, så har den i smagen ikke helt så megen frugt, men har en god fed sødme. 89 point" Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne Tempranillo, Durif og Touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 249 kr.

2022 Ürziger in der...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Endnu engang bøjer vi os i støvet over hvad Stefan Erbes går og laver på parcellen Kranklei. Det er så raffineret, så knuselskeligt dejligt blomstret og forfinet krydret, at man svæver højt over Mosel når man drikker det. De 91 gram sukker holdes i et fast greb af de 9,1 gram syre. Det bliver aldrig for meget. Vinen dufter af banan, ananas og fersken. Stor mundfyldende sødme, der samtidig er let og frisk. Slutter i et bid med pære og flintet mineralitet. Smager guddommeligt nu, men uha det kan blive stort når det får yderligere 4-5 års lagring. Drik den kølig på terrassen uden andet end godt selskab. Kan også anvendes til mild blåskimmelost eller en frugttærte.  Alkohol: 7,18% Restsukker: 91,0 gr/ltr Syre 9,1 gr/ltr 
Pris 255 kr.

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Det er intet mindre end en fremragende Sekt. Vinen er gæret på flaske og har ligget 18 måneder sammen med gærresterne for at tilføje struktur og fylde. Vinen dufter af fersken, citrus og nybagt rugbrød. Moden frugt i smagen, let sødme og fin urtet karakter i eftersmagen, der samtidig byder på flot syrligt bid. En virkeligt lækker vin, hvor du får helt ufatteligt meget for pengene. Alkohol: 12%
Pris 259 kr.

Crémant Rosé Brut, Mosel,...

Årgang:
Slot: Weingut Schmitges
Vinen dufter af fersken, violer, søde kirsebær, kongelige danmark boljser, vanilje samt sød engelsk lakrids . Moden frugt i smagen, sødme og fine bobler i smagen der samtidig byder på et flot syrligt frisk bid. En virkeligt lækker vin til en varm dag på terassen eller som aperitif eller til fisk. Vinen ligger 12 måneder på gærresterne. Prøv den. Alkohol: 12,5% Restsukker 7g/l Syre 6 g/l
Pris 269 kr.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 305 kr.

Schmitges - smagekasse

Årgang: NV
Slot: Weingut Schmitges
Friske, delikate og herlige Riesling vine fra kometen ved Mosel. Her kan du smage 3 forskellige udgaver fra Andreas Schmitges - med i kassen følger:   Du får:   1 flaske Riesling Trocken  1 flaske Riesling "Grauschiefer"  1 flaske Riesling "vom Berg" (feinherb)    Normalpris 357,-  Smagekasse-pris 320,-
Pris 320 kr.

Pierre Darcys Demi Sec,...

Årgang: NV
Slot: Champagne Paul Laurent
Vinområdet Champagne ligger omkring 100 km fra Paris. Området er verdensberømt for sin produktion af mousserende vin. Champagne Paul Laurent, der producerer denne ”Pierre Darcys Demi Sec”, ser det som sin fornemste opgave, at sørge for, at hver flaske de producerer afspejler kvaliteten og historien i regionen. Champagne Paul Laurent blev startet af Gilbert Gruet og hans kone Danielle i 1952 i byen Bethon under navnet Le Champagne Gruet. I 1993 ændrede virksomheden navn til Champagne Paul Laurent til minde om to familiemedlemmer. Da Gilbert døde i 1999 blev virksomheden overtaget af hans datter Jacqueline og hendes mand Bruno Heinrich. Jacqueline og Bruno fortsætter med at drive virksomheden i dag. Vinen er sammensat af 40% Chardonnay, 40% Pinot Meunier og 20% Pinot Noir. Vinen har tilbragt 3 år på flaske før degorgiering.   Flot blomst og lidt fersken i næsen. Lækker lidt cremet eksotisk smag, der slutter i læskende mineralsk bid samt lidt sødme. Flot ren og frisk Champagne. Til prisen er den uovertruffen.   Alkohol: 12% Restsødme: 32 gr/ltr Syre: 6 gr/ltr
Pris 339 kr.

Pierre Darcys Brut, Champagne

Årgang: NV
Slot: Champagne Paul Laurent
90 point i Ekstra Bladet Thomas Rydberg skriver: "Fersken i duften. Flot intensitet i smagen med pære, fersken og citrusnoter. Pæn mousse og autolysiskarskter fornemmes. Frugtig afslutning." 5 stjerner på Winelab.dk Winelab skriver: "Sjældent flot Champagne til prisen"  5 stjerner på Finansbureuaet.dk Claus Fledelius skriver: " Delikat Champagne med flamboyant næse med floralt præg, sprød mund med behagelig mousse og righoldige mængder moden pære, skovsvampe og eksotisk frugt pakket ind i forfinet syre og mineralske noter."   4 stjerner hos Gastromand "Æble, toast og fadvanille? i næsen.  Tør, ren og rank mund. Selvom hele banen ikke er i brug, er det flot spil fra baglinjen. Nydelig"    Vinområdet Champagne ligger omkring 100 km fra Paris. Området er verdensberømt for sin produktion af mousserende vin. Champagne Paul Laurent, der producerer denne ”Pierre Darcys Brut”, ser det som sin fornemste opgave, at sørge for, at hver flaske de producerer afspejler kvaliteten og historien i regionen. Champagne Paul Laurent blev startet af Gilbert Gruet og hans kone Danielle i 1952 i byen Bethon under navnet Le Champagne Gruet. I 1993 ændrede virksomheden navn til Champagne Paul Laurent til minde om to familiemedlemmer. Da Gilbert døde i 1999 blev virksomheden overtaget af hans datter Jacqueline og hendes mand Bruno Heinrich. Jacqueline og Bruno fortsætter med at drive virksomheden i dag. Vinen er sammensat af 33% Chardonnay, 33% Pinot Meunier og 34% Pinot Noir. Vinen har tilbragt 3 år på flaske før degorgiering.   Flot blomst og lidt fersken i næsen. Lækker lidt cremet eksotisk smag, der slutter i læskende mineralsk bid. Flot ren og frisk Champagne. Til prisen er den uovertruffen.   Alkohol: 12% Restsødme: 9,5 gr/ltr
Pris 339 kr.