Der er 247 varer.

Viser 37-48 af 247 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Rødvin
  • Type: Tør hvidvin

2020 Volalto, Azul y...

Årgang: 2020
Slot: Bodegas Azul y Garanza
6 stjerner Den Korte Avis: " Vinen er fremstillet af 100% Monastrell, og mester for vinen er Maria Barrena, som også laver fremragende vine i sin hjemby i Navarra. Smagen er delikat og sødmefyldt, og servering til kraftig  føde vil vække anerkendelse" Maria Barrena, der oprinder fra Navarra, producerer nu også vin i Jumilla i det sydøstlige Spanien. Og det gør hun på højt niveau. Højt niveau i mere end en forstand, idet Monastrell druerne til denne vin dyrkes på nogle af de højest beliggende marker i Jumilla. Men også fordi denne Monastrell besidder en dybde og en kompleksitet som løfter den op i en klasse, som er svær at finde i området. Det hører med til historien, at den sandede jord i området gør, at vinstokkene der skabte denne vin vokser på egne rødder. Phylloxera kan ikke overleve i den varme, tørre sandjord. Druerne er dyrket økologisk, gæret på naturgær og dernæst lagret 6 måneder på 300 liters franske egetræsfade. Vinen fremstår dyb og mørk i glasset. Duften bidrager med samme indtryk, her er mørke blommer, brombær, mokka-noter, sød lakrids og en anelse sveske. I munden er vinen delikat og sødmefuld, med flot syre og alkoholbid, der efterlader tungen med noter af lakrids og sitrende krydderi. En flot vin til de lidt kraftigere retter. Alkohol: 14,5%
Pris 145 kr.

2021 Bodegas Medrano Irazu...

Årgang: 2021
Slot: Bodegas Medrano Irazu
Intens kirsebærrød farve med violette kanter, der afspejler dens intensitet og elegance, vinen har en moden rød frugt i perfekt harmoni med de bløde aromaer af vanilje og kokos, dens fine og elegante tanniner skiller sig ud, de er både friske og meget behagelige på ganen Areaet på vin marken er 5,5 hektar. Beliggende i 570 m højde ved foden af ​​Sierra Cantabria. Kalkholdig lerjord, der har evnen til at bevare næringsstoffer. Vinifikationen   Udføres i 7000 liters trætanke med en indledende kold ekstraktion i 48 timer og maceration på ca. 10 dage. Lagring i 10 måneder i franske egetræsfade. 30% i nye fade og resten i 1 og 2 år gamle fade. Bodegas Medrano Irazu blev grundlagt af Luis Medrano i 1984. I 1995 overtog Amador Medrano, Luis' søn tøjlerne til projektet, inkorporerede hans ideer og producerede Rioja Alavesa-vinene. I 2008 begyndte de at producere deres Estate vine, med det formål at fremhæve hver parcels maksimale udtryk. Landsbyen El Villar de Álava, ved foden af ​​Sierra de Cantabria, er stedet hvor vingården og en stor del af deres vinmarker, som tilhører oprindelsesbetegnelse Rioja, ligger.
Pris 149 kr.

2023 “CAPPONE” Villa...

Årgang: 2023
Slot: Villa Calcinaia
91 point Houlbergs Vinblog Vinhuset Conti Capponi – Villa Calcinaia er et historisk vinhus beliggende i Greve in Chianti i hjertet af Chianti Classico-regionen i Toscana og derfra smager jeg nu 4 af deres Chianti vine og starter med denne 2023 Cappone Chianti Classico. Vinhuset holder til i den store, gamle og smukke ejendom Villa Calcinaia og blev grundlagt tilbage i 1524 af Sebastiano del Caccia og Niccola di Andrea Capponi, men dengang så ejendommen meget anderledes ud end i dag. Siden dengang er ejendommen også bygget støre, bl.a. sørgede grev Ferrante Capponi i 1643 for, at antallet af tilhørende gårde også blev øget med Sepale, Calcinaia, San Piero al Pino og Bastignano, mens grev Ferdinando Carlo Capponi i anden halvdel af 18. århundrede  sørgede for,  at der blev bygget til villaen og der blev også lavet gæringskældre, et orangeri samt et kapel. Familien Capponi har gennem århundreder forfinet deres vinproduktion, der i dag er internationalt anerkendt. De har i dag omkring 200 hektar jord med oliventræer, vinstokke og fyrretræer, men det er kun 30 hektar, som er vinmarker, hvor de dyrker kendte klassiske druesorter som Sangiovese og Canaiolo til deres Chianti Classico D.O.C.G. vine. Det er i dag greven Sebastiano Capponi, som leder vingården, der også byder på agri turismo aka udlejning af værelser og derudover tilbyder guidede ture, vinsmagninger og gastronomiske oplevelser. I løbet af de sidste 50 år har Capponi løbende investeret i deres vinfremstilling for at forbedre kvaliteten og samtidig tage hensyn til områdets terroir og dets respekterede traditioner. Villa Calcinaia startede med økologisk landbrug i år 2000, på olivenlundene i begyndelsen og udvidede derefter først til de gamle vinmarker plantet mellem 1959 og 1975 og senere på alle vinmarkerne. Godset har en meget vigtig historisk arv af vinstokke og oliventræer, der går tilbage til slutningen af det 19. århundrede og er så løbende  blevet formeret med de nye beplantninger. Cappone Chianti Classico, der er lavet på 100% Sangiovese, der håndplukkes fra de yngre vinstokke og så er gæring sket i rustfri ståltanke over 8 dage efterfulgt af maceration over på 12-18 dage. Lagringen finder sted i cementtanke over en periode på 15 måneder og yderligere 3 måneder på flasken før frigivelse. I glasset kan du nærmest se, at det er Sangiovese ... har denne let knækkede brunrødlige kant, mens duften byder på rå champignon, sødlig tobak, skovbund, brændt papir og frugt med kirsebær, sorte kirsebær, tranebær og let kalvefond ... virker duftmæssigt klart mere moden end årgang 2023, men det er kun lækkert. Smagen er både frisk, dansende og balanceret ... det smager fremragende og frugten af kirsebær, tranebær og let ribs giver vinen denne friske smag, der suppleret med en lidt citronagtig syre, der får følgeskab af stenet mineralitet og ungdommelige vilde tanniner, der lige river dig godt rundt. Tanninerne er fortsat unge og uregerlige, men de lover godt for udviklingen vinen. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2023 BYO Rouge Cabernet...

Årgang: 2023
Slot: Domaine Uby
6 stjerner - Den korte Avis: 100% Cabernet Franc - blød og elegant. Smag og duft er kendetegnet ved hindbær, ribs, blåbær, kirsebær og lidt cigarrøg. 5 stjerner vinavisen: Vellavet rødvin med et bredt smagsbillede og en god struktur, der udvikler sig i munden med tanniner og en krydret eftersmag. Domaine Uby er kontraktligt bundet til at benytte et minimum af kemikalier på sine marker, idet ejendommen ligger i et område, hvor den truede europæiske knoldskildpadde lever og yngler. Som en hyldest til skildpadden er den afbilledet på vinens etiket. Derfor er denne vin produceret af økologisk dyrkede druer. Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. I Smagen er der aromaer af modne frugter (brombær og solbær). En dejlig vin til en varm sommerdag på terrassen, strand eller skovtur. Går godt til grillet kød og kan evt. serveres afkølet ved 16 grader. Alkohol: 12,5%
Pris 149 kr.

2020 Garciano, Bodegas Azul...

Årgang: 2020
Slot: Bodegas Azul y Garanza
4 Stjerner Vivino Blend på 60% Garnacha og 40% Gracianio - deraf navnet Gar/ciano. På Bodegas Azul y Garanza dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs, som lokker dyreliv til. Det sørger for biodiversitet, som ejer Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret. Denne vin er et smukt eksempel på hvad Maria´s idéeer kan føre til. Vinen dufter af mørke kirsebær, blomme i madeira, friskkværnet peber og paprika. Dyb, saftig og flæsket i munden, medder masser af solmoden frugt og fint modspil fra tør tannin-kant. Dvælende saftigt bid i enden, med lakridsrod og paprika. Kan anbefales til grillet kød eller simreretter. Vinen vil uden tvivl elske at blive serveret til svinekæber.  Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2022 Tokaji Dry Furmint,...

Årgang: 2022
Slot: Pajzos
3,9 Vivino Man har skriftligt bevis for, at druesorten Furmint blev dyrket i Tokaji-området allerede i 1600-tallet. Druen er mest kendt for sine søde dessert-vine, da den har et naturligt højt syre-indhold (a la Riesling), og af samme grund leverer et fantastisk samspil mellem syre og sødme. I denne udgave beviser den med bravour, at den kan meget mere end det meget søde. Her er den tør/halvtør, og det klæder den. Vinen er produceret på druerne: 86 % Furmint, 9 % af den lokale Hárslevelű og 5 % Muscat. Det er simpelthen en fornøjelse at både drikke denne vin og servere den for andre og se deres overraskelse. Det er så rent, så stilsikkert, så lækkert. Vinen dufter af sommerens blomster, friske grønne æbler og peberrod. Flot smag med lige dele søde og syrlige elementer. Frisk og spændstig i eftersmagen, med lidt tørret frugt og mandarin. Server den til en snack, eller til en krydret wok-ret. syre 5 g/l sukker 5 g/l alkohol 12,5 % vol.
Pris 149 kr.

2025 Riesling Trocken 1...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
Bemærk flasken indeholder 1 liter Herlig læskende Riesling fra de flade marker omkring Erden. Masser af blomst, citrus og lidt ananas i næsen. Frisk og delikat smag med flot mineralsk bid i enden. Simpelthen et brag af en vin til den literpris! Vin til lette fiskeretter, en let salat, tærte eller blot til et forfriskende hyggeligt øjeblik. Restsukker 8,7 gr./ltr. Syre 7,0 gr./ltr. Alkohol 12,5%
Pris 149 kr.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 149 kr.

2021 Grauburgunder, Weingut...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Schmitges
Vinen er produceret af Grauburgunder, eller Pinot Gris som den kaldes i Alsace. Vinen er gæret og lagret på ståltank.  Fersken, mirabelle og orangeskal i næsen. Eksotisk, men frisk på samme tid. Delikat cremet mundfornemmelse, der rundes af, af kølig mineralitet og frisk syre. Ualmindeligt velsmagende. Et brag af en sommervin. Alkohol 12,5% Restsukker 5 gr/ltr Syre 6 gr/ltr
Pris 155 kr.
2016 Ca´ del Magro, Custoza Superiore, Monte del Fra

2023 Ca´ del Magro, Custoza...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
14 år i træk har Ca´ del Magro hentet topkarakteren 3 glas i den italienske vinbibel "Gambero Rosso" 93 point James Suckling 95 point Doctor Wine 93 Wine Critic 92 Falstaff 93 point Luca Maroni 91 point Decanter 17 points Jancis Robinson 3 glas Gambero Rosso Mundus vini Gold 4,0 Vivino Cà del Magro er en mark med helt unikke karaktertræk. Den svage hældning mod syd - i ellers flade Custoza - giver en intensitet, som berettiger vinen til at blive kategoriseret Bianco di Custoza Superiore. Vinen består af Garganega, Trebbiano Toscana, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad. De øvrige druer er gæret på rustfrit stål. På denne måde er der opnået en flot balance mellem de lokale druers syrlige friskhed og de tre fadgærede druers fedme og fylde. Den er lige så lifligt blomsterduftende og mundvandsdrivende limeagtig i smagen som den plejer at være. Dertil kommer en dybde, med lidt fadkrydderi og lidt brunet smør, som gør vinen til andet og mere end bare en frisk norditalienere. Det er let og imødekommende, men også komplekst. Alt i alt smukt. Alkohol: 13%
Pris 185 kr.

2023 Secateurs Red Blend,...

Årgang: 2023
Slot: A.A. Badenhorst
Vi er overbevist om, at Adi Badenhorst er den mest spændende vinmager i Sydafrika. Han er også den mest frustrerende. Hans tilbagelænede, selvironiske, legende måde får dig til at gætte og får dig til at spekulere på, om han har nogen idé om, hvad han rent faktisk laver, om han bare smider nogle druer i en kar og håber på det bedste, men vi ved godt, at der er en enorm mængde ekspertise, der foregår bag lukkede døre, når ingen er i nærheden for at se hans dygtighed og flid. Dette blend er lavet på Cinsault, Grenache og Syrah. Når druerne ankommer til vingården køles de ned og gæres uden knusning af druerne. Vinen gærer ca. 4 måneder for herefter at hældes på 4000 liters træfade.  Vinen er saftig med lækre aromaer af moden rød frugt ledsaget af lidt sødelige krydderier. På ganen er den let, glat og meget fleksibel med fine tanniner og en forfriskende finish. Nyd denne vin til lette sommerretter, fjerkræ og ost.  14% alkohal
Pris 159 kr.