Vin

Der er 16 varer.

Viser 1-12 af 16 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Chardonnay
  • Drue: Malbec
  • Drue: Muscadelle
  • Region: Bourgogne
  • Region: Mendoza
  • Region: Piemonte
  • Region: Rutherglen

2023 Malbec, Finca la...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Family Wines
Denne vin har fået navn efter Finca la Zulema, som er det oprindelige Pulenta Estate. Firmaet har haft travlt med investeringer i jord og andre vingårde i de senere år, så denne vin er produceret som en hyldest til det, der var engang. Sådan smagte Malbec fra Pulenta Estate før verden gik af lave. Gården ligger i Lujan de Cuyo en subregion i Mendoza. Klimaet her er varmt og tørt. Jordbunden omkring vingården er meget lerholdig. Forholdene skaber en Malbec, der besidder delikat blomme-sødme og behageligt krydderi. Vinen fremstår mørk rubin-rød i glasset. Dufter saftigt og lækkert af blomme, blåbær og kardemomme. Delikat sødmefuld frugt i munden, der lynhurtigt får behageligt modspil af frisk syre og pirrende krydderi. Eftersmagen er lang og dvælende med bid af blåbær og hvid peber. Et super glas til for eksempel en sammenkogt ret.  Alkohol: 14,5%
Pris 129 kr.

2021 Quinto Malbec, Riglos

Årgang: 2021
Slot: Riglos
5 Stjerner i Gastromand: Fadkrydret næse med kirsebær og sort peber. Stram, tør og tannisk mund med frisk syreafslutning.  Fin vin, der umiddelbart virker som et godt bud.  90 Point Tim Atkin 4,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er det sød, mørk frugt ... blåbær, brombær, sød tobak samt chokolade, men heldigvis også en syre, som er godt integreret i vinen, hvilket også gælder de fede tanniner, som alligevel formår at sætte sig behageligt på dine fortænder i overmunden. Der er en vis frugtsødme, som er behagelig ... ikke så dyb og kompleks, men en vin, som alle vil kunne lide og vil passe godt til rigtigt mange måltider, herunder endda også lidt julemad. Denne vin er produceret på 88% Malbec samt 12% Cabernet Franc. Ouinto Malbec 2019 fremstår med en saftig varm duft af brombær, rabarber og søde kirsebær, samt spicy BBQ noter. Smagen er frisk, frugtig og let krydret. Finish med godt bid og vedholdende krydderi af kakao og peber. Super vin til en varm aften ved grillen. Alkohol: 14,5%
Pris 135 kr.

2023 La Flor Rosé, Malbec,...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne er høstet manuelt og har efter ankomst til vingården tilbragt 12 timer i tank, for at mosten kunne trække farve og smag af druernes skind. Gæringen er foregået ved lav temperatur på rustfri ståltanke. Herlig rosévin med en duft og smag af jordbær og havtorn. Smagen besidder god fylde og intensitet der ender i friskt syrligt bid. Skøn vin til et uhøjtideligt glas på terrassen, eller som aperitif. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.

Old Vine Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 5,5 stjerner fra Houlberg: "Som med Noble Muscadelle har vinen en sjov eller speciel duft af banan, blomster, urter, honning, mjød, karamel, tørret frugt og i det hele taget mere aromatisk. Der er svesker, tørret abrikos, kaffe og sød finsk lakrids. Igen er smagen nærmest karamelsaft, masser af nektarsødme, honning, tørret frugt, en varm alkohol, valnødder og så igen en god mængde sød lakrids. 93 point" Navnet Muscadelle er synonym for Pinot Gris på disse kanter. Ikke at det gør nogen forskel om denne vin er produceret på noget man kender, for den smager ikke som noget man kender. Hedvinen har lagret ca. 15 år på træfade i et varmt blikskur og er intet mindre end enestående. Farven vidner om stort koncentrationsniveau, og man bliver ikke skuffet over næse og smag. I næsen finder man svesker, friskmalet kaffe, sød lakrids og varm asfalt. Smagen er utroligt intens, den besidder en fed olieret sødme, der aldrig bliver kvalmende fordi syre, alkohol og smagsindtryk bombarderer tungen. Besidder et friskt abrikos-agtigt bid, og en vidunderlig lang eftersmag med sød lakrids og mokka.   Alkohol: 18%  
Pris 299 kr.
2017 Langhe Chardonnay, Bissia, La Bioca

2021 Langhe Chardonnay,...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Krydret duft, mineralsk med fersken og nødder, meget pirrende fyldt med energi. Rig, elegant, fyldig og luftig med frisk, krydret eftersmag med fin syre. " 91 point i Din Vin Guide Jasper Mohr Holm skriver: "En anderledes og interessant Piemonte hvidvin." 91 point af James Suckling Chardonnay dyrket på cru marken Bussia. Dejligt skør og meget begrænset produktion. Druerne til vinen er gået direkte i pressen, sendt på ståltank for at bundfælde urenheder, og dernæst fyldt på tre egetræsfade af fransk oprindelse for at gære. To af fadene var nye. Den færdige vin har hvilet på gærresterne i næsten et år. Duft af ler og kalk. Lidt "brandy-agtig" i sit udtryk, med en underliggende sødmefuld frugt af moden banan, fersken og pirrende fadkrydderi - især kardemomme og nellike. I munden er den stor elegance og vild kompleksitet på samme tid. Let og rank struktur, med flot frisk syre, der letter og løfter, men det hele overtages af en vanvittig intensitet, der kommer med sødmefulde krydderier og rugbrødsnoter. Vedvarende fast bid i eftersmagen. Man kan ikke lade være med at tænke Bourgogne, men vinen er alligevel bare helt sin egen. Alkohol: 13,5%
Pris 299 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 365 kr.

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Druerne til denne vin er specielt udvalgt fra gårdens bedste parceller. Skallerne har gennemgået en 48 timers kold macerering med mosten for at udvinde maksimal aroma af disse. Gæringen er foregået dels på rustfri ståltanke, dels på træfade og efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fransk eg. Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Alkohol: 14,5%
Pris 369 kr.

2022 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Fantastisk hvidvin med citron og æble i smagen, flankeret af hints af krydderier og mineraler. Ren, præcis og afbalanceret med en finish af smør fedme fra fadet. Alkohol: 13%
Pris 499 kr.
  • På tilbud!

2022 Meursault, Olivier...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Druerne til denne vin kommer fra marker, der ligger på et gruset højdedrag i den sydlige del af Meursault, på grænsen til Puligny-Montrachet. Jordbundsforholdene minder derfor også meget om nabokommunens, hvilket vil sige mere stenet og ikke så dyb og leret som omkring byen Meursault. Det giver en lettere og mere blomsteragtig struktur end typisk for Meursault. Rank og elegant, og biddet i eftersmagen sidder lige i skabet. En drøm af en vin til et bord fyldt med skalddyr. Alkohol: 13%
Pris 969 kr.