Der er 75 varer.

Viser 49-60 af 75 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Argentina
  • Land: Italien
2017 Langhe Chardonnay, Bissia, La Bioca

2021 Langhe Chardonnay,...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Krydret duft, mineralsk med fersken og nødder, meget pirrende fyldt med energi. Rig, elegant, fyldig og luftig med frisk, krydret eftersmag med fin syre. " 91 point i Din Vin Guide Jasper Mohr Holm skriver: "En anderledes og interessant Piemonte hvidvin." 91 point af James Suckling Chardonnay dyrket på cru marken Bussia. Dejligt skør og meget begrænset produktion. Druerne til vinen er gået direkte i pressen, sendt på ståltank for at bundfælde urenheder, og dernæst fyldt på tre egetræsfade af fransk oprindelse for at gære. To af fadene var nye. Den færdige vin har hvilet på gærresterne i næsten et år. Duft af ler og kalk. Lidt "brandy-agtig" i sit udtryk, med en underliggende sødmefuld frugt af moden banan, fersken og pirrende fadkrydderi - især kardemomme og nellike. I munden er den stor elegance og vild kompleksitet på samme tid. Let og rank struktur, med flot frisk syre, der letter og løfter, men det hele overtages af en vanvittig intensitet, der kommer med sødmefulde krydderier og rugbrødsnoter. Vedvarende fast bid i eftersmagen. Man kan ikke lade være med at tænke Bourgogne, men vinen er alligevel bare helt sin egen. Alkohol: 13,5%
Pris 389 SEK.

2024 Bianco di Custoza 3...

Årgang: 2024
Slot: Monte del Fra
3,9 Vivino 5 stjerner på Den Korte Avis Erik Mortensen skriver: "Et studie i nerve, balance og mineralitet." En herlig dag er oprunden! Nu kan du få den fantastiske Custoza fra Monte del Fra på Bag in Box. 3 liter liflig, frisk hvidvin, der er nem at have med over alt. Og så sparer du endda rigtig mange penge. Indholdet svarer til 4 flasker, prisen svarer til 3 flasker!!! Vinen er nærmest synonym med forår og sommer. Produceret på de lokale druer Garganega og Trebbiano, samt en lille del Tocai Friulani, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling. Frisk og liflig duft af hvide blomster og eucalyptus. Smagen er rank og frisk med flot mineralitet, medium fylde og citrus/lime-agtigt bid i enden. Super vin til en snack på terrassen. Til prisen er den uovertruffen! Alkohol: 12,5%
Pris 403 SEK.

2020 Amarone della...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
94 point Luca Maroni 93 point Wines Critic 93 point James Sucklin 91 Decanter Håndplukkede druer dyrket ved hjælp af det klassiske Pergola-system, hvor man tvinger planterne til at vokse så de danner et behageligt skyggefuldt "tag". På denne måde trækkes druernes modning i langdrag og der dannes flotte aromaer. Druerne er høstet og sorteret og har dernæst tilbragt 6-8 uger i tørrerum, så en del af vandet i druerne er fordampet og smagsintensiteten forøget. Vinen fremstår med stor kirsebærsødme, chokolade, smørkaramel samt varme krydderier i næsen. Smagen besidder enorm kompleksitet; lækker chokolade- og bærsødme der får flot modspil af god fast syre. Vinen er utroligt intens, men hviler godt i sig selv grundet det flot afbalancerede sødme/syre-forhold. Alkohol: 15%
Pris 519 SEK.

2020 Villa Calcinaia...

Årgang: 2020
Slot: Villa Calcinaia
95 point Houlbergs Vinblog Med næste vin rykkede vi et par step op ad stigen hos vinhuset Conti Capponi – Villa Calcinaia, for vinen var deres 2020 Villa Calcinaia Chianti Classico Riserva. Det er en vin på 100% Sangiovese druer, som kommer fra kun de bedste og ældste vinstokke med den største exponering fra solen. De modne og helt sunde druer fra hver parcel er gæret langsomt og derefter lagret separat i 20 måneder på fransk eg af både 500 liter tonneaux og slavonsk 30 hektoliter egefade. Efter sammenstikning er lavet, så lagres vinen i yderligere 4-6 måneder før den tappes på flaske og frigives. Uhhhh duftmæssigt kommer der allerede fra første fløjt mere ædelhed frem med en dyb, fadlagret lækkerhed. Der er igen nogle smørstegte svampe og champignon, chokolade, karamel, nougat og kalvefond, sød tobak, kandiserede kirsebær, kirsebærlikør og friske kirsebær, gamle egeplanker, mahogni- og teaktræsolie. Det dufter sgu herregodt. Nu er der også smagsmæssigt kommet langt mere balance, dybde og sammenhæng i vinen. Det er mere tæt, mere modent, rundt, cremet og blødt med en moden frugt af kirsebær, gammelt fed balsamico, en velkomponeret syre og - med mere luft i kæften - stes turboen til med strenge, tørre, vilde og levende tanniner, der efterlader munden tør og alligevel sker det på en utrolig tør måde ... stor vin. Alkohol: 14%
Pris 454 SEK.

2021 Riglos, Gran Corte

Årgang: 2021
Slot:
4,2 Vivino 93 point Tim Atkin Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Bill Clinton gæstede Buenos Aires den 2. juni 2009 og valgte på den givne restaurant netop Riglos Gran Corte 2006 til sin hovedret. Fænomenal vin med en fænomenal fremtid og går for at være en af Mendozas bedste blendvine. Stram, saftig, moden, subtil og dybdefuld vin. Tilbageholden, med snert af blåbær, vanille og kaffe. Efter lidt ilt finder man modne, mørkeblå bær, som får frugten til at præsentere sig blød og kælen, og alligevel skarp, kølig og stramt strømlinet med mineralske toner. Sødmen er holdt godt i ave. I munden er den læskende kølig med en snert af frisk mynte i eftersmagen. Massevis af mørkeblå frugt holder vinen køligt sammen. Vinens fylde rammer hele munden og i afgangen er den elegant med et ubrudt smagsaftryk. Vinen ligger 21 måneder på fransk eg. Alkohol: 14,5%
Pris 454 SEK.

2017 Recioto, Lena di Mezzo

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
5 stjerner af Århus Update 6 stjerner i Den korte Avis Druerne (80% Corvina og Corvivnone, samt 20% Rondinella) er hentet fra parcellen "Scarnocchio" på skråningerne over byen Fumane. Her findes nogle af de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år). Vinen dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. Druerne høstes typisk i midten af oktober, når de begynder at vise tegn på indtørring. Tørringen fortsættes så i særligt indrettede lokaler (samme sted som druerne til Amarone tørres). Tørringen slutter i januar, hvor druerne går i gæringskarret. Efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fade af kirsebærtræ og slovensk eg. Mørk og saftig i duft og smag. Den dufter af jul. Mørke modne kirsebær, kardemomme og cacao-pulver. Smagen besidder en fantastisk balance mellem sødme, krydderier og friskhed. Det er kirsebær der dominerer i smag og eftersmag, med mokka/plumkage-twist. En lækker sag, der er velegnet til lidt tungere desserter. Fin til klassisk Ris a la mande med kirsebær-sovs. Alkohol: 14,5% Restsukker: 90 gr/ltr Syre: 6,3 gr/ltr
Pris 454 SEK.

2021 Gran Cabernet Franc,...

Årgang: 2021
Slot: Pulenta Estate
Helstøbt seriøs vinoplevelse på øverste hylde. Vinen dufter som en varm sommerdag. Her er urtehave, hyben, tjæret træværk, friskmalede kaffebønner og sort knust peber. Let og luftig i stilen, men alligevel med enorm kompleksitet. Tungen føles frisk og let på trods af stor intensitet. Her fornemmes blomme og kirsebær, samt mokka og vitaminer i eftersmagen. Terroir som var den dyrket på Medoc-halvøen. Vinen har tilbragt 18 måneder på franske egetræsfade. Fantastisk vin til et godt stykke oksekød. Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Druerne til denne vin er specielt udvalgt fra gårdens bedste parceller. Skallerne har gennemgået en 48 timers kold macerering med mosten for at udvinde maksimal aroma af disse. Gæringen er foregået dels på rustfri ståltanke, dels på træfade og efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fransk eg. Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

2020 Gran Corte, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
4,5 ud af 5 stjerner på Vivino 93 point Din Vinguide 35% Malbec, 30%Cabernet Sauvignon, 20% Merlot, 7% Tannat og 8% Petit Verdot. Vinen er produceret af druer fra Pulenta Estate´s bedst beliggende parceller med de ældste vinstokke. Druerne håndplukkes og sorteres inden de går i flere forskellige typer gæringskar (stål/træ/cement) og inden gæringen startes køles druerne ned til 8 grader og mosten står og trækker farve og aroma af skallerne i 48 timer. Efter endt gæring hviler halvdelen af vinen på nye franske egetræsfade og resten på brugte egetræsfade i 18 måneder.   I glasset mødes man af en næsten sort intens farve. I næsen finder man solbær, cigarkasse, chokolade, vanille og en anelse mint. Stor mundfyldende frugtsmag og et godt afbalanceret bid i eftersmagen. Den fremstår næsten som en Margaux, men uden franskmandens lidt tungere tannin. Flot vin til et godt stykke oksekød.   Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

Pulenta La Flor - smagekasse

Årgang: NV
Slot: Pulenta Estate
Smag tre lækre varianter fra Pulenta Estate. Her kombineres fuldmodne druer, dyrket under den sydamerikanske sol, med al den sprødhed og mineralitet som dyrkning 800 meter over havet kan tilføje. Sauvignon Blanc smager som en god Loire. Rosé på Malbec er en forrygende cocktail, med let sødme og herligt krydderi. Og endelig er den røde Malbec et super køb. Masser af saftig frugt, intensitet og krydderi. Med denne pakke er du klar til at indtage terassen når solen kommer højt på himlen. Normalpris for disse 3 flasker: 387,- Smagekasse-pris: 320,-
Pris 503 SEK.

2018 Barolo "Aculei", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
91 Point Falstaff 90 Point Decanter 4,1 Vivino Vinen er sammensat af Nebbiolo druer fra 3 Cru parceller i Barolo. Halvdelen af druerne kommer fra marken Gastagni nord for byen La Morra, som er en af de højest beliggende vinmarker i Barolo med sine 530 meter over havoverfladen. Nebbiolo herfra er som regel friskere og mere elegant end andre steder. De andre parceller er Ravera og Bussia. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 7 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået på rustfri ståltanke og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 20 dage. Vinen har dernæst hvilet 20 måneder på en blanding af 500 liters og 300 liters træfade fra forskellige bødkere og med forskellig alder. Den samlede produktion beløb sig i 2018 til 6310 flasker af denne vin. Vinen dufter af våde roser, kærnemælk, læder, mørke kirsebær, chokolade og lakridsrod. Smagen er på en gang dyb og kompleks og så alligevel sart og fin. Her er velafbalanceret tannin og en spændstig syre. "Aculei" er i øvrigt italiensk for de spidser/nåle, der dækker pindsvinets ryg og som det bruger til at forsvare sig med. Pindsvinet er en del af La Bioca´s logo. Alkohol: 14,5%
Pris 558 SEK.

2021 Lagrein Riserva,...

Årgang: 2021
Slot: Muri-Gries
 95 point Houlberg Vinblog: Vinen er lavet med gæring og maceration i rustfrie ståltanke ved 30 grader over 14 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring i ståltankene og efter endt fermentering er vinen så lagret på barriques aka keine holzfässern i 14-16 måneder. Den ekstra TLC og fadlagring har sgu gjort noget lækkert for vinen, der i næsen fremstår rund, fed, cremet og fadtung, men uhmm hvor det dufter fabelagtigt. Der er nougat, karamel, lakridskonfekt, mørk chokolade og vanilje kombineret med mørk moden frugt, kirsebær, kandiserede kirsebær, solbær og derudover kommer nogle mere tertiære noter snigende med læder og sød tobak. I munden smelter vinen nærmest på tungen og så kommer der alligevel godt med kandiserede kirsebær, intense amarenakirsebær og lidt tørrede tranebær. Frugten virker intens, frisk og spillevende, hvilket sammen med lidt rød vermouth bitterhed giver bid, der med det cremede giver vinen smuk balance. Det er nok en af de bedste vine på Lagrein, som jeg har smagt. Den autentiske. Druerne til Lagrein Riserva Abtei Muri vokser i to klostervinmarker beliggende i det historiske kvarter Gries-Moritzing. Vinen er et produkt af årtiers levende passion for Lagrein og er uden tvivl en af de mest succesrige og også mest autentiske fortolkninger af denne oprindelige sort. Vinen har fået 14-16 måneder på fad. Farven er intens og mørk granatrød. I næsen mødes du af en overflod af modne røde bær, hvor specielt kirsebær dominerer, og blander sig med tobak, læder og lidt lakrids, eukalyptus og skovjord. Smagen følger godt op på duften og har en overbevisende struktur og finesse - blød og fløjlsagtig karakter med velintegreret syre og faste tanniner. En vin, der afspejler sin oprindelse og har en skøn velholdende lang afslutning. En kompleks vin med finesse og karakter - til krydrede retter, grill og vildt. Hvis du kan så gem vinen i 10 år, den har virkelig potentiale til lagring. ALKOHOL 13,50 % vol.
Pris 584 SEK.