Vin

Der er 23 varer.

Viser 1-12 af 23 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Region: Barossa Valley
  • Region: Bourgogne

2023 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2023
Slot: Epsilon Wines
91 point Houlbergs vinblog I munden fylder frugten alt eksplosivt med en mørk, sødbitter fylde og i det hele taget en pæn stor frugtsødme, men også grafit, tørhed samt lidt brændende peber. Der er blåbær, solbærmarmelade samt blommekompot, men aldrig voldsomt tungt … og sødmen og nogle chokoladeagtige noter giver vinen et meget venligt ansigt, så Houlberg havner på 91 point. Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 189 kr.

2023 The Moonlight Run,...

Årgang: 2023
Slot: Massena Vineyards
94 Points The Real Review¨ 95 Points Halliday Wine Companion 92 point Houlbergs Vinblog Endnu en fantastisk årgang af Massena´s "Chateauneuf-wanna-be". Mataro har løftet opgaven med at gøre denne vin lettere og friskere i det klimaforandringsramte Barossa Valley, som bare bliver varmere og varmere, - og som gør, at Grenache bliver sværere og sværere at undgå at lave marmelade ud af. I 2023 hed blended 42 % Mataro, 28% Grenache, 30% Shiraz. Druerne er hentet i forskellige subregioner af Barossa, som alle kan bidrage med lige nøjagtigt det denne vin kræver. Mataro med sin syre og tannin, spicyness fra Grenache og tyngde fra Shiraz. Så har man en "Barossa-neuf". Vinen dufter af sødmefulde blommer og et sandt bombardement af krydderier, der går i retning af nellike, kardemomme og mokka. Sødmefuld og mundfyldende frugt, der pirrer med krydderi og frisk syrlighed. Selvom der er en masse sødmefulde noter i vinen, så holdes det hele fint i snor af syre og alkohol, samt en let lakridsrods-bitterhed i eftersmagen. Alkohol: 14,5%
Pris 279 kr.

2018 JC´s Own Adelaide...

Årgang: 2018
Slot: JC´s Own
5,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Han har lavet vinen ved, at alle klaserne er anbragt i åbne gæringskar, hvor de så er fodtrampet på god, gammeldags facon, hvilket er efterfulgt af spontangæring over 15 dage med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret på en kombination af 500 liter egefade og 225 liter barriques, heraf 50% nye fade. Der er kun lavet 1.398 flasker af vinen. Virkelig dejlig og kølig næse ... lidt frisk frugt med hindbær, kirsebær og måske endda også jordbærafsmitning fra den røde nabomark, lidt peanutbutter og samtidig lidt mælkede noter, røget bacon, kalk og er bare så fin og indbydende med et nærmest europæisk snit. I munden er det også vanedannende lækkert ... slet ikke varm og oversøisk i stilen, men meget ligetil, direkte og rank i frugten, der har lidt bitterhed og småvrissen syre, men på en fin måde. Der er tørre tranebær, umodne kirsebær, røg, lette tanniner, peber samt grønne blade og grønne urter. Efter 20 års arbejde i Barossa Valley ville Jayson gerne prøve at lave lettere og mere elegante vine derfor denne fantastiske Pinot Noir dyrket i 560 meters højde. Vinestokkene står ved side af en jordbær mark som man ikke ser i Barossa`s flade stykke og det er ikke tilfældigt for højere oppe bliver frugten ikke brændt så hårdt grundet de stejle skråninger der dræner varmen væk. Vinen gærer køligt over flere uger og lagrer på let ristet fransk puncheon. Den ligger 12 måneder på bærmen. Vinen har silkebløde tanniner, dufter af jordbær og en anelse kirsebær, dejligt oversøisk Pinot Noir. Samlet produktion: 1398 flasker Alkohol: 14%
Pris 349 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2022 The Eleventh Hour,...

Årgang: 2022
Slot: Massena Vineyards
93 point Houlbergs Vinblog Shiraz fra 60 år gamle Shiraz vinstokke. Gæret på naturgær i åbne cement kar og presset i Massena´s traditionelle og gammeldags "Basket Press". 10% af vinen har lagret på nye fade, resten på 2-3 år gamle træfade. Eleventh Hour lagrer sammenlagt 18 måneder på fad. Storladen blomme/solbær sødme i næsen, suppleret med tobak, peber og oregano. I munden besidder vinen en enorm koncentration, det er mørkt og intenst. Frugtsødmen suppleres med et nærmest balsamisk udtryk. Eftersmagen byder på peber og røg, samt fin tannin-struktur. 2023 er ikke kommet for at blive glemt. Den lidt kølige sommer i Barossa har strammet op på alt, så der er mere bid, mere dybde og frem for alt stof til 10 års lagring i denne vin. 14,5 % alkohol.
Pris 399 kr.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 365 kr.

2020 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2020
Slot: Olivier Leflaive
Røde bær, karamel og søde varme krydderier i næsen. Den dufter herligt af Pinot Noir. Smagen er intet mindre end fantastisk. Her er delikat sødmefuld frugt, pirrende krydderi og perfekt afbalanceret syre. Det hele forenes i en herlig symfoni af modsætninger som lethed, kompleksitet og vedholdenhed. Eller sagt på en anden måde; velsmag på meget højt plan!!! Alkohol: 13%
Pris 389 kr.

2018 Howling Dog, Saparavi,...

Årgang: 2018
Slot: Massena Vineyards
91 point Gastro 95 Points Sam Kim, Wine Orbit 93 Points The Real Review Produceret primært på druen Saparavi. Vinen lagrer 18 måneder på 2-3 år gamle træfade. Syltede figner, mokka, røgede noter og hængt kød i næsen. Smagen byder på blomme og solbær, og det rå kød fortsætter. Det er som at stå i en slagtebutik og vælge pålæg imens kommunen asfalterer udenfor. Stor sødme, men også en tannin, der som vinens navn antyder, får hunde til at hyle. En vin til mad der skal suppleres med masser af kraft. 14,5% alkohol.
Pris 399 kr.

2022 Santenay Rouge,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinen har en duft af jordbær, hindbær, viol og trøffel. Den dufter simpelthen som en Bourgogne Pinot Noir når en Bourgogne Pinot Noir dufter bedst! Delikat mundfyldende frugt med frisk bid. Vinen er flot nu, men vil uden tvivl kunne gemmes og blive endnu bedre i løbet af 2-3 år. En dejlig vin til vildt. Alkohol: 13%
Pris 419 kr.

2022 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Fantastisk hvidvin med citron og æble i smagen, flankeret af hints af krydderier og mineraler. Ren, præcis og afbalanceret med en finish af smør fedme fra fadet. Alkohol: 13%
Pris 499 kr.

2020 Rock-it, JC´s Own,...

Årgang: 2020
Slot: JC´s Own
De fleste af Jaysen´s vine bliver blended efter gæring, men her har han gjort det omvendt. Fundet parceller med druerne Grenache, Shiraz, Mataro og Cinsault, som modner inden for tre dage af hinanden, lavet det han kalder en "frugt-salat" ud af de håndplukkede druer og smidt dem i et åbent gæringskar. Druerne er gæret på naturgær og under gæringen er skallerne blevet bearbejdet, så de har afgivet godt med farve og tannin. Presset i "Basket press" og har dernæst tilbragt 19 måneder i 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke blommer, hængt kød, tørrede tranebær og finsk lakrids. Smagen er saftig, med røde bær og ledsages af mundvandsdrivende tørt tannin-bid og myriader af krydderier, der går i retning af tørret orangeskal og tranebær. Eftersmag med godt bid. Ungdommelig vin, der godt kan ligge 5-10 år, eller serveres til en god sammenkogt ret. 1202 flasker produceret. Alkohol: 15%
Pris 499 kr.

2019 JC´s Own Greenock...

Årgang: 2019
Slot: JC´s Own
97 – 98 Points - Stuart McCloskey 4,2 Vivino 96 points W inespider Druerne til denne vildbasse er hentet i Greenock området i Barossa.  Druerne er ikke blevet analyseret for sukker eller syre inden høst. De er simpelthen høstet lige præcis på det tidspunkt hvor Jaysen syntes de smagte bedst. Klaserne er blevet afstilket og druerne dumpet i et åbent gæringskar. Gæringen er startet naturligt og har varet cirka 6 uger. En del af gæringen foregik i karret, men inden gæringen var afsluttet blev den overført til træfade. Den vin der kunne løbe fra gæringskarret af sig selv "free run" blev fyldt på gamle egetræsfade. Den vin der kom ud af at presse skallerne blev overført til nye franske egetræsfade med medium toast. Sidstnævnte er vinens rygrad, den tanninholdige og krydrede basis-vin. Efter 18 måneders modning på træfadene er den færdige vin sat sammen - "free run" vinen er brugt i det omfang det var nødvendigt at blødgøre "basis-vinen" og overført til tank for at bundfælde. Vinen er tappet uden filtrering. Det siger sig selv, at vi har fat i en intens sag her. Den er ikke overraskende sort som blæk. Vildt intens næse med solbær, chokolade, sød lakrids og marcipan. Smagen er vanvittigt, med stor sødme. Solbær dominerer. Røget, flæsket eftersmag, der også byder på et godt bid fra tannin og de 15,5% alkohol. Ikke en vin for tøsedrenge. Samlet produktion: 758 flasker Alkohol: 14,5%
Pris 549 kr.