Der er 81 varer.

Viser 61-72 af 81 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Halvtør hvidvin
  • Type: Hedvin
  • Type: Tør hvidvin

2016 Ademàn Finca...

Årgang: 2016
Slot:
6 stjerner ud af 6 af Erik Mortensen "Fremragende" 6 stjerner på Flaskehalsen: Toro -vine har ofte deres helt eget meget mørke og intense præg. De ofte ældgamle vinstokke leverer druer med rig power, og nogle gange kan det være næsten uoverskueligt at tage fat på. De dygtigste producent formår at tøjle vildskaben, og Ademán lykkes i høj grad med det. Her er lakrids, læder, mørk chokolade, kaffe og mega-moden frugt. Det smager egentlig rigtig godt, men der mangler lige den sidste balance og sammenhængskraft til, at vi er helt oppe i topklassen. Det er endnu en relativt ung vin, og jeg forestiller mig, at den falder til ro og finder sin balance, hvis du har nogle ledige pladser til overs i vinkælderen. For det er storladent, pompøst og imponerende – men endnu også en anelse vildt og bombastisk. Ademàn Valdecarretas Stop og nyd=Symbolet på hånden De siger, at tiden er den bedste forfatter. Finder altid en perfekt afslutning. Lagring af en vin fra århundreder gamle vinstokke er en kompleks proces: modenhed og visdom kombineres for at opnå harmonien i en vin, der er værd at stoppe op og nyde. Ademáns Valdecarretas er lavet på vingårdens ældste vinstokke der er op mod 100 år gamle. Vinen er produceret på 100% Tinta de Toro (tempranillo) og lagrer 20 måneder på franske egetræfade. Inden da gennemgår vinen macerering i 24 timer ved lav temperatur, for herefter at gennemgå en malolaktisk gæring på nye franske egetræsfade. Vinen er rubinrød i farven og enorm intenst i duft og smag. Den afslutter rund og med bløde tanniner. Prøv den til oksekød eller vildt så som krondyr eller Muflon. 14,5% Se video om Ademan og gobelet dyrkning:  https://vimeo.com/408081463
Pris 488 SEK.

2023 Erdener Prälat Grosses...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Schmitges
Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser. Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen indeholder 5% druer der var angrebet af Edelfäule, dette tilføjer en lille spicy note. I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Restsukker 5,0 gr./ltr. Syre 7,9 gr./ltr. Alkohol 12,0%
Pris 493 SEK.

2020 Erdener Prälat...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Denne Erdener Prälat Riesling Reserve er produceret med 30 gr. restsukker hvilket gør vinen særdeles velegnet til at gemme i kælderen de næste 20 år.  Ofte vil vinen indeholde en lille procentdel druer der er angrebet af Edelfäule, men i 2020 blev de frasorteret, så det er renhed og mineralitet der er i højsædet i denne årgang. Edelfäule tilføjer vinen en lidt spicy note. Restsukker 30 gr./ltr. Syre 7,5 gr./ltr. Alkohol 11,0% Gemmepotentiale: minimum 20 år 
Pris 519 SEK.

2023 Erdener Treppchen...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2023 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 12,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 558 SEK.

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 584 SEK.

2000 Vintage Port,...

Årgang: 2000
Slot: Andresen
Dybt koncentreret portvin, der dufter af mørke rosiner, moden frugt og let krydderi. Smagen er saftig, blød og rund. Der er stof nok i denne portvin til mange år på langs i kælderen - eller til at blive sat til livs nu - efter en dekantering. Alkohol: 20%
Pris 649 SEK.

2024 Granitsteinfass,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
Denne vin kommer fra 2 marker med de ældste vinstokke som Schmitges har nemlig Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Den er vinificeret 100% på granitfad. I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført til indkøb af endnu et granitfad. Denne udgave Granitsteinfass er spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Vinen dufter af malt, græs, tørret citron-skal og lime. Smagen er knas tør, med en lækker smag af grape delikat frugt og et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. Restsukker: 2 gr/ltr Syre: 7 gr/ltr Alkohol: 12,5%  Lagringspotentiale: mindst 10 år 
Pris 753 SEK.

Grand Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 95 point af Bob Campbell  94 point af Wine Spectator 93 point af Stephen Tanzer 92 point af Wine Enthusiast 6,5 stjerner fra Houlberg:  "Her er både fedme og sukkerindhold langt højere end hos Old Vine. Nu er alle aromaerne oppe i et helt andet gear … fed, olieret og som tyktflydende tjære i glasset. Det er tørret frugt, tørret abrikos, blommemarmelade, dadler, figner og svesker, creme karamel … og på en eller anden måde, så er det så fedt og cremet balanceret med lidt oxiderede noter, kaffelikør og så intens. I munden smelter vinen vitterhed helt bogstaveligt … en flydende nøddenektar. Det er vildt og vanedannende, har ikke samme fedme som Rare, hvilket gør den nemmere, rundere og lettere at drikke, selvom vi fortsat er i det tunge, tykke og olierede univers. Der er karamel og sød lakrids, varm og omfavnende … og absolut ganske imponerende. 98 point" Cirka 75 år har den hygget sig i varmen på træfadene i Chambers blikskur. Alene farven, – vinen er som tjære i glasset! Man mødes af et bombardement af duft- og smags-indtryk; abrikos, mokka, daddel, chokolade…Smagen besidder på en gang frisk og næsten ungdommelig frugt-sødme og oxydative krydrede aromaer. Syren er sprællevende. En total-oplevelse for smagsløgene. Utroligt flot vedvarende eftersmag med rosin og tørret abrikos. Alkohol: 19%
Pris 909 SEK.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 779 SEK.

Chambers Rosewood,...

Årgang: NV
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
Få en oplevelse af de sjældne. Usnobbet, uimponeret og uden at tage hensyn til modestrømningerne i verden omkring dem, leverer Stephen og Bill Chambers hedvin som deres oldefar gjorde det i den australske vinindustri´s spæde år. 1 halvflaske Rutherglen Muscat 1 halvflaske Old Vine Muscat 1 halvflaske Old Vine Muscadelle Normalpris for de tre dessertvine 697,- Smagekasse-pris 599,-
Pris 779 SEK.

2015 Magnum Bonomo, Custoza...

Årgang: 2015
Slot: Monte del Fra
5 Stjerner Gastromand.dk Fyldig næse med duft af kvæde og hø. Cremet og tæt mund. Tung, velsmagende vin til fin fisk i fløde eller velmodnede oste. 92 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Kompleks duft, meget krydret, mineralsk, stor frugt, nøddeagtig og røget. Rig smag, tør og fyldig med lang, lang, mineralsk, røget eftersmag med moden frugt." 5,5 stjerner på Houlbergs vinblog "Det er petroleum, fiskekutter nr. 34 med god brise af bunkerolie med en aromatisk inderlighed, fersken, lakrids, anis, blomster, tørhed, røg, fade og vanilje. Det dufter helt vildt, for petroleum og benzin leder dine tanker mod Riesling, men fedmen, de eksotiske frugter, vaniljen og fadene leder dig et helt andet sted. WAUW." 5 stjerner på Winelab.dk "Mineralsk og kompleks duft med stor dybde. Vinen indeholder fem druer, blandt andet – måske lidt overraskende i Italien – også Riesling, som til gengæld giver et lækkert petroleumpræg. Rig og kompleks fylde med en struktur og en tyngde, som giver et hav af matchningsmuligheder, idet den rundes af med en dejlig og frisk syre. Det er virkelig en vin, som har noget ret unikt at byde på. 5 store stjerner." Når man fylder 60 år, så skal det fejres! Det gør vingården Monte del Fra med lanceringen af denne gudeskønne drik, som er så eksplosiv, så raffineret, så uimodståelig, at man kun kan begynde at glæde sig til vingården fylder 70! Vinen består af det for Custoza klassiske virvar af druer 40% Garganega, 15% Trebbiano Toscana, 20% Cortese,15% Pinot Bianco og 10% Riesling. Hver druesort er så at sige vinificeret for sig. De tidligt høstede Cortese, Pinot Blanc og Riesling tilføjer vinen friskhed og de sent høstede Garganega og Tebbiano Toscana har fået lov at tørre let i vinmarken og på den måde opbygge kompleksitet. De sent høstede druer har fået lov at gære på træfade, en del af vinen på små træfade af akacietræ. Efter endt gæring har vinen ligget på gærresterne i 12 måneder og der er foretaget regelmæssig omrøring i vinen. Det har sikret vinen fedme og yderligere kompleksitet. Vinen fremstår smørgul i glasset. Pirrende duft af fersken, sommerblomster, hø og let røg. Delikat og saftig smag hvor akacie og citrus træder frem. Tør, vedholdende eftersmag, der pirrer med krydderier. Et anderledes og smukt glas vin, der tilføjer tyngde til Custoza´s blomstrende friskhed. Top klasse. Alkohol: 13%
Pris 819 SEK.

1982 Colheita, Andresen

Årgang: 1982
Slot: Andresen
93 point af Jamie Goode Guld ved International Wine Challenge Fantastisk portvin der viser, hvad man får ud af sin store tålmodighed hos Andresen. 34 års lagring har gjort vinen lys og forsynet den med et univers af duftindtryk. Dufter og smager af abrikos, mokka og chokolade. Den prikker og trykker alle de rigtige steder. Laaang dvælende eftersmag med sødmefuldt og syrligt spil på tunge og i svælg. Server den uden noget som helst, eller til en mandelkage, en moccacreme eller en crème caramel. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl. Alkohol: 20%. Vinen er i 50 cl. flaske.
Pris 883 SEK.