Vin

Der er 17 varer.

Viser 1-12 af 17 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Region: Baden
  • Region: Bourgogne
  • Region: Veneto
2017 Bardolino, Monte del Fra

2020 Bardolino, Monte del Fra

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
En rigtig sommer-rødvin. Produceret på druerne 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Sangiovese, som har været udsat for en kold macerering inden gæring for at udvinde farve og smag, men ikke tannin. Efterfølgende har en lang kølig gæring medvirket til at bevare vinens friskhed. Vinen dufter af brombær, roser, tørret appelsinskal og friskkværnet peber. Smagen er delikat og saftig, med flot friskhed. Lækkert dvælende kirsebær i eftersmagen. En super vin til en sommeraften på terrassen, eller til et fjerkræ indendørs. Alkohol: 12,5%
Pris 168 SEK.

Spumante Bardolino...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
90 point af Luca Maroni Dette er en tør Spumante produceret på druerne 90% Corvina og 10% Rondinella, samme druer som anvendes til Valpolicella. Druerne er vinificeret med kort skindkontakt for at give den flotte "laksede" farve, samt smag af røde bær. Grundvinen er senere gæret anden gang på tryktank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk duft af fersken og jordbær og er elegant og frisk. En fantastisk aperitif imens man venter på nogen eller noget. Alkohol: 12% Restsukker: 14 gr/ltr
Pris 194 SEK.

2021 Lena, Corvina,...

Årgang: 2021
Slot: Monte del Fra
91 point Winescritis.com 91 point James Suckling 16,5 point James Robinson Lena er produceret på druen Corvina, primært høstet i Custoza området syd for Garda-søen. Vinen er en såkaldt ”Appassimento” hvilket vil sige at en del af druerne er tørret på bedste Amarone manér før gæringen er startet. I dette tilfælde har halvdelen af druerne tørret 30 dage. Tørringen koncentrerer sukker og aroma-indhold i druerne. Efter endt gæring er vinen lagret på 2-3 år gamle barriques. Vinen dufter af lavendel, orangeskal, rosenbed og store saftige mørke kirsebær. Smagen besidder stor fylde og frugtsødme og ender i et frisk syrligt bid. Fortrinlig vin til kalvekød.  Finansbureauet skriver: "Druerne får på bedste Amarone vis lov til at tørre lidt før gæringen sættes i gang, dog uden at vinen af den årsag minder specielt meget om sin berømte storebror. Ganske vist besidder vinen pæn volumen og fylde. Og kirsebærpræget finder man også i både næse og mund. Men vinen besidder en forfriskende spændstig syre, som pakker de sødmefulde undertoner perfekt ind og skaber en vin lidt udover det sædvanlige. Den er prisfastsat som en gennemsnitlig Ripasso, men er efter undertegnedes vurdering langt mere spændende, end hvad man normalt finder i samme prisklasse i det norditalienske."   Alkohol: 14,5%
Pris 254 SEK.

2023 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Wöhrle
90 point på Spritnyt.com "Den velkendte lækre Wöhrle-stil. Frugten er superfyldig med god syre og balance, og eftersmagen byder på en god flok af krydderier og gavmild og vedvarende længde." Pinot Noir druer høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade. Vinen dufter udpræget af mørke kirsebær, med lidt jordbær og flæsket spicy tone underneden. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Frisk, sitrende og lækker. Alkohol: 13% Restsukker: 3,3 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 259 SEK.

2022 Ripasso, Valpolicella...

Årgang: 2022
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
4,0 Vivino 92 point James Suckling 6 Stjerner i Den Korte Avis: Valpolicella Ripasso betegnes ofte som Amarone-vinens lillebror. Den fremstilles af de lokale druesorter Rondinella, Corvina, Corvinone og Molinara, og finten er, at mosten blandes med druekvas fra Amarone og gennemgår en fælles gæring. På den måde opnås en koncentreret og kraftig vin, men som er lettere og mere tilgængelig end Amaronen Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme). Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes. I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. Saftig og delikat frugtsmag med tørrede noter og samtidig frisk frugt, flot smagsintensitet, og en eftersmag der pirrer med fine krydderier. Bør matches med kalvekød som for eksempel Vitello Tonato. Alkohol: 14%
Pris 272 SEK.

2020 Lahrer Spätburgunder...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Wöhrle
Druerne til denne vin er hentet på de sydvendte skråninger over byen Lahr, der primært består af en undergrund af Löss. Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet, inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade. Giv vinen lidt luft, allerhelst en tur på karaffel, så åbner den op som den smukkeste udgave af sig selv. Balsamisk næse med ribs, kirsebær, mokka og let viol. Let og stringent struktur. Friske røde kirsebær dominerer. Dvælende eftersmag med urtet præg og hvid peber. Skøn Pinot. Alkohol: 13% Restsukker: 2,5 gr/ltr Syre: 5,8 gr/ltr
Pris 389 SEK.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 389 SEK.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 475 SEK.

2020 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2020
Slot: Olivier Leflaive
Røde bær, karamel og søde varme krydderier i næsen. Den dufter herligt af Pinot Noir. Smagen er intet mindre end fantastisk. Her er delikat sødmefuld frugt, pirrende krydderi og perfekt afbalanceret syre. Det hele forenes i en herlig symfoni af modsætninger som lethed, kompleksitet og vedholdenhed. Eller sagt på en anden måde; velsmag på meget højt plan!!! Alkohol: 13%
Pris 506 SEK.

2022 Santenay Rouge,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinen har en duft af jordbær, hindbær, viol og trøffel. Den dufter simpelthen som en Bourgogne Pinot Noir når en Bourgogne Pinot Noir dufter bedst! Delikat mundfyldende frugt med frisk bid. Vinen er flot nu, men vil uden tvivl kunne gemmes og blive endnu bedre i løbet af 2-3 år. En dejlig vin til vildt. Alkohol: 13%
Pris 545 SEK.

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 584 SEK.

2022 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Fantastisk hvidvin med citron og æble i smagen, flankeret af hints af krydderier og mineraler. Ren, præcis og afbalanceret med en finish af smør fedme fra fadet. Alkohol: 13%
Pris 649 SEK.