Der er 84 varer.

Viser 73-84 af 84 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Argentina
  • Land: Italien
  • Land: Portugal
2012 Amarone "Scarnocchio", Lena di Mezzo

2018 Amarone "Scarnocchio",...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
91 Point James Suckling 93 Point Robert Parker 96 Point Wine Spectator 96 Point Wine Enthusiast Scarnocchio Amarone er et prestige projekt, hvor Monte del Fra ønsker at byde alle stjerneproducenterne op til kamp. Der er ikke sparet noget sted i bestræbelserne på at opnå det ypperste. Ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto, er blevet sat på opgaven, og har under hele processen fået næsten frie hænder til at kreere et mesterværk. Han har naturligvis valgt druer fra de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år) og høstet med ekstremt lavt udbytte. Sorteringen af de tørrede druer har været nærmest hysterisk. Kun det perfekte var godt nok. Smager man det? Ja, det gør man! Det er sjældent at møde en Amarone med en sådan renhed og balance, som der er i denne vin.  Alkohol: 15,5%
Pris 779 SEK.

2015 Magnum Bonomo, Custoza...

Årgang: 2015
Slot: Monte del Fra
5 Stjerner Gastromand.dk Fyldig næse med duft af kvæde og hø. Cremet og tæt mund. Tung, velsmagende vin til fin fisk i fløde eller velmodnede oste. 92 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Kompleks duft, meget krydret, mineralsk, stor frugt, nøddeagtig og røget. Rig smag, tør og fyldig med lang, lang, mineralsk, røget eftersmag med moden frugt." 5,5 stjerner på Houlbergs vinblog "Det er petroleum, fiskekutter nr. 34 med god brise af bunkerolie med en aromatisk inderlighed, fersken, lakrids, anis, blomster, tørhed, røg, fade og vanilje. Det dufter helt vildt, for petroleum og benzin leder dine tanker mod Riesling, men fedmen, de eksotiske frugter, vaniljen og fadene leder dig et helt andet sted. WAUW." 5 stjerner på Winelab.dk "Mineralsk og kompleks duft med stor dybde. Vinen indeholder fem druer, blandt andet – måske lidt overraskende i Italien – også Riesling, som til gengæld giver et lækkert petroleumpræg. Rig og kompleks fylde med en struktur og en tyngde, som giver et hav af matchningsmuligheder, idet den rundes af med en dejlig og frisk syre. Det er virkelig en vin, som har noget ret unikt at byde på. 5 store stjerner." Når man fylder 60 år, så skal det fejres! Det gør vingården Monte del Fra med lanceringen af denne gudeskønne drik, som er så eksplosiv, så raffineret, så uimodståelig, at man kun kan begynde at glæde sig til vingården fylder 70! Vinen består af det for Custoza klassiske virvar af druer 40% Garganega, 15% Trebbiano Toscana, 20% Cortese,15% Pinot Bianco og 10% Riesling. Hver druesort er så at sige vinificeret for sig. De tidligt høstede Cortese, Pinot Blanc og Riesling tilføjer vinen friskhed og de sent høstede Garganega og Tebbiano Toscana har fået lov at tørre let i vinmarken og på den måde opbygge kompleksitet. De sent høstede druer har fået lov at gære på træfade, en del af vinen på små træfade af akacietræ. Efter endt gæring har vinen ligget på gærresterne i 12 måneder og der er foretaget regelmæssig omrøring i vinen. Det har sikret vinen fedme og yderligere kompleksitet. Vinen fremstår smørgul i glasset. Pirrende duft af fersken, sommerblomster, hø og let røg. Delikat og saftig smag hvor akacie og citrus træder frem. Tør, vedholdende eftersmag, der pirrer med krydderier. Et anderledes og smukt glas vin, der tilføjer tyngde til Custoza´s blomstrende friskhed. Top klasse. Alkohol: 13%
Pris 819 SEK.

1982 Colheita, Andresen

Årgang: 1982
Slot: Andresen
93 point af Jamie Goode Guld ved International Wine Challenge Fantastisk portvin der viser, hvad man får ud af sin store tålmodighed hos Andresen. 34 års lagring har gjort vinen lys og forsynet den med et univers af duftindtryk. Dufter og smager af abrikos, mokka og chokolade. Den prikker og trykker alle de rigtige steder. Laaang dvælende eftersmag med sødmefuldt og syrligt spil på tunge og i svælg. Server den uden noget som helst, eller til en mandelkage, en moccacreme eller en crème caramel. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl. Alkohol: 20%. Vinen er i 50 cl. flaske.
Pris 883 SEK.
2014 Barolo "Ravera", La Bioca, Italien

2019 Barolo "Ravera", La...

Årgang: 2019
Slot: La Bioca
De fleste af cru-vinene fra La Bioca er produceret fra markbesiddelser som er lejet. Men dette er første årgang fra La Bioca´s helt egen markbesiddelse på Ravera. Ravera ligger i den sydlige del af Barolo, syd for Barolo by. Marken er beplantet i 1972. Vinen har tilbragt 18 måneder på fad, 18 måneder på tank og et halvt år på flaske før den er blevet frigivet i Januar 2018. Transparent og klar i glasset. Dufter af blomme i madeira, boysenbær, mokka, eucaluptus og sød lakrids. Klart mørkere og dybere aromaer end i Monvigliero. Rank og frisk i munden med mørke bær og lakridsrod. Flot intensitet. Fast tannin. En vin der bør gemmes 2-5 år, og har potentiale til meget længere tids lagring. Alkohol: 13,8%
Pris 909 SEK.

2013 Barolo "Borzone", La...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
Fra det aller nord-østligste hjørne af Barolo. Nebbiolo bliver her meget mørk og tannisk i sit udtryk. Her skabes vin der kan ligge mange år i kælderen. Denne vin er ingen undtagelse.  Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 838 flasker af denne vin. Vinen dufter af mørke bær, tovværk, tjære og kærnemælk. Enorm dybde og kompleksitet i smagen. Masser af saftig mørk frugt, der pakker den stadig ungdommelige tannin flot ind. Eftersmag med lakrids og eucaluptus. Vinen er flot nu, men kan gemmes de næste 5-10 år uden problemer. Alkohol: 13,7%
Pris 909 SEK.

2018 Barolo "Bussia", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2024. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin. Vinen er, hvad Barolo er, når det er bedst. Tørrede daler, mokka, mynte, læder og jordbærkompot i næsen. Det vælter op med en masse rustikke modne indtryk. Stor harmonisk smag, med mange af de samme elementer. Smuk moden tannin. Ædelt, modent, perfekt.  Alkohol: 14,25%
Pris 1.039 SEK.

2021 Lagrein Riserva...

Årgang: 2021
Slot: Muri-Gries
Den autentiske. Druerne til Lagrein Riserva Abtei Muri vokser i to klostervinmarker beliggende i det historiske kvarter Gries-Moritzing. Vinen er et produkt af årtiers levende passion for Lagrein og er uden tvivl en af de mest succesrige og også mest autentiske fortolkninger af denne oprindelige sort. Vinen har fået 14-16 måneder på fad. Farven er intens og mørk granatrød. I næsen mødes du af en overflod af modne røde bær, hvor specielt kirsebær dominerer, og blander sig med tobak, læder og lidt lakrids, eukalyptus og skovjord. Smagen følger godt op på duften og har en overbevisende struktur og finesse - blød og fløjlsagtig karakter med velintegreret syre og faste tanniner. En vin, der afspejler sin oprindelse og har en skøn velholdende lang afslutning. En kompleks vin med finesse og karakter - til krydrede retter, grill og vildt. Hvis du kan så gem vinen i 10 år, den har virkelig potentiale til lagring. 13,50 % vol.
Pris 1.078 SEK.

Gran Pulenta luksus...

Årgang:
Slot: Pulenta Estate
Lækker smagekasse fra Argentiske Pulenta - her får du 3 kraftige lækre herre-vine med masser af dybe noter og kompleksitet.  Perfekt til oksekød, grill eller bare en god bog foran pejsen.   Normalpris: 1107,- Gran Malbec, Alto Agrelo 5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Gran Corte, Alto Agrelo/Lujan de Cuyo 4,5 ud af 5 stjerner på Vivino 40% Malbec, 28%Cabernet Sauvignon, 18% Merlot, 5% Tannat og 9% Petit Verdot. Vinen er produceret af druer fra Pulenta Estate´s bedst beliggende parceller med de ældste vinstokke. I glasset mødes man af en næsten sort intens farve. I næsen finder man solbær, cigarkasse, chokolade, vanille og en anelse mint. Stor mundfyldende frugtsmag og et godt afbalanceret bid i eftersmagen. Den fremstår næsten som en Margaux, men uden franskmandens lidt tungere tannin. Flot vin til et godt stykke oksekød. Gran Cabernet Franc Helstøbt seriøs vinoplevelse fra øverste hylde. Vinen dufter som en varm sommerdag. Her er urtehave, hyben, tjæret træværk, friskmalede kaffebønner og sort knust peber.  Let og luftig i stilen, men alligevel med enorm kompleksitet. Tungen føles frisk og let på trods af stor intensitet. Her fornemmes blomme og kirsebær, samt mokka og vitaminer i eftersmagen. Fantastisk vin til et godt stykke oksekød.
Pris 1.439 SEK.

Palmer Colheita 1970

Årgang:
Slot:
Palmer Colheita 1970 indkøbte den anerkendte winemaker og blender Àlvaro van Zeller for et par år siden. Kun en erfaren blender kan vurdere potentialet i så gammel en vin, og derfor er det naturligvis en fornøjelse omsider at kunne præsentere en vinøs perle med hele 50 års lagring. Portvinen er tappet fra fade i slutningen af februar 2020 - og kun i en meget begrænset mængde. Farven er ravgylden med en mørk kerne og grønbrune reflekser. Tunge nuancer af glycerol pakker vinen godt ind, mens den dominerende duft er koncentreret med elementer af moden frugt og fad, ristede kastanjer, cigarkasse - sødme og syre, som binder duften sammen. Med ét kommer smagen susende med kraft og koncentration udover det sædvanlige. Her er alle de fadlagrede vines karakteristiske dyder samlet i hvert eneste glas med friskhed og eksplosiv viritalitet. Et brag af en 50 års jubilar! Alkohol: 20% Volume: 500 ml. 
Pris 1.560 SEK.

2017 Orma Magnum, Tenuta...

Årgang: 2017
Slot: Tenuta Sette Ponti
96 Point  James Suckling 96 Point  James MAGAZINE 96 Point  Din VinGuide 94 Point  Veronelli 94 Point  Falstaff 93 Point  Jyllands Posten 3 /3 Glas  Gambero Rosso 4,3 Vivino Orma produceres på 50 % Merlot, 30 % Cabernet Sauvignon og 20 % Cabernet Franc. Vinen lagrer typisk 14 måneder i 225 liters barrique fade. Orma er blandt Italiens ikoniske vine. Vinen har dybde, kompleksitet og fin balance mellem syre og frugt. I Bouquen finder man sorte kirsebær, brombær, solbær, tobak, vanilje, cedertræ og Kakao. Vinen har fin tanin struktur og kan gemmes 15-20 år.
Pris 1.949 SEK.

2022 Tignanello, Antinori

Årgang: 2022
Slot: Antinori
96 points James Suckling 98 Point Robert Parker Wine Advokat 4,5 Vivino Tignanello produceres typisk på 80 % Sangiovese, 15 % Cabernet Sauvignon og 5 % Cabernet Franc. Vinen lagrer typisk mellem 16 og 18 måneder og finder sted på fade af fransk og ungarsk eg. Tignanello er blandt Antinoris og Italiens mest ikoniske vine. Vinen har dybde, kompleksitet og fin balance mellem syre og frugt. I Bouquen finder man sorte kirsebær, brombær, solbær, hybenrose, grafit, vanilje, cedertræ og ristede nuancer. Vinen har bløde taniner.
Pris 1.819 SEK.

2012 Sassicaia, Tenuta San...

Årgang: 2012
Slot: Tenuta San Guido
Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin. Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux. Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden. Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund. 13,5%
Pris 3.639 SEK.