Vin

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Mousserende vin
  • Drue: Muscadelle
  • Drue: Riesling

Old Vine Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 5,5 stjerner fra Houlberg: "Som med Noble Muscadelle har vinen en sjov eller speciel duft af banan, blomster, urter, honning, mjød, karamel, tørret frugt og i det hele taget mere aromatisk. Der er svesker, tørret abrikos, kaffe og sød finsk lakrids. Igen er smagen nærmest karamelsaft, masser af nektarsødme, honning, tørret frugt, en varm alkohol, valnødder og så igen en god mængde sød lakrids. 93 point" Navnet Muscadelle er synonym for Pinot Gris på disse kanter. Ikke at det gør nogen forskel om denne vin er produceret på noget man kender, for den smager ikke som noget man kender. Hedvinen har lagret ca. 15 år på træfade i et varmt blikskur og er intet mindre end enestående. Farven vidner om stort koncentrationsniveau, og man bliver ikke skuffet over næse og smag. I næsen finder man svesker, friskmalet kaffe, sød lakrids og varm asfalt. Smagen er utroligt intens, den besidder en fed olieret sødme, der aldrig bliver kvalmende fordi syre, alkohol og smagsindtryk bombarderer tungen. Besidder et friskt abrikos-agtigt bid, og en vidunderlig lang eftersmag med sød lakrids og mokka.   Alkohol: 18%  
Pris 299 kr.

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Det er intet mindre end en fremragende Sekt. Vinen er gæret på flaske og har ligget 18 måneder sammen med gærresterne for at tilføje struktur og fylde. Vinen dufter af fersken, citrus og nybagt rugbrød. Moden frugt i smagen, let sødme og fin urtet karakter i eftersmagen, der samtidig byder på flot syrligt bid. En virkeligt lækker vin, hvor du får helt ufatteligt meget for pengene. Alkohol: 12%
Pris 259 kr.

2020 Riesling Cremant,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
5 stjerner 91 Point i Extra Bladet Fersken i næsen. Frugtig i udtrykket pakket ind af en flot syre. Stilren med en pæn, ren og stringent afslutning Jo, en mousserende vin fra Mosel kan godt hedde Cremant. Hvis den er produceret af ”free run juice” – altså den most, der løber fra druerne før de presses. Denne most indeholder færre bitterstoffer end den man presser. Og så skal vinen have gennemgået en 12 måneders flaskegæring. Så er det en Cremant. Dette er en helt eminent, næsten arrogant udgave af slagsen. Vinen har en flot mousse, dufter af ananas, fersken og syltet citron i. Fyldig og delikat frugtsmag med et snert eksotisk frugt og frisk vedholdende syre, der letter og gør vinen sensorisk tør. Eftersmagen byder på lidt tørret abrikos. Voluminøs og delikat, og så alligevel frisk og læskende. Et super alternativ til Champagne. Alkohol: 12,5% Restsødme: 7 gr/ltr Syre 6,1 gr/ltr
Pris 269 kr.

Grand Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af Robert Parker 94 point i Wine Enthusiast 98 point af James Halliday 94 point af Stephen Tanzer 5,5 stjerner fra Houlberg: "...næsen her er tør og nøddet … virker som om, at egefadene her har mere bid, for duften er også røget, har lidt fladhed, men ellers er der igen karamel, en moden, tørret frugt af tørrede abrikoser og tørrede blommer, lidt karameliserede valnødder, kaffe og vanilje. Selvom vinen i munden er tyktflydende nektar, så finder man alligevel en vis frisk frugt sammen med nødder, karamel samt den tørrede frugt. 93 point" Røget næse, med hø og gæret græs, men også karamel og nybagt rugbrød. Balsamerende mundfylde. Dybt og mørkt. Sødt, men alligevel ikke sødt. Pirrende syre og prikkende tørstof gør sødmen næsten ikke-eksisterende. Vinen er den lidt introverte og afventende type, som alligevel er utroligt rar. Muscadelle driller sin gæst. Man tror man har styr på den, men det har man aldrig helt. Smuk.
Pris 1.295 kr.

Rare Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
99 point af Robert Parker 100 point i Wine Enthusiast 98 point i Wine Spectator 98 point af James Halliday 6 stjerner fra Houlberg: "I næsen en koncenteret, tæt, tyktflydende og tjærefed aroma, tør samt moden, kokos, espresso og i det hele taget mere aromatisk end Rare Muscat, mere pågående. Der er et tydeligt fadpræg, vanilje, en omgang tørrede figner samt sød tobak. Smagsmæssigt er det en vildt koncentreret magiterning med forkælelse af din søde tand. Det er nektarsødme i 4. potens, som sætter sig rundt i din mund … har chokolade, rosiner, tørret frugt, figner, nøddeekstrakt, kaffe, karamel, voldsom og sød. Jeg er nok mere til Muskat vinene, men for pokker denne smager godt og dermed 96 point" Helt vild intensitet i næsen. Mokka og karamel gange to i forhold til Grand Muscadelle. Spicy og urtet, masser af rugbrød. Sød lakrids, hø og røg er stadig med. Det er så ufatteligt, at en sådan velsmag kan skabes på et træfad i en stål-lade. Det er himmelsk. Personligt er det min absolutte favorit fra Chambers. Fordi det er en kende mere elegant, en kende mere dybt og udfordrende end Muscat. Men det er og bliver en smagssag. Det er to utroligt smukke kompetenter.
Pris 2.295 kr.