Der er 56 varer.

Viser 37-48 af 56 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Ahr
  • Region: Barossa Valley
  • Region: Minervois
  • Region: Piemonte
  • Region: Rutherglen
  • Region: Sicilien
2015 Les Amandiers, Minervois la Livinière, Château Maris

2016 Les Amandiers,...

Årgang: 2016
Slot: Chateau Maris
93 Point The Wine Advocate Robert Parker 93 Point Wine & Spirits 92 Point Wine Spectator Kun de ældste Syrah vinstokke har fået lov at levere druer til denne vin. Vinen er gæret på natur-gær og har lagret på nye egetræsfade fra Radoux og Allier - nogle af de bedste og dyreste fade der kan skaffes. Fadlagret i 18 måneder og dernæst modnet i "ler-æggene" i 8 måneder. Den trykker alle de rigtige steder. Det er vildt og intenst, men på samme tid kælent og sødmefuldt. Vinen dufter af solbær, blomme, lavendel og chokolade. Sødmefuld og prirrende krydret oppulent mundfylde. Saftigt så mundvandet driver. Flot eftersmag med lakrids og finurligt krydderi. Drikkes med stor fornøjelse til kvalitets-steak nu, eller gemmes 5-10 år. Alkohol 14,5%.      
Pris 662 SEK.

2019 JC´s Own Greenock...

Årgang: 2019
Slot: JC´s Own
97 – 98 Points - Stuart McCloskey 4,2 Vivino 96 points W inespider Druerne til denne vildbasse er hentet i Greenock området i Barossa.  Druerne er ikke blevet analyseret for sukker eller syre inden høst. De er simpelthen høstet lige præcis på det tidspunkt hvor Jaysen syntes de smagte bedst. Klaserne er blevet afstilket og druerne dumpet i et åbent gæringskar. Gæringen er startet naturligt og har varet cirka 6 uger. En del af gæringen foregik i karret, men inden gæringen var afsluttet blev den overført til træfade. Den vin der kunne løbe fra gæringskarret af sig selv "free run" blev fyldt på gamle egetræsfade. Den vin der kom ud af at presse skallerne blev overført til nye franske egetræsfade med medium toast. Sidstnævnte er vinens rygrad, den tanninholdige og krydrede basis-vin. Efter 18 måneders modning på træfadene er den færdige vin sat sammen - "free run" vinen er brugt i det omfang det var nødvendigt at blødgøre "basis-vinen" og overført til tank for at bundfælde. Vinen er tappet uden filtrering. Det siger sig selv, at vi har fat i en intens sag her. Den er ikke overraskende sort som blæk. Vildt intens næse med solbær, chokolade, sød lakrids og marcipan. Smagen er vanvittigt, med stor sødme. Solbær dominerer. Røget, flæsket eftersmag, der også byder på et godt bid fra tannin og de 15,5% alkohol. Ikke en vin for tøsedrenge. Samlet produktion: 758 flasker Alkohol: 14,5%
Pris 714 SEK.

2016 Dynamic, Minervois Cru...

Årgang: 2016
Slot: Château Maris
Dynamic er primært Syrah fra de bedste vinmarker beliggende i bakkerne (nær Siran) i La Livinière. Det er en fantastisk vin med et meget begrænset udbytte, den lagres  på egetræ i 16 måneder. Dynamic kombinerer kraft og finesse. ”Det er en elegant, subtil vin, som altid indeholder 10 til 15% ikke fadlagret Grenache, hvilket garantere langsommere modning og derfor bedre modstand over tid”. Robert Eden. I smagen finder man en imponerende næse af røget sort frugt, smeltet lakrids, solbær og tørret kød. Farven er lilla med en rig, cremet og bemærkelsesværdigt forfriskende mundfølelse. En lang balsamico-finish understreger dens storslåede balance. Gem den 7-10 år. Alkohol 15%.      
Pris 753 SEK.

Tola - Smagekasse

Årgang: NV
Slot: Viticola Tola
Smag de velproducerede vine fra vores spændene producent på Italiens største ø. Kassen indeholder:    1 flaske Grillo á 109,- kroner flasken   1 flaske Nero d´Avola á 99,- kroner   1 flaske Granduca Nero d´Avola á 199,- 1 flaske Granduca Chardonnay á 179,-   Samlet normalpris 586,-  
Pris 762 SEK.

Grand Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 95 point af Bob Campbell  94 point af Wine Spectator 93 point af Stephen Tanzer 92 point af Wine Enthusiast 6,5 stjerner fra Houlberg:  "Her er både fedme og sukkerindhold langt højere end hos Old Vine. Nu er alle aromaerne oppe i et helt andet gear … fed, olieret og som tyktflydende tjære i glasset. Det er tørret frugt, tørret abrikos, blommemarmelade, dadler, figner og svesker, creme karamel … og på en eller anden måde, så er det så fedt og cremet balanceret med lidt oxiderede noter, kaffelikør og så intens. I munden smelter vinen vitterhed helt bogstaveligt … en flydende nøddenektar. Det er vildt og vanedannende, har ikke samme fedme som Rare, hvilket gør den nemmere, rundere og lettere at drikke, selvom vi fortsat er i det tunge, tykke og olierede univers. Der er karamel og sød lakrids, varm og omfavnende … og absolut ganske imponerende. 98 point" Cirka 75 år har den hygget sig i varmen på træfadene i Chambers blikskur. Alene farven, – vinen er som tjære i glasset! Man mødes af et bombardement af duft- og smags-indtryk; abrikos, mokka, daddel, chokolade…Smagen besidder på en gang frisk og næsten ungdommelig frugt-sødme og oxydative krydrede aromaer. Syren er sprællevende. En total-oplevelse for smagsløgene. Utroligt flot vedvarende eftersmag med rosin og tørret abrikos. Alkohol: 19%
Pris 909 SEK.

2017 Walporzheimer...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Burggarten
93 point af Gault-Millau 6,5 af 7 stjerner på Houlbergs Vinblog " Det er kirurgisk præcisionsarbejde. Vi hoster fluks op med 6½ fede tommelfingre med en overbevisning om, at lidt alder vil bidrage med den sidste halve fingerspids. Amen." Ubetinget en af de bedste marker i Ahr dalen. På stejle terrasser, rejser Kraüterbergs vinplanter sig majestætisk mod himlen. Den rødbrune skifer giver en spændstighed og et krydderi til Spätburgunder som er enestående. Burggarten producerer 500 liter om året fra marken, og de er solgt inden vinen er tappet, så vi er meget taknemmelige for, at have lidt på lager. Vinen har tilbragt 18 måneder på barriques af fransk eg, hvoraf 2/3 fornys hvert år.  Vinen dufter af kirsebær, mørke blommer, kærnemælk og nybagt rugbrød. Det er lag på lag-vin det her. Det pirrer og prikker med frisk kirsebær i smagen og tannin med godt bid. Masser af pirrende krydderi og peber i eftersmagen. Kæmpe potentiale. Bør gemmes 5-10 år minimum. Alkohol: 13,5% 
Pris 865 SEK.
2014 Barolo "Ravera", La Bioca, Italien

2019 Barolo "Ravera", La...

Årgang: 2019
Slot: La Bioca
De fleste af cru-vinene fra La Bioca er produceret fra markbesiddelser som er lejet. Men dette er første årgang fra La Bioca´s helt egen markbesiddelse på Ravera. Ravera ligger i den sydlige del af Barolo, syd for Barolo by. Marken er beplantet i 1972. Vinen har tilbragt 18 måneder på fad, 18 måneder på tank og et halvt år på flaske før den er blevet frigivet i Januar 2018. Transparent og klar i glasset. Dufter af blomme i madeira, boysenbær, mokka, eucaluptus og sød lakrids. Klart mørkere og dybere aromaer end i Monvigliero. Rank og frisk i munden med mørke bær og lakridsrod. Flot intensitet. Fast tannin. En vin der bør gemmes 2-5 år, og har potentiale til meget længere tids lagring. Alkohol: 13,8%
Pris 909 SEK.

2013 Barolo "Borzone", La...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
Fra det aller nord-østligste hjørne af Barolo. Nebbiolo bliver her meget mørk og tannisk i sit udtryk. Her skabes vin der kan ligge mange år i kælderen. Denne vin er ingen undtagelse.  Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 838 flasker af denne vin. Vinen dufter af mørke bær, tovværk, tjære og kærnemælk. Enorm dybde og kompleksitet i smagen. Masser af saftig mørk frugt, der pakker den stadig ungdommelige tannin flot ind. Eftersmag med lakrids og eucaluptus. Vinen er flot nu, men kan gemmes de næste 5-10 år uden problemer. Alkohol: 13,7%
Pris 909 SEK.

2020 The Standish, Standish...

Årgang: 2020
Slot: Standish Wine Company
4,5 Vivino 96 Points -  Erin Lar kin (Wine Advocate ) ”The Standish” er produceret af Shiraz fra over 100 år gamle vinstokke. Da Dans´s forældres marker stort set aldrig har set en giftsprøjte, og derfor ville kunne gå under betegnelsen ”økologisk dyrket”, er mosten gæret på vildgær. Vildgæren er meget sart, og kan slås ihjel blot ved at bruge svovl-sprøjten lidt for heftigt, men fra familien Standish´ marker er gæren sprællevende og er med til at give vinen langt flere nuancer end hvis den var gæret på rendyrket gær. Efter endt gæring i åbne cementkar er skallerne blevet presset med en gammel ”Basket Press”, der er den mest skånsomme måde at presse på, når man ikke lige har råd til en hydraulisk presse. Bombastisk næse med solbær, friskkværnet peber, dieselolie og røgede toner. Smagen byder på enorm fylde og intensitet, med en nærmest olieret frugtsødme, der balsamerer tunge og svælg. Eftersmagen byder på solbær, spidskommen, lakridsrod og lejrbål. 2½ år inden aftapning. Det har kort og godt været Dan´s mål, at påvirke naturen så lidt som muligt i ”The Standish”.  Alkohol: 14,9%
Pris 987 SEK.

2021 The Relic, Standish...

Årgang: 2021
Slot: Standish Wine Company
98 Point Wine Advocate (Robert Parker) 99% Shiraz og 1% Viognier fra gamle vinstokke.  Enorm dybde og intensitet i både farve og næse. Man fornemmer en oversøisk varme, men med kølige nuancer. Viognier´s hvide blomster anes under blomme, sød lakrids og varme grillkul. Olieret mundfyldene frugtsmag. Her er blåbær-, blomme-sødme, perfekt afstemt med syre og alkoholintensitet. Vinen besidder en sådan balance, at man tænker; "Jamen, - naturligvis!" I eftersmagen pirrer lakridsnoter tungen i det uendelige.     Vinen er naturligvis kraftig, men rank og spændstig som en europæisk Syrah. Her i huset er vi ikke i tvivl, - dette er noget af det bedste vi nogensinde har smagt fra Australien!   Alkohol: 16%
Pris 1.026 SEK.

2018 Barolo "Bussia", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2024. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin. Vinen er, hvad Barolo er, når det er bedst. Tørrede daler, mokka, mynte, læder og jordbærkompot i næsen. Det vælter op med en masse rustikke modne indtryk. Stor harmonisk smag, med mange af de samme elementer. Smuk moden tannin. Ædelt, modent, perfekt.  Alkohol: 14,25%
Pris 1.039 SEK.

2022 The Schubert Theorem,...

Årgang: 2022
Slot: Standish Wine Company
4,5 Vivino 98+ points Wine Advocate The Schubert Theorems borquet er så eksotisk og sidestillet mellem mineralsk snøret sort frugt til en hæsblæsende blanding af vilde blomster. Den dufter af stål, havtang, grafit, violer og lavendel er blot nogle få af aromaerne. Den fejlfri følelse af renhed er svimlende. Ganen er mættet med superkoncentreret blåbær, brombær og blomme, suppleret med denne overvældende følelse af mineralitet. Cremet i konsistensen, men dette camouflerer alvoren af ​​vinens struktur, som er enorm.  En Tårnhøj og bemærkelsesværdig vin, som helt klart er en vin til at gemme 20 år i kælderen, men kan tilgås med 24 timer i karaffel.  "Et par tekniske ord fra Dan: 100% Shiraz - Kommer fra forskellige dele af Schubert Family Vineyard - Roennfeldt Road, Marananga. Plantet på egne rødder mellem 1994 og 1999 (12ft x 8ft afstand). Dyb rød/brun jord med eroderede fremspring af krystallinsk kvarts og skifer mellem 272-296m over havets overflade." 100% Shiraz Alkohol: 14%
Pris 1.078 SEK.