Vin

Der er 30 varer.

Viser 1-12 af 30 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: La Bioca
  • Vingårdens navn: Pulenta Estate
  • Vingårdens navn: Zuschmann & Schöfmann

2024 Frau Else zu Brynn,...

Årgang: 2024
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Druerne til denne vin kommer fra ældre stokke der står på 2 parceller nær Brünnerstrasse som tidligere hed Kaiserstraße - den blev bygget under k & k-monarkiet for at forbinde vigtige byer med Wiens centrum. Den ene parcel er meget sandet og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner.  Vinen er enorm frugtagtig, sprød og frisk, en ægte Weinviertel-klassiker. Citrus og æble noter, grapefrugt, let, forfriskende og med medie fylde. Læskende på terrassen en varm sommer dag. Alkohol: 11,5% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6,5 gr/ltr 
Pris 176 SEK.

2023 La Flor Rosé, Malbec,...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne er høstet manuelt og har efter ankomst til vingården tilbragt 12 timer i tank, for at mosten kunne trække farve og smag af druernes skind. Gæringen er foregået ved lav temperatur på rustfri ståltanke. Herlig rosévin med en duft og smag af jordbær og havtorn. Smagen besidder god fylde og intensitet der ender i friskt syrligt bid. Skøn vin til et uhøjtideligt glas på terrassen, eller som aperitif. Alkohol: 13%
Pris 194 SEK.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 194 SEK.

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 194 SEK.

Why Taille Rosé,...

Årgang:
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Naturvin Zweigelt, Syrah og Pinot Noir i en harmonisk kombination. Lagret på bærmen i rustfri ståltanke, denne rosé er lige det, du skal bruge for at vende til sommertilstand. Why Taille er en række vine skabt af druer udvalgt til vingårdens bedste mousserende vine, men fra den anden del af presningen (Taille), som ikke bruges til bobler, grundet dens lavere syre. På den anden side er denne ret velegnet til den letdrikkelige en af slagsen. Vinen dufter af kirsebær, rabarber er let og ufiltreret. Alkohol: 11% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6 gr/ltr 
Pris 207 SEK.

Why Taille, Sauvignon...

Årgang:
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Naturvin Druerne til denne naturvin kommer fra Martinsdorfer og er høstet i starten af ​​september. De gennemgår en kort macerationstid, er spontangæret og gæret i champagneflasken. Herefter hviler den 3 mdr. surlie. Vinen har lidt gær i duften samt duft af hyldeblomst, solbær og blomsteraromaer, kompleks og legende. Frisk, fast og velintegreret syre i smagen. Mineralsk, lang finish, elegant og animerende. Alkohol: 11,5% Restsukker: 2 gr/ltr  Syre: 6,5 gr/ltr 
Pris 207 SEK.

2022 Grüner Veltliner,...

Årgang: 2022
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Druerne til denne vin kommer fra 3 forskellige parceller. To meget sandede parceller og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået en 2 timers macerering sammen med skallerne, for at udvinde ekstrakt. Vinen er gæret ved lav temperatur og har dernæst hvilet 6 uger på gæren. Vinen er sart og fin med noter af urter, grape, citrus og æble. Let cremet i munden, klar citrus dominans, let urtet, frisk, og med stor mineralitet. En vin til lettere fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6,3 gr/ltr 
Pris 215 SEK.

2022 Barbera d´Alba,...

Årgang: 2022
Slot: La Bioca
Vinmarken San Sebastiano i Monforte d´Alba købte La Bioca af familien Zabaldá, der har fået lov at lægge navn til denne herlige drik. Halvdelen af vinen har lagret på 2-3 år gamle franske egetræsfade, resten på rustfrit stål. Vinen dufter af jordbærkompot, sød lakrids, friske høballer og med en underliggende blomsteragtig karakter, der letter og løfter. Vinen besidder en fantastisk elegance. Den er let af struktur, men med et sødmefuldt krydderi der skaber dybde og kompleksitet, som var det en Barolo vi havde fat i. Lækker vin, som man ikke kan få nok af. Drik den til dyr med vinger. Alkohol: 14,5%
Pris 233 SEK.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 246 SEK.
  • -20%

2024 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2024
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Normalpris 324 SEK. -20% Pris 259 SEK.

2022 Nebbiolo "Sterma",...

Årgang: 2022
Slot: La Bioca
91 Point James Suckling 90 Point Gilbert & Gaillard Lige syd for Monforte d´Alba har La Bioca sin største markbesiddelse. Området ligger lige uden for DOCG Barolo. Men det skal man ikke lade sig narre af. År efter år producerer La Bioca her en Nebbiolo, som i intensitet og tannin-struktur er en Barolo værdig. Den store fordel er så, at prisen for en Nebbiolo d´Alba Superiore er under det halve af hvad en Barolo koster. Druerne har gennemgået en koldmacerering på 3 dage for at udvinde farve og aroma af skindet. Dernæst er vinen gæret i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Vinene har yderligere macereret med skindet i 12 dage efter endt gæring. Det er i denne periode vinens tannin opbygges, når alkoholen hjælper til med at trække tannin af skaller og kerner. Dernæst har vinen tilbragt 14 måneder på 2-3 år gamle franske egetræsfade for at modnes. Vinen dufter af jordbær, læder og urter, besidder flot intensitet, og velintegreret tannin. Året var varmt, og det har givet fuldmodne druer, - det fornemmes. Balancen er superflot, også selvom alkoholen er helt oppe at ringe på 14,5%. Vinen vil sagtens kunne ligge både 5 og 10 år endnu. Server den blindt for dine vin-nørdede venner - og de vil skyde på Barolo.  Alkohol: 14%
Pris 285 SEK.

2024 Daje Mach, Verduno...

Årgang: 2024
Slot: La Bioca
Pelaverga er en sjælden lokal druesort fra Piemonte. En af de sidste bastioner for druen findes omkring byen Verduno i den nordlige del af Barolo. Det har simpelthen været for fristende, for de lokale bønder, at skille sig af med den ukendte Pinot Noir-agtige druesort, og plante Nebbiolo istedet. Men med 1995 årgangen kom belønningen for århundreders stædige kamp for at bevare lokalt særpræg. Pelaverga fra Verduno fik egen DOC. Druesorten har været kendt siden romerne, der også gav den sit "velklingende" navn og opkaldte den (på latin) efter det mandlige kønsorgan. Romerne mente at de blev voldsomt virile af at drikke vin produceret på Pelaverga. I dag er der blot 18 hektar tilbage med sorten i Piemonte. Druerne til denne vin er gæret i åbne trækar og dernæste lagret i to 300 liters franske egetræsfade. For to fade er alt hvad der er produceret. 760 flasker i alt. "Daje Mach" er en frisk bemærkning til den effekt romerne mente vinen havde på konsumenten og betyder noget i retning af "Må energien være med dig!" Chili´en på etiketten refererer til vinens karakter, som er virkeligt "spicy" - også selvom den er let af struktur.  Vinen er dybrød og transparant som en Nebbiolo. Den dufter af blåbær, syltede kirsebær og søde krydderier. 2020 har mere tannin end den foregående årgang, er dybere og mere kompleks. Smagen bevæger sig i retning af sur/søde kirsebær, og pirrer hele tiden med krydderi på tungen, sprød syre og let tanninbid. En lækker ledsager til en sammenkogt ret eller et pølsebord, men også en vin der vil kunne modnes over de næste 2-3 år uden problemer. Den har endnu ikke smidt sin generthed, men det skal nok komme.  Alkohol: 13,5%
Pris 285 SEK.