Vin

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Region: Minervois la Liviniere
  • Region: Mosel
  • Region: Navarra
  • Region: Rutherglen

2020 Garciano, Bodegas Azul...

Årgang: 2020
Slot: Bodegas Azul y Garanza
4 Stjerner Vivino Blend på 60% Garnacha og 40% Gracianio - deraf navnet Gar/ciano. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Denne vin er et smukt eksempel på hvad Maria´s idéeer kan føre til. Vinen dufter af mørke kirsebær, blomme i madeira, friskkværnet peber og paprika. Dyb, saftig og flæsket i munden, medder masser af solmoden frugt og fint modspil fra tør tannin-kant. Dvælende saftigt bid i enden, med lakridsrod og paprika. Kan anbefales til grillet kød eller simreretter. Vinen vil uden tvivl elske at blive serveret til svinekæber.  Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2019 Garnacha, Naturaleza...

Årgang: 2019
Slot: Azul y Garanza
Rødvin produceret så naturligt som muligt. Druerne anvendt til vinen er naturligvis økologiske. Gæringen er startet spontant og er foregået i store ler-amphoraer, hvor vinen også har trukket farve og tannin ud af skallerne. Resultatet er blevet  en saftig og delikat rødvin, med masser af røde bær, røg, lakrids og fine krydderier. Flot intensitet i smagen, med medium tannin. Vinen er i kategorien naturvin, men smager på ingen måde som en naturvin. Den smager rent og frugtrigt. Der er tilsat en anelse svovl ved aftapning.  Alkohol: 13%
Pris 205 kr.

2021 Shiraz, Rutherglen,...

Årgang: 2021
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
6 Stjerner i Den korte Avis: Ruthergle,n-regionen ligger i Victoria tæt på grænsen til New South Wales og er mest kendt for sine hedvine lavet på Muscat- og Muscadelle druer, men bønderne k an også lave bordvine, som giver genklang. Det gælder f.eks. denne Shiraz, som kan det meste. Der er tale om en flot tæmning af Shiraz-druens medfødte vildskab og en særegen flot krydring, der gør vinen til en oplevelse Rutherglen regionen er især kendt for sine hedvine på Muscat og Muscadelle, men området har også andet at byde på. Man glemmer lidt de almindelige bordvine i sin iver efter at få smagt de berygtede dessertvine. Og det er rigtig synd. Især når bordvinene ender ud med at smage som denne Shiraz. Den er ualmindeligt godt strikket sammen. Besidder al den vildskab som en australsk Shiraz skal have, men fremstår alligevel tæmmet og kølig i sin stil.  Vinen er gæret i åbne kar og der er foretaget 2 daglige "pump overs" for at udvinde farve af skallerne og køle gæringen ned. Gæringens temperatur har ligget relativt køligt omkring 25 grader, og det er her vi skal finde hemmeligheden bag den fine friske syre i vinen. Efter endt gæring har vinen lagret 12 måneder på 500 liters træfade af amerikansk eg. Man mødes af et væld af krydderi når man stikker næsen i glasset. Her er søde blommer, kirsebær, ingefær, vanille, virginia-tobak og sød lakrids. Fuldfed frugtfylde i munden hvor især kirsebær dominerer. Den sødlige frugt får flot modspil af frisk syre og lækkert lakridsbid.   Alkohol: 14,5%
Pris 229 kr.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 235 kr.

2017 Les Amandiers,...

Årgang: 2017
Slot: Chateau Maris
92/95 Point Wine Advocate 94/96 Point Jeb Dunnuck 98 Point Bear on Wine 98 Point Falstaff Kun de ældste Syrah og Grenache vinstokke har fået lov at levere druer til denne vin. Vinen er gæret på natur-gær og har lagret på nye egetræsfade fra Radoux - nogle af de bedste og dyreste fade der kan skaffes. Fadlagret i 16 måneder i nye fade fra Radoux og dernæst modnet i "ler-æggene" i 8 måneder. Den trykker alle de rigtige steder. Det er vildt og intenst, men på samme tid kælent og sødmefuldt. Vinen dufter af solbær, blomme, lavendel og chokolade. Sødmefuld og pirrende krydret oppulent mundfylde. Saftigt så mundvandet driver. Flot eftersmag med lakrids og finurligt krydderi. Drikkes med stor fornøjelse til kvalitets-steak nu, eller gemmes 5-10 år. Alkohol 15%.      
Pris 579 kr.