Michelin vine

Michelin.png

Michelin Vine

Propperiet leverer vin til flere Michelin-restauranter. Det er restauranter på et ufatteligt højt niveau, som har vores dybeste respekt her i Propperiet, og vi er meget beæret over at have kunder i den liga. 

Her kan du se hvilke vine Michelin restauranterne har på deres vinkort. Vine som er nøje afstemt og udvalgt med køkkenets valg af sæsonens bedste råvarer.   

Der er 3 varer.

Viser 1-3 af 3 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Muscat
  • Drue: Nebbiolo
  • Drue: Pinot Noir

2020 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2020
Slot: Olivier Leflaive
Røde bær, karamel og søde varme krydderier i næsen. Den dufter herligt af Pinot Noir. Smagen er intet mindre end fantastisk. Her er delikat sødmefuld frugt, pirrende krydderi og perfekt afbalanceret syre. Det hele forenes i en herlig symfoni af modsætninger som lethed, kompleksitet og vedholdenhed. Eller sagt på en anden måde; velsmag på meget højt plan!!! Alkohol: 13%
Pris 389 kr.

2018 Barolo "Aculei", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
91 Point Falstaff 90 Point Decanter 4,1 Vivino Vinen er sammensat af Nebbiolo druer fra 3 Cru parceller i Barolo. Halvdelen af druerne kommer fra marken Gastagni nord for byen La Morra, som er en af de højest beliggende vinmarker i Barolo med sine 530 meter over havoverfladen. Nebbiolo herfra er som regel friskere og mere elegant end andre steder. De andre parceller er Ravera og Bussia. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 7 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået på rustfri ståltanke og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 20 dage. Vinen har dernæst hvilet 20 måneder på en blanding af 500 liters og 300 liters træfade fra forskellige bødkere og med forskellig alder. Den samlede produktion beløb sig i 2018 til 6310 flasker af denne vin. Vinen dufter af våde roser, kærnemælk, læder, mørke kirsebær, chokolade og lakridsrod. Smagen er på en gang dyb og kompleks og så alligevel sart og fin. Her er velafbalanceret tannin og en spændstig syre. "Aculei" er i øvrigt italiensk for de spidser/nåle, der dækker pindsvinets ryg og som det bruger til at forsvare sig med. Pindsvinet er en del af La Bioca´s logo. Alkohol: 14,5%
Pris 429 kr.

Rare Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
98 point af James Halliday 98 point af Robert Parker The Wine Advocate  98 point af Wine Enthusiast  98 point af Wine Spectator  95 point af Stephen Tanzer 94 point af Wine & Spirits Magazine 6,5 stjerne fra Houlberg:  "Allerede i glasset er det som en fed, overbrugt tyktflydende spildolie med lav viskositet, tjæretyk og koncentreret nøddesaft, tørret frugt i form af tørrede blommer, tørret abrikos, figner, dadler, appelsinlikør, lidt udblødte rosiner, chokolade, sød tobak, karamel og flydende hasselnøddecreme samt sød lakrids. I munden smelter vinen nærmest bogstaveligt … en maggiterning af indestængt, tørret frugtnektar, der bare lige eksploderer i din mund, men man får alligevel en fin syre, som medfører, at vinen ikke bliver alt for fed. Der er tørret abrikos, flydende nødder, så sukkerlækker, at man bare sukker og slikker sig om munden, selvom vinen hænger på tungen med forelsket fedme. Det er en stor og voldsom historie, men er ganske enkelt imponerende. 97 point" Hedvin med op til 100 års lagring på bagen. Vi har aldrig helt forstået fænomenet 100 point! Hvad vil det sige? Hvordan kan nogen vide at der aldrig vil blive produceret noget der er bedre, og hvis det skulle ske, hvilken skala vil man så bruge. Men her må vi bøje os i støvet. Chambers får 100 point af os. En sådan smagsmæssig koncentration og balance har vi aldrig mødt før. Det er på højde med god sex det her, hvis ikke det er sex...
Pris 2.295 kr.