Vin

Der er 8 varer.

Viser 1-8 af 8 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Argentina
  • Land: Australien
  • Drue: Grenache
  • Drue: Malbec
  • Drue: Riesling

2023 Malbec, Finca la...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Family Wines
Denne vin har fået navn efter Finca la Zulema, som er det oprindelige Pulenta Estate. Firmaet har haft travlt med investeringer i jord og andre vingårde i de senere år, så denne vin er produceret som en hyldest til det, der var engang. Sådan smagte Malbec fra Pulenta Estate før verden gik af lave. Gården ligger i Lujan de Cuyo en subregion i Mendoza. Klimaet her er varmt og tørt. Jordbunden omkring vingården er meget lerholdig. Forholdene skaber en Malbec, der besidder delikat blomme-sødme og behageligt krydderi. Vinen fremstår mørk rubin-rød i glasset. Dufter saftigt og lækkert af blomme, blåbær og kardemomme. Delikat sødmefuld frugt i munden, der lynhurtigt får behageligt modspil af frisk syre og pirrende krydderi. Eftersmagen er lang og dvælende med bid af blåbær og hvid peber. Et super glas til for eksempel en sammenkogt ret.  Alkohol: 14,5%
Pris 129 kr.

2021 Quinto Malbec, Riglos

Årgang: 2021
Slot: Riglos
5 Stjerner i Gastromand: Fadkrydret næse med kirsebær og sort peber. Stram, tør og tannisk mund med frisk syreafslutning.  Fin vin, der umiddelbart virker som et godt bud.  90 Point Tim Atkin 4,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er det sød, mørk frugt ... blåbær, brombær, sød tobak samt chokolade, men heldigvis også en syre, som er godt integreret i vinen, hvilket også gælder de fede tanniner, som alligevel formår at sætte sig behageligt på dine fortænder i overmunden. Der er en vis frugtsødme, som er behagelig ... ikke så dyb og kompleks, men en vin, som alle vil kunne lide og vil passe godt til rigtigt mange måltider, herunder endda også lidt julemad. Denne vin er produceret på 88% Malbec samt 12% Cabernet Franc. Ouinto Malbec 2019 fremstår med en saftig varm duft af brombær, rabarber og søde kirsebær, samt spicy BBQ noter. Smagen er frisk, frugtig og let krydret. Finish med godt bid og vedholdende krydderi af kakao og peber. Super vin til en varm aften ved grillen. Alkohol: 14,5%
Pris 135 kr.

2023 La Flor Rosé, Malbec,...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne er høstet manuelt og har efter ankomst til vingården tilbragt 12 timer i tank, for at mosten kunne trække farve og smag af druernes skind. Gæringen er foregået ved lav temperatur på rustfri ståltanke. Herlig rosévin med en duft og smag af jordbær og havtorn. Smagen besidder god fylde og intensitet der ender i friskt syrligt bid. Skøn vin til et uhøjtideligt glas på terrassen, eller som aperitif. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2022 Eden Valley Riesling,...

Årgang: 2022
Slot: Massena Vineyards
94 Points Sam Kim of Wine Orbit 93 point Houlbergs Vinblog "Duftmæssigt virker vinen vild, animalsk, vegansk og der er klare Riesling dufte med petroleum, linolie, terpentin, råolie, stearin og en frugt med masser af citroner, lemon, lidt grønne æbler, ståluld eller i hvert fald en jernet og stenet mineraltet kombineret med nogle ret tørre blomsterelementer. I munden fortsætter både den kølige stil og vildskaben … der er atter tonsvis af umodne grænne æbler, sure citroner, lemon og endda lidt grape, der sammen sparker max røv og giver bid. Syren er vild, frisk, sprød, spændstig og pågående … og sammen med den stenhårde, jernholdige og saltede mineralitet giver en rank, kølig og ganske imponerende skarp og præcis vin" Fra en enkelt vinmark beliggende i Springton-underregionen i Eden Valley, der har et højtliggende og køligt klima. Jordbunden her er dannet gennem metamorfe processer med lag af tynd jord oven på klippen, hvilket sikrer lavt udbytte og en mineralitet, der gør Riesling til den klassiske druesort i denne region. Druerne er presset meget skånsomt, gæret på ståltank ved 15 grader, og gæringen har stået på i adskillige uger. Fremgangsmåden har været med til at opbygge en cremet tekstur og fantastiske aromaer. Jaysen skuffer ikke - heller ikke når han laver Riesling. Vinen dufter af petrolium, grape, pære og friske urter. Blød, cremet of delikat mundfølelse. Sødmefuld og alligevel pirrende mineralsk. Sitrende frisk eftersmag. Alkohol: 13%
Pris 199 kr.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Druerne til denne vin er specielt udvalgt fra gårdens bedste parceller. Skallerne har gennemgået en 48 timers kold macerering med mosten for at udvinde maksimal aroma af disse. Gæringen er foregået dels på rustfri ståltanke, dels på træfade og efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fransk eg. Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Alkohol: 14,5%
Pris 369 kr.

2017 Stonegarden Grenache,...

Årgang: 2017
Slot: Massena Vineyards
94 points på The Winefront "Old vine grenache off the Stonegarden vineyard. Part matured in a ceramic egg, part whole bunches, all unfiltered and unfined. Ribs of tannin for sure but it generally feel unfettered and free. It has power but not a lead foot. It tastes of chicory and black cherry, graphite and woodsmoke. It’s sleeves are bursting with spice, dry/sweet/woody at once. Flashes of ironstone and molasses too. They vineyard has done an excellent job, and so too has the winery team. There’s finesse flaring off them’s fingers. It’s a respectful wine and as a result, it’s a fundamentally delicious as it is impressive." 93 point i Wine Advocate "Raspberries and cherries mark the nose of the 2017 Stonegarden Grenache, sourced from Eden Valley. This full-bodied rendering of Grenache is quite deep, dark and tannic, although it's creamy enough on the mid-palate to make it approachable now. Serious stuff, with a long, spice-driven finish." Når Barossa Valley bliver for varm for Grenache, så må man jo søge til køligere områder. Det har Jaysen gjort i det højt liggende nabo-område Eden Valley. Her sørger svalende vinde i dagtimerne og kølige nætter for, at Grenache beholder sin syre og spændstighed. Stonegarden er en legendarisk vinmark i Eden Valley. Markens undergrund består af rød ler imens de øverste jordlag består af rosenkvarts og skifersten. Denne specielle kombination giver vinene herfra en helt særlig mineralitet. Marken ligger ydermere i næsten 400 meters højde hvilket betyder, at sommervarmen holdes moderat af kølige briser og lave nat-temperaturer. Modningen af druerne foregår langsomt og sørger dermed for fin syre og silkeagtig tannin. Druerne til denne vin er høstet i to omgange. Første del er afstilket og fyldt i et keramisk æg hvor den har gennemgået gæring og dernæst flere måneders macerering sammen med skindet for at udvinde en fin tannin struktur. Den anden del er gæret som hele klaser og fodtrampet over en periode på to uger. Vinen har modnet på gamle træfade i 11 måneder. Man tænker vilkårligt Châteauneuf-du-Pape når man stikker næsen i glasset her. Det dufter på ingen måde oversøisk. Her er masser af kirsebærsødme, peber og hybenroser. Smagen er delikat og saftig, med mørke sødmefulde kirsebær og flot tannin-struktur. Vinen bør have lidt luft hvis den skal drikkes i 2018/2019, men med det rette tilbehør og tilpas iltning, så er den et monster. Velsmag i yderste potens. Der er stof nok i denne vin til mange års lagring, og til at tage kampen op med de helt store franske Grenache-vine. Vinen vil være perfekt til en dyreryg.  Antal flasker produceret: 2504 Alkohol: 14,5%
Pris 549 kr.