Vin

Der er 34 varer.

Viser 1-12 af 34 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Chambers Rosewood Vineyards
  • Vingårdens navn: Karl Erbes
  • Vingårdens navn: Monte del Fra

Halvflaske: 2023 Bardolino...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
Skøn rosé-vin produceret på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Sangiovese. Når druerne ankommer til vingården bliver de udsat for en kold-macerering på 24 timer. Efter macerering ledes cirka 20% af mosten fra, det der også kaldes "free-run juice" - denne del af mosten anvendes til denne rosé, de resterende 80% most bearbejdes videre og anvendes til husets røde Bardolino. Den specielle og meget skånsomme produktionsmetode giver en lys laksefarvet rosévin. Meget sart smag og duft, som er forfinet og frisk på samme tid. Duften byder på friske røde bær, lidt orangeskal og akacieblomst. Smagen er delikat og mundfyldende. Dejlig frisk frugt med citrus-bid i enden. Et virkeligt dejligt glas vin, som frisker og læsker.   Alkohol: 12,5%
Pris 98 SEK.

Halvflaske: 2023...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken.  Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 103 SEK.

2020 Soave Classico, Monte...

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
Vinen er produceret 100% på druen Garganega. Høstet i starten af oktober, presset skånsomt og gæret og lagret på ståltank. Det er der kommet en skøn Soave ud af. Let, tør og aromatisk. En vin der vil passe fortrinligt til lettere fiskeretter, eller blot til en snack i utide. Alkohol: 12,5%
Pris 168 SEK.
2017 Bardolino, Monte del Fra

2020 Bardolino, Monte del Fra

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
En rigtig sommer-rødvin. Produceret på druerne 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Sangiovese, som har været udsat for en kold macerering inden gæring for at udvinde farve og smag, men ikke tannin. Efterfølgende har en lang kølig gæring medvirket til at bevare vinens friskhed. Vinen dufter af brombær, roser, tørret appelsinskal og friskkværnet peber. Smagen er delikat og saftig, med flot friskhed. Lækkert dvælende kirsebær i eftersmagen. En super vin til en sommeraften på terrassen, eller til et fjerkræ indendørs. Alkohol: 12,5%
Pris 168 SEK.

2025 Bianco di Custoza,...

Årgang: 2025
Slot: Monte del Fra
91/100 James Suckling  93/100 Luca Maroni  Vinen er nærmest synonym med forår og sommer. Produceret på de lokale druer Garganega og Trebbiano, samt en lille del Tocai Friulani, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling. Frisk og liflig duft af hvide blomster og eucalyptus. Smagen er rank og frisk med flot mineralitet, medium fylde og citrus/lime-agtigt bid i enden. Super vin til en snack på terrassen. Til prisen er den uovertruffen! Alkohol: 12,5%
Pris 176 SEK.

2024 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2024
Slot: Karl Erbes
5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog 4,1 Vivino Vel nok den mest traditionelle Mosel-vin i vores sortiment. Stefan Erbes søger altid balancen mellem sødme og syre i hans vine, og er klart orienteret mod at udnytte vinenes syre til at opnå restsødme. Han besiddelser ligger næsten alle på Ürziger Würzgarten. Marken med den røde skifer. Det er næsten som om skiferens farve går igen i vinen. Det er eksotisk spicy Riesling der kommer herfra. Vinen byder på lækker sødmefuld næse med papaya og fersken. Smagen er sødmefuld og frisk på samme tid og ender ud i et let krydret bid. En super vin til asiatiske retter. Restsødme 22 gr./ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 10,5%
Pris 176 SEK.

2023 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Årgang 2020: 6/6 stjerner Den korte Avis: På vinslottet, der drives af kældermester Stephan Erbes, formår man uanset høstudbyttets kvalitet i selv de vanskeligske årgange at præstere vin i verdensklasse. Syren fra druerne, flinten fra jordbunden og sødmen i den lange eftersmag går op i en sjælden enhed. Det er bare lækkert at lægge smagsløg til. Nu kan vi tilbyde dig denne flotte Top-Riesling fra Mosel's super-vinmager Karl Erbes i 1 liter flaske! Der er tale om Riesling på højeste niveau fra firmaet Karl Erbes beliggende for foden af stejle Ürziger Würzgarten i Mosel. Den ekstremt stejle, dybe røde skiferjord gør vinene fra "Ürziger Würzgarten" unikke i Mosel. Huset Erbes er noget specielt og både kendt og anderkendt i hele Mosel. Karl Erbes var hvad man kan kalde en af denne verdens første "Flying Winemakers". Han brugte dog ikke flyver, men drønede rundt på scooter og producerede vin for flere af tophusene ved Mosel. I dag er det Karl´s søn Stefan Erbes der står for produktionen på stedet, og han har formået at løfte huset ind i en ny æra. Dette er Riesling fra Mosel når den er bedst. Køb nu til ekstra lav pris i 1 liters flasker! Frisk, frugtagtig vin med noter af fersken og citrus. I smagen finder man petrolium, æbler samt fersken. Den gør det fremragende til fisk. Sammen spillet mellem rest sødmen og syren gør den meget harmonisk og er også ideel som en forfriskende terrasse vin. Restsukker 8 gr/ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 12,5%
Pris 194 SEK.

Spumante Bardolino...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
90 point af Luca Maroni Dette er en tør Spumante produceret på druerne 90% Corvina og 10% Rondinella, samme druer som anvendes til Valpolicella. Druerne er vinificeret med kort skindkontakt for at give den flotte "laksede" farve, samt smag af røde bær. Grundvinen er senere gæret anden gang på tryktank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk duft af fersken og jordbær og er elegant og frisk. En fantastisk aperitif imens man venter på nogen eller noget. Alkohol: 12% Restsukker: 14 gr/ltr
Pris 194 SEK.
2016 Ca´ del Magro, Custoza Superiore, Monte del Fra

2023 Ca´ del Magro, Custoza...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
14 år i træk har Ca´ del Magro hentet topkarakteren 3 glas i den italienske vinbibel "Gambero Rosso" 93 point James Suckling 95 point Doctor Wine 93 Wine Critic 92 Falstaff 93 point Luca Maroni 91 point Decanter 17 points Jancis Robinson 3 glas Gambero Rosso Mundus vini Gold 4,0 Vivino Cà del Magro er en mark med helt unikke karaktertræk. Den svage hældning mod syd - i ellers flade Custoza - giver en intensitet, som berettiger vinen til at blive kategoriseret Bianco di Custoza Superiore. Vinen består af Garganega, Trebbiano Toscana, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad. De øvrige druer er gæret på rustfrit stål. På denne måde er der opnået en flot balance mellem de lokale druers syrlige friskhed og de tre fadgærede druers fedme og fylde. Den er lige så lifligt blomsterduftende og mundvandsdrivende limeagtig i smagen som den plejer at være. Dertil kommer en dybde, med lidt fadkrydderi og lidt brunet smør, som gør vinen til andet og mere end bare en frisk norditalienere. Det er let og imødekommende, men også komplekst. Alt i alt smukt. Alkohol: 13%
Pris 241 SEK.

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
91+ Wine Advocate (Robert parker) 2021 beviser Kabinett "Roten Schiefer" endnu engang husets eminente formåen ud i at skabe balance i en vin. Smager man den blindt er det faktisk enormt svært at sige, om den er sød eller tør, men den holder altså over 20 gram restsukker. Vinen dufter af fersken, citrus og persille. Smagen er delikat, med god frugtfylde, og friskt syrligt bid. Eftersmagen er urtet og frisk, uden spor af sødme. En perfekt terrasse-vin, eller brug den til wok eller sushi. Restsødme: 20,6 gr./ltr Syre: 7,8 gr./ltr.
Pris 215 SEK.

2021 Lena, Corvina,...

Årgang: 2021
Slot: Monte del Fra
91 point Winescritis.com 91 point James Suckling 16,5 point James Robinson Lena er produceret på druen Corvina, primært høstet i Custoza området syd for Garda-søen. Vinen er en såkaldt ”Appassimento” hvilket vil sige at en del af druerne er tørret på bedste Amarone manér før gæringen er startet. I dette tilfælde har halvdelen af druerne tørret 30 dage. Tørringen koncentrerer sukker og aroma-indhold i druerne. Efter endt gæring er vinen lagret på 2-3 år gamle barriques. Vinen dufter af lavendel, orangeskal, rosenbed og store saftige mørke kirsebær. Smagen besidder stor fylde og frugtsødme og ender i et frisk syrligt bid. Fortrinlig vin til kalvekød.  Finansbureauet skriver: "Druerne får på bedste Amarone vis lov til at tørre lidt før gæringen sættes i gang, dog uden at vinen af den årsag minder specielt meget om sin berømte storebror. Ganske vist besidder vinen pæn volumen og fylde. Og kirsebærpræget finder man også i både næse og mund. Men vinen besidder en forfriskende spændstig syre, som pakker de sødmefulde undertoner perfekt ind og skaber en vin lidt udover det sædvanlige. Den er prisfastsat som en gennemsnitlig Ripasso, men er efter undertegnedes vurdering langt mere spændende, end hvad man normalt finder i samme prisklasse i det norditalienske."   Alkohol: 14,5%
Pris 254 SEK.

Spumante Custoza "Scianco",...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Det er druerne Riesling, Sauvignon Blanc, Garganega, Tocai Friulano og Chardonnay der er hemmeligheden bag denne vins friskhed og nerve. Dette er en tør Spumante. Gæret som traditionel hvidvin og dernæst har den gennemgået en andengæring på ståltank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk renhed og har Custoza områdets blomst og mineral. Dette er ikke blot endnu en "sparkling wine", det er en mousserende vin med særpræg. Drik den alene eller i selskab med lette fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 8 gr/ltr
Pris 233 SEK.