Der er 74 varer.

Viser 37-48 af 74 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Argentina
  • Land: Italien

2024 Daje Mach, Verduno...

Årgang: 2024
Slot: La Bioca
Pelaverga er en sjælden lokal druesort fra Piemonte. En af de sidste bastioner for druen findes omkring byen Verduno i den nordlige del af Barolo. Det har simpelthen været for fristende, for de lokale bønder, at skille sig af med den ukendte Pinot Noir-agtige druesort, og plante Nebbiolo istedet. Men med 1995 årgangen kom belønningen for århundreders stædige kamp for at bevare lokalt særpræg. Pelaverga fra Verduno fik egen DOC. Druesorten har været kendt siden romerne, der også gav den sit "velklingende" navn og opkaldte den (på latin) efter det mandlige kønsorgan. Romerne mente at de blev voldsomt virile af at drikke vin produceret på Pelaverga. I dag er der blot 18 hektar tilbage med sorten i Piemonte. Druerne til denne vin er gæret i åbne trækar og dernæste lagret i to 300 liters franske egetræsfade. For to fade er alt hvad der er produceret. 760 flasker i alt. "Daje Mach" er en frisk bemærkning til den effekt romerne mente vinen havde på konsumenten og betyder noget i retning af "Må energien være med dig!" Chili´en på etiketten refererer til vinens karakter, som er virkeligt "spicy" - også selvom den er let af struktur.  Vinen er dybrød og transparant som en Nebbiolo. Den dufter af blåbær, syltede kirsebær og søde krydderier. 2020 har mere tannin end den foregående årgang, er dybere og mere kompleks. Smagen bevæger sig i retning af sur/søde kirsebær, og pirrer hele tiden med krydderi på tungen, sprød syre og let tanninbid. En lækker ledsager til en sammenkogt ret eller et pølsebord, men også en vin der vil kunne modnes over de næste 2-3 år uden problemer. Den har endnu ikke smidt sin generthed, men det skal nok komme.  Alkohol: 13,5%
Pris 219 kr.

2024 Pinot Grigio, Muri-Gries

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
91 point Houlberg Vinblog: Her kommer Pinot Grigio dog både fra klosterets marker i Bolzano og Eppan i 260-500 meters højde fra stokke i kalksten og grusholdig jord. Duften er blød, hvid frugt ... det er fersken, pærer og nogle lidt umamiagtige noter af brunet smør, nødder og sandaltræ ... meget rolig, tilbagelænet og stoisk i udtrykket, hvor man fornemmer en kæmpe blødhed. I munden er syreniveauet dog større, for vinen har mellem alle de bløde og hvide frugter en fin friskhed med friske grønne æbler samt grillet lemon, der så giver både syre og en smule bitterhed. Udover æblerne, så kommer der stikkelsbær, umodne ferskner og alt er meget rent, elegant og slet ikke så fed eller anonym, som vine på Pinot Gris nogle gange kan være.  Farven er gul, som en moden dansk kornmark suppleret med dansende grønne reflekser. Den dufter af frisk frugt, modne Williams-pærer, te og urter som mynte og citronmelisse - afrundes af smør og nødder. Herligt.  Smagen er fyldig og velstruktureret med modne grønne frugter, lidt sødme fra pærer og en frisk elegance fra urter. Lang og let bitter afslutning – ideel til retter med grønsager og fisk – en hyggesnak på terrassen eller som ledsager til desserter med frisk flødeost.  13,50 % vol.
Pris 229 kr.

2024 Sauvignon Blanc,...

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
92 point Houlbergs Vinblog: I næsen er der arketypiske Sauvignon Blanc noter, men de er blot meget bløde og blide ... hyld, stikkelbær, tomatstilke, solbærblade og en blød frugt med pærer, fersken, melon ... utrolig behagelig og rund med nærmest et feminint touch. Sådan er smagen egentlig også ... blid, rund og afdæmpet, men dog alligevel med en tilstrækkelig friskhed til at læne sig op af Sauvignon Blanc druens styrker, da en frisk og letbitter syre giver karakter, bid og sikrer rygrad. Læg dertil en letsaltet og kalket mineralitet, så får du en god og egentlig meget elegant Sauvignon Blanc Pinot Grigio er den hyppigst dyrkede sort i Alto Adige. En kompetent allrounder, der har en god balance mellem det friske og mere søde, så den er ideel til både gode stunder på terrassen og som vin til mad.    Lækker strågul Sauvignon Blanc. Duften er frugtagtig og med strejf af frisk fersken, modne stikkelsbær, brændenælde og citronmelisse. Særdeles flot og saftig Sauvignon med lidt salt og mineralsk islæt, cremet og fyldig, ekstremt elegant med sprød syre.   Flot ledsager til salater, skaldyr/fisk og dejlige hyggestunder på terrassen.  Alkohol: 13 %
Pris 239 kr.

2023 Gewürztraminer,...

Årgang: 2023
Slot: Muri-Gries
I modsætning til Alsace laves Gewürztraminer traditionelt til en tør vin i Alto Adige. Farven er bleg guld og vinen dufter skønt af rosenblade, nelliker og en lille smule røg.  Smagen er elegant og fyldig og domineres af modne gule frugter, friske krydderier og rosenblade.  Afrundes med en fin finish.  Det er en meget aromatisk vin - perfekt til aperitif om sommeren, og også fremragende til mad, som fx sushi, wokretter og salater med fx kylling.   14,50 % vol.
Pris 239 kr.

2019 Gran Cabernet Franc,...

Årgang: 2019
Slot: Riglos
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Denne Cabernet Franc kommer fra højtbeliggende marker i Tupongato, der bla. er med til at give vinen en enstående syre og mineralitet grundet den høje beliggendhed. Det vælter op af glasset med noter af mørke peber, blommer, blåbær, kaffe og tobak samt fadnoter. Vinen er kraftig med godt integreret fad og taniner. Den ligger 18 måneder på fransk eg efter endt gæring.  Alkohol: 14,5%
Pris 245 kr.

2021 Riglos, Gran Malbec

Årgang: 2021
Slot: Finca Las Divas
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Denne Malbec kommer fra højtbeliggende marker i Tupungato, der bla. er med til at give vinen en enstående syre og mineralitet grundet den høje beliggendhed. Det vælter op af glasset med noter af mørke blommer, blåbær, kaffe og tobak samt fadnoter. Vinen er kraftig med godt integreret fad og taniner. Den ligger 19 måneder på fransk eg efter endt gæring.  Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.

2019 Riglos, Gran Cabernet...

Årgang: 2019
Slot:
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1200 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet er højt. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Klar lakridset næse med toner af stikkelsbær, som dukker frem efter lidt ilt. Vinen fremstår umiddelbar grøntstilket i bouqueten, men velafbalanceret med god syre og en snert af sødme. På klassisk Cabernet’sk maner er den grøntlig stikkende og prikkende i sit udtryk, og samtidig godt sammenholdt i munden. Den føles meget fed og fyldende, men er behersket af et udenomliggende filter af syre og skarp blå frugt. Køligt sammenholdt med super velintegrerede tanniner. I eftersmagen præsenterer den en god længde med en smag af lakrids til bagmund og gummer. Vinen ligger 21 måneder på fransk eg. 14,5%
Pris 249 kr.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 249 kr.

2021 A Pipina, Amphora...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
La Biòca forsøgte i 2021 at producere en lille del Nebbiolo i en amphora af ler. Den ældgamle, men gennem de senere år nærmest gen-opfundne beholder til produktion og opbevaring af vin. Ler amphora er ikke godkendt til vinproduktion i hverken Langhe eller Barolo, derfor er vinen klassificeret som Vino da Tavola.  Den færdige vin holder 4150 mg/ltr tørstof, hvor Nebbiolo normalt holder omkring 4000 mg/ltr og samtidig er den tannin der er i amphora udgaven langt mere moden og drikkevenlig.   Vinen fremstår hele vejen igennem smags-seancen som en ung Barolo. Smuk og klar rubinrød farve. Varme kirsebær, jordbær, roser, mokka og lakrids i næsen. Rank og frisk i smagen hvor ungdommelig tannin spiller en ikke uvæsentlig rolle, men det er en venlig tannin, der bider, men som kun bider for at forstærke indtrykkene af røde bær og lakrids, eftersmagen er vedholdende og med et tvist af kardemomme. Smuk vin, som stadig er ung - gem den 2-3 år og den vil blive endnu smukkere. Den giver dig en masse af Barolo, uden at være det. Alkohol: 15 %
Pris 269 kr.

2024 Magnum Prosecco Extra...

Årgang: 2024
Slot:
Årgang 2018 fik titlen BEDST TIL PRISEN og 5 stjerner på Gastromand.dk  Prosecco bliver produceret i det nordøstlige Italien, i regionerne Veneto og Friuli. Basevinen til denne Prosecco er produceret på druen Glera, som også kaldes Prosecco. Prosecco ses af producenterne selv som et billigere alternativ til Champagnen eller Franciacorta. Prosecco har som oftest gennemgået anden-gæringen, der gør den mousserende, på tryktank. Derfor er processen mindre omkostningskrævende. Derfor anvendes den også som ingrediens i de italienske Bellini og Spritz cocktails. Vinen dufter af fersken, nyslået græs og gule blomster, har en delikat frugtfylde på tungen, som får modspil af en fin syre og frisk mousse. En dejlig aperitif, som er tør, men ikke knastør. Alkohol 11%
Pris 319 kr.
2018 Valpolicella Classico, Lena di Mezzo

2018 Valpolicella Classico...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken. Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.
2017 Langhe Chardonnay, Bissia, La Bioca

2021 Langhe Chardonnay,...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Krydret duft, mineralsk med fersken og nødder, meget pirrende fyldt med energi. Rig, elegant, fyldig og luftig med frisk, krydret eftersmag med fin syre. " 91 point i Din Vin Guide Jasper Mohr Holm skriver: "En anderledes og interessant Piemonte hvidvin." 91 point af James Suckling Chardonnay dyrket på cru marken Bussia. Dejligt skør og meget begrænset produktion. Druerne til vinen er gået direkte i pressen, sendt på ståltank for at bundfælde urenheder, og dernæst fyldt på tre egetræsfade af fransk oprindelse for at gære. To af fadene var nye. Den færdige vin har hvilet på gærresterne i næsten et år. Duft af ler og kalk. Lidt "brandy-agtig" i sit udtryk, med en underliggende sødmefuld frugt af moden banan, fersken og pirrende fadkrydderi - især kardemomme og nellike. I munden er den stor elegance og vild kompleksitet på samme tid. Let og rank struktur, med flot frisk syre, der letter og løfter, men det hele overtages af en vanvittig intensitet, der kommer med sødmefulde krydderier og rugbrødsnoter. Vedvarende fast bid i eftersmagen. Man kan ikke lade være med at tænke Bourgogne, men vinen er alligevel bare helt sin egen. Alkohol: 13,5%
Pris 299 kr.