Vin

Der er 8 varer.

Viser 1-8 af 8 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Halvtør hvidvin
  • Type: Rødvin
  • Vingårdens navn: Weingut Schmitges
  • Vingårdens navn: Zuschmann & Schöfmann

2024 Riesling Vom Berg,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
4,1 Vivino QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Cremet fersken og ananas med rank syre og flot mineralitet. Vinen har restsødme, men sødmen får meget fint modspil af vinens syrlighed. Perfekt ledsager til krydrede eller stærke retter med fjerkræ eller fisk. Sødmen giver fint modspil til det stærke. Kan også anvendes til sushi hvor soya, wasabi og ingefær får lidt modvægt. Restsukker 19 gr./ltr. Syre 7 gr./ltr. Alkohol 11,5 %
Pris 194 SEK.

2020 Vom Roten Schiefer...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Vinen er en Ortswein, som kommer fra stejle syd/sydvest vendte marker med undergrund af de rød skifer.I næsen finder man nektarin, abrikos og fersken næsen. Balsamerende sødme i munden, hvor især fersken dominerer. Det er en Kabinett med 50 gr. restsukker, men hvor syren løfter og gør den let og frisk på samme tid. Prøv den til dit oste bord. Restsukker 50 gr./ltr. Syre 8,5 gr./ltr. Alkohol 9%
Pris 233 SEK.

2016 Zweigelt Hölle,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Rødvin på den lokale sort Zweigelt, der er en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent. Druerne er hentet fra en vinmark hvor der efter sigende er varmt som i "hölle" - eller helvede på dansk. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Frugten er varm, men syren er flot og rank. Mørke modne kirsebær, kaffelikør og sød lakrids i næsen. Delikat frugtsmag, hvor frisk syre giver godt modspil. Lav tannin. Medium intensitet. Fin til grillet fjerkræ. Alkohol: 13% Restsukker: 1,5 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr 
Pris 246 SEK.

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 306 SEK.

2016 Pinot Noir Reserve,...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
5 stjerner i Extra Bladet: Masser af hindbær i duften. Meget imødekommende flot pinot med jordbær, hindbær og blomsternoter. Vellavet med en pæn dybde og længde. 92 Gæringen er startet spontant og har varet 3 uger i 600 liters åbne kar. Under gæringen er vinen omstukket for at få druekernerne ud af processen og derved undgå for meget harsk tannin (se billeder). I en gæringsproces lægger drueskallerne sig på toppen af gæringen, grundet gærcellernes udvikling af co2, men kernerne falder til bunds i karret. Det udnytter Peter Schöfmann til at komme af med kernerne og fokusere på frugt og farve i sin vin. Efter endt gæring har vinen trukket på skallerne i tre uger inden den er blevet omstukket, presset og fyldt på gamle østrigske træfade hvor den har tilbragt 12 måneder. Vinen er tappet uden filtrering. Vinen fremstår lys og transparent. Smuk Pinot-duft af søde kirsebær, tørret frugt, stald og anis. Let og stringent i munden, med sødmefulde røde bær og sitrende, pirrende krydderi. Dvælende eftersmag med lidt røg. Alkohol 13%
Pris 397 SEK.

2020 Erdener Prälat...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Denne Erdener Prälat Riesling Reserve er produceret med 30 gr. restsukker hvilket gør vinen særdeles velegnet til at gemme i kælderen de næste 20 år.  Ofte vil vinen indeholde en lille procentdel druer der er angrebet af Edelfäule, men i 2020 blev de frasorteret, så det er renhed og mineralitet der er i højsædet i denne årgang. Edelfäule tilføjer vinen en lidt spicy note. Restsukker 30 gr./ltr. Syre 7,5 gr./ltr. Alkohol 11,0% Gemmepotentiale: minimum 20 år 
Pris 519 SEK.

2017 Pinot Noir...

Årgang: 2017
Slot: Zuschmann & Schöfmann
92 point Falstaff 6 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Vinen har en meget ren, kølig og stringent Pinot Noir næse ... metallisk, mineralsk, tør og støvet med lys, frisk frugt, rabarber, hindbær, lyse  kirsebær, ribs, gammel træ, palisander, jord, jod, marcipan, grønne blade, gazebind, plaster, fennikel, lakrids, svag balsamisk syre og faktisk utrolig kompleks, når du dykker ned i glasset med en smule tålmodighed. WAUW. I munden er vinen både krydret, saftig og let ... meget fin, lys og syrefast frugt, lyse og syrlige bær, rabarber, ribs, hindbær, godt bid, fløjlsbløde og milde tanniner, som dog lige markerer sig i din mund, lidt grape bitterhed, stram jernet mineralitet, men hold nu kæft, hvor det smager sindssygt godt og Houlberg bliver omgående i godt humør. Specielt udvalgte Pinot Noir druer fra en mark med en høj andel muslingekalk. Gæringen er startet spontant og har varet 3 uger i 600 liters åbne kar. Under gæringen er vinen omstukket for at få druekernerne ud af processen og derved undgå for meget harsk tannin (se billeder). I en gæringsproces lægger drueskallerne sig på toppen af gæringen, grundet gærcellernes udvikling af co2, men kernerne falder til bunds i karret. Det udnytter Peter Schöfmann til at komme af med kernerne og fokusere på frugt og farve i sin vin. Efter endt gæring har vinen trukket på skallerne i tre uger inden den er blevet omstukket, presset og fyldt på gamle østrigske træfade hvor den har tilbragt 24 måneder. Vinen er tappet uden filtrering. Dybrød farve, men alligevel transparent. Duft af kirsebær, grøn the, mokka, marcipan og lidt mørk chokolade. Vild intensitet i munden. Det er delikat og saftig Pinot Noir, med mange lag, kirsebær, kølig blåbær, frisk syre. Flot ekstraheret, for hverken farve eller tannin tager overhånd. Netop den relativt lyse farve gør, at det er meget overraskende at få den i munden. Kompleks som en top Bourgogne. Meget ung, men dyrisk velsmagende. Alkohol:13,5% 
Pris 592 SEK.

2019 Erdener Prälat Privat...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
6 thumbs up Houlbergs Vinblog: der er lige tilstrækkelig af alle elementer uden nogle dominerer. Der er fyldig eksotisk frugt, grillede citroner, salte mineraler, saftige æbler, lidt grape, en drilsk fed syre … men alt doseret til perfektion og måske derfor har Schmitges kaldt den Private Reserve og gemt den til familien … men nu drikker jeg min og er en glad, sød dreng Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Schmitges har selv to parceller på Pralat. Denne er fra den allerøverste af parcellerne. De skriver ikke GG aka Großes Gewächs på vinen, da vinen jo ikke er tør, men den er altså fortsat lavet med nogle af de bedste druer hos vinhuset. I næsen findes tropisk frugt, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Vinen er halvtør 11% alkohol 30 g/l restsukker 7,4 g/l syre
Pris 909 SEK.