Vin

Der er 16 varer.

Viser 1-12 af 16 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Australien
  • Land: Frankrig
  • Drue: Chardonnay
  • Drue: Muscadelle
  • Drue: Riesling

2025 Vignerons du...

Årgang: 2025
Slot: Vignerons du Narbonnais
6 stjerner i Den korte Avis: Hvis man holder af smagen af Chardonnay-drue fra ”gamle” dage, da Chardonnay blev lagret på nye egetræsfade og havde en kraftig smag vanilje, så er det, man får med denne vin. I dag er trenden modsat. Her holder man vinen væk fra træ for at fremelske så megen frugt som muligt. Den aktuelle fra Narbonne i Sydfrankrig er cremet og fed og er en perfekt ledsager til eks. en laksefilet 4,1 Vivino Smagen af denne vin er som et strejf af en svunden tid. Vi er tilbage til dengang al Chardonnay skulle gæres på træfad og have krydret vanille-karakter. Den gang skulle alt være på træ, i dag skal al vin helst produceres uden. Hos Vignerons du Narbonnais deler man ikke helt den moderne opfattelse. Her elsker man en cremet, fed Chadronnay med masser af fad, - så det er det du får! Druerne til vinen hentes på kalkholdige skråninger lige nord for Narbonne, både den karakteristiske jordbund, samt de steghede dage i Sydfrankrig kan smages i den færdige vin. Vinen vil være en perfekt ledsager til kylling eller fiske retter med fedme. Alkohol: 13 %
Pris 139 kr.

2023 Chardonnay, Domaine la...

Årgang: 2023
Slot: Domaine la Grange
Domaine La Grange ejes af Pierre Degroote der oprindeligt er fra Belgien. Hans forældre solgte landbrugsmaskiner af mærket John Deere, så landbrug havde han på en eller anden måde under huden da han på en sommerferie i Midi, i en alder af 20 år forelskede sig i en lokal pige. Han besluttede sig for at flytte til Sydfrankrig. I 1989 blev Domaine la Grange sat til salg og Pierre tøvede ikke. Han var overbevist om, at vinområdet Languedoc havde et kæmpe potentiale rent kvalitetsmæssigt. Man må sige, at han fik ret. Hans egne vine er ingen undtagelse. Du får helt fantastiske kvaliteter, til meget små penge. Druerne til denne vin er afstilket og sendt direkte i pressen uden skindkontakt. Dernæst er mosten klaret ved en nedkøling til 10 grader i 24 timer. Herved bundfældes de rester der måtte være af drueskind eller kød i mosten. Den rene most er dernæst pumpet i gæringskarret og har gennemgået en kølig med en specielt udvalgt gær, som er meget anvendt i Bourgogne. Efter endt gæring har 60% af vinen lagret på nye egetræsfade.  Alkohol: 12,5%
Pris 125 kr.

2022 Eden Valley Riesling,...

Årgang: 2022
Slot: Massena Vineyards
94 Points Sam Kim of Wine Orbit 93 point Houlbergs Vinblog "Duftmæssigt virker vinen vild, animalsk, vegansk og der er klare Riesling dufte med petroleum, linolie, terpentin, råolie, stearin og en frugt med masser af citroner, lemon, lidt grønne æbler, ståluld eller i hvert fald en jernet og stenet mineraltet kombineret med nogle ret tørre blomsterelementer. I munden fortsætter både den kølige stil og vildskaben … der er atter tonsvis af umodne grænne æbler, sure citroner, lemon og endda lidt grape, der sammen sparker max røv og giver bid. Syren er vild, frisk, sprød, spændstig og pågående … og sammen med den stenhårde, jernholdige og saltede mineralitet giver en rank, kølig og ganske imponerende skarp og præcis vin" Fra en enkelt vinmark beliggende i Springton-underregionen i Eden Valley, der har et højtliggende og køligt klima. Jordbunden her er dannet gennem metamorfe processer med lag af tynd jord oven på klippen, hvilket sikrer lavt udbytte og en mineralitet, der gør Riesling til den klassiske druesort i denne region. Druerne er presset meget skånsomt, gæret på ståltank ved 15 grader, og gæringen har stået på i adskillige uger. Fremgangsmåden har været med til at opbygge en cremet tekstur og fantastiske aromaer. Jaysen skuffer ikke - heller ikke når han laver Riesling. Vinen dufter af petrolium, grape, pære og friske urter. Blød, cremet of delikat mundfølelse. Sødmefuld og alligevel pirrende mineralsk. Sitrende frisk eftersmag. Alkohol: 13%
Pris 199 kr.

2020 Macération Riesling,...

Årgang: 2020
Slot: Melanié Pfister
Maceration af druerne i 10 dage, hvor gæring sker. Lagring i én neutral fad og en lille tank uden sulfitter indtil udgangen af ​​august 2021 (ingen SO2 ved aftapning). Denne "orangevin" er gylden-gul takket være en forlænget skinkontakt. Den har en intens næse med tørrede urter og citrussmag, der udvikler sig fint i munden. Vinens struktur er syrligt og der kommer et tørt bid fra tanninerne. Vinen er uden tilsætning af sulfitter som giver vinen en bemærkelsesværdig renhed. Den kan stå åbent flere dage uden problemer. Madvin af fremragende kvalitet – prøv bare! Restsukker 0,2 gr./ltr. Syre 6,4 gr./ltr. Alkohol 13%
Pris 229 kr.

2021 Berg Riesling, Mélanie...

Årgang: 2021
Slot: Melanié Pfister
5 Thumbs up Houlbergs vinblog: Det er en meget frugtrig duft, ren, smuk og virkelig elegant. Smagen er meget syrlig, tør, sprød med sure citroner, lemon, grape … og netop lige med en krydret fylde. Det er sådan knastørt, stramt og surt, herlig surt, ren og langt mere stringent og ren end normalt for en sådan Alsace Riesling … dejligt 6 Stjerner Den korte Avis Stilen er næsten germansk med sin lethed, friskhed og sprød syre. I næsen mødes man af lime, citron græs og hyldeblomst. Smagen besidder god sødmefuld frugt, der overtages af et rent og friskt syrligt bid. Vinen vil være velegnet til lettere fiskeretter. Vinen har fået navnet Berg da druerne kommer fra parceller på markerne Auf dem Berg og Silberberg . Restsukker 3 gr./ltr. Syre 7,6 gr./ltr. Alkohol 13%
Pris 229 kr.

Old Vine Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 5,5 stjerner fra Houlberg: "Som med Noble Muscadelle har vinen en sjov eller speciel duft af banan, blomster, urter, honning, mjød, karamel, tørret frugt og i det hele taget mere aromatisk. Der er svesker, tørret abrikos, kaffe og sød finsk lakrids. Igen er smagen nærmest karamelsaft, masser af nektarsødme, honning, tørret frugt, en varm alkohol, valnødder og så igen en god mængde sød lakrids. 93 point" Navnet Muscadelle er synonym for Pinot Gris på disse kanter. Ikke at det gør nogen forskel om denne vin er produceret på noget man kender, for den smager ikke som noget man kender. Hedvinen har lagret ca. 15 år på træfade i et varmt blikskur og er intet mindre end enestående. Farven vidner om stort koncentrationsniveau, og man bliver ikke skuffet over næse og smag. I næsen finder man svesker, friskmalet kaffe, sød lakrids og varm asfalt. Smagen er utroligt intens, den besidder en fed olieret sødme, der aldrig bliver kvalmende fordi syre, alkohol og smagsindtryk bombarderer tungen. Besidder et friskt abrikos-agtigt bid, og en vidunderlig lang eftersmag med sød lakrids og mokka.   Alkohol: 18%  
Pris 299 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Produceret på deklassificeret kommunevin fra Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Dette er på mange måder et røverkøb. Her er noget af dybden fra de store og noget dyrere vine, samt en sprød syre og en mineralitet som imponerer.  Perfekt vin til skaldyr. Alkohol: 12,5%
Pris 349 kr.

2017 Riesling Engelberg...

Årgang: 2017
Slot: Melanié Pfister
Strågul moden farve. Fantastisk næse med lidt eksotisk tørret frugt, masser af petroleum, nybagt franskbrød, reven citronskal og ingefær. Smagen besidder en enorm fylde, der hurtigt overlappes af et mineralsk syrligt bid, som bare bliver ved med at dvæle på tungen længe efter at vinen har forladt munden. Vinen er flot nu, men der er stadig mange år i den. Bør serveres til kraftigere fiskeretter eller fjerkræ. Restsukker 2,8 gr./ltr. Syre 7,8 gr./ltr. Alkohol: 13% 5 stjerner i Extra Bladet Flot ren riesling næse. Masser af grønne æbler, mineralitet, citrus og blomster i smagen. Flot intensitet og en sprød lang afslutning. Flot og overbevisende vin fra en af de nye unge fra Alsace. 92 6 Thumbs up Houlbergs vinblog: Så snakker vi ... her har vi hele autoværkstedet proppet ned i glasset med petroleum, næsten benzin og et stykke olievædet tvist, så vildt og dragende. Under autoliftens småstærke kemiske og brandfarlige aromaer dufter der frugt op ... fersken, abrikos, nedfaldsæbler, citronskal, kalket stenmel og salte mineraler. Smagsmæssigt er denne Grand Cru Engelberg også lidt længere oppe på autoliften i forhold til Pfisters Berg Riesling. Der er stramt, stringent og præcis Riesling med en luftig, let og fluffy smag, syren kontrolleret, men går fantastisk i spænd med citroner, lemon og en smule grape ... alt subtil og elegant med muskatnød, nogle salte mineraler og lang, stram eftersmag. 6 Stjerner Den korte Avis
Pris 359 kr.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 365 kr.

2022 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Fantastisk hvidvin med citron og æble i smagen, flankeret af hints af krydderier og mineraler. Ren, præcis og afbalanceret med en finish af smør fedme fra fadet. Alkohol: 13%
Pris 499 kr.
  • På tilbud!

2022 Meursault, Olivier...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Druerne til denne vin kommer fra marker, der ligger på et gruset højdedrag i den sydlige del af Meursault, på grænsen til Puligny-Montrachet. Jordbundsforholdene minder derfor også meget om nabokommunens, hvilket vil sige mere stenet og ikke så dyb og leret som omkring byen Meursault. Det giver en lettere og mere blomsteragtig struktur end typisk for Meursault. Rank og elegant, og biddet i eftersmagen sidder lige i skabet. En drøm af en vin til et bord fyldt med skalddyr. Alkohol: 13%
Pris 969 kr.