Der er 55 varer.

Viser 25-36 af 55 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Region: Mendoza
  • Region: Mosel
  • Region: Piemonte
  • Region: Rutherglen
  • Region: Sicilien

2020 Spätburgunder Trocken,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
Spätburgunder, eller Pinot Noir, som den kaldes udenfor Tyskland, vinder mere og mere frem i vores grænseland mod syd. Tyskerne er blevet helt vanvittigt dygtige til at tøjle druen, og er også godt hjulpet på vej af klimaforandringer, som har hævet middeltemperaturen i de tyske vinområder ganske betragteligt. I dag kan man så langt mod nord som i Ahr, dyrke kloner af Pinot Noir, som for 20-25 år siden kun ville modne hvis de stod med rødderne i godt gammeldags burgundisk klima. Schmitges har også taget druen til sig, og fundet en lille parcel på Lösnicher Försterlay, der er nabomark til Erdener Treppchen og består af grå skifer på direkte sydvendt skråning. Herfra producerer han denne saftige og imødekommende Pinot Noir. Vinen har lagret 8 månder på store 2-3 år gamle træfade. Den fremstår med en diskret næse med lidt varme jordbær og smørkaramel. Smagen er let, delikat og saftig. Sødmefuld frugt kæler næsten for tungen. Blidt og kærligt. Her er ingen vred tannin eller ubehersket syre. En super vin til svampe eller retter med lyst kød. Drik den let afkølet af store glas, og hav en ekstra på lager, for den første forsvinder hurtigt!  Alkohol: 13% Restsukker 1.0 g/l Syre 4.2 g/l 
Pris 306 SEK.

2019 Gran Cabernet Franc,...

Årgang: 2019
Slot: Riglos
Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Denne Cabernet Franc kommer fra højtbeliggende marker i Tupongato, der bla. er med til at give vinen en enstående syre og mineralitet grundet den høje beliggendhed. Det vælter op af glasset med noter af mørke peber, blommer, blåbær, kaffe og tobak samt fadnoter. Vinen er kraftig med godt integreret fad og taniner. Den ligger 18 måneder på fransk eg efter endt gæring.  Alkohol: 14,5%
Pris 319 SEK.

2016 Old Cellar VP,...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
4,5 Stjerner fra Houlberg: "Duftmæssigt er vinen meget anderledes end den foregående Rutherglen Tawn, for der er klart mere frugt i næsen, men duften er også sådan nærmest lidt fortegnet, tegneserieagtig, behåret og slet ikke så rund. Der er banan, pærer, blommemarmelade, cafe latte og chokolade. I munden er vinen dejlig fed og olieret med en tyk og rar fornemmelse i munden. Her er der sukkerholdig frugt og har en lille alkoholkick, nødder, let appelsin, men sjovt nok, så har den i smagen ikke helt så megen frugt, men har en god fed sødme. 89 point" Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne Tempranillo, Durif og Touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 324 SEK.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 324 SEK.

2022 Ürziger in der...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Endnu engang bøjer vi os i støvet over hvad Stefan Erbes går og laver på parcellen Kranklei. Det er så raffineret, så knuselskeligt dejligt blomstret og forfinet krydret, at man svæver højt over Mosel når man drikker det. De 91 gram sukker holdes i et fast greb af de 9,1 gram syre. Det bliver aldrig for meget. Vinen dufter af banan, ananas og fersken. Stor mundfyldende sødme, der samtidig er let og frisk. Slutter i et bid med pære og flintet mineralitet. Smager guddommeligt nu, men uha det kan blive stort når det får yderligere 4-5 års lagring. Drik den kølig på terrassen uden andet end godt selskab. Kan også anvendes til mild blåskimmelost eller en frugttærte.  Alkohol: 7,18% Restsukker: 91,0 gr/ltr Syre 9,1 gr/ltr 
Pris 332 SEK.

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Det er intet mindre end en fremragende Sekt. Vinen er gæret på flaske og har ligget 18 måneder sammen med gærresterne for at tilføje struktur og fylde. Vinen dufter af fersken, citrus og nybagt rugbrød. Moden frugt i smagen, let sødme og fin urtet karakter i eftersmagen, der samtidig byder på flot syrligt bid. En virkeligt lækker vin, hvor du får helt ufatteligt meget for pengene. Alkohol: 12%
Pris 337 SEK.

Crémant Rosé Brut, Mosel,...

Årgang:
Slot: Weingut Schmitges
Vinen dufter af fersken, violer, søde kirsebær, kongelige danmark boljser, vanilje samt sød engelsk lakrids . Moden frugt i smagen, sødme og fine bobler i smagen der samtidig byder på et flot syrligt frisk bid. En virkeligt lækker vin til en varm dag på terassen eller som aperitif eller til fisk. Vinen ligger 12 måneder på gærresterne. Prøv den. Alkohol: 12,5% Restsukker 7g/l Syre 6 g/l
Pris 350 SEK.

2021 A Pipina, Amphora...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
La Biòca forsøgte i 2021 at producere en lille del Nebbiolo i en amphora af ler. Den ældgamle, men gennem de senere år nærmest gen-opfundne beholder til produktion og opbevaring af vin. Ler amphora er ikke godkendt til vinproduktion i hverken Langhe eller Barolo, derfor er vinen klassificeret som Vino da Tavola.  Den færdige vin holder 4150 mg/ltr tørstof, hvor Nebbiolo normalt holder omkring 4000 mg/ltr og samtidig er den tannin der er i amphora udgaven langt mere moden og drikkevenlig.   Vinen fremstår hele vejen igennem smags-seancen som en ung Barolo. Smuk og klar rubinrød farve. Varme kirsebær, jordbær, roser, mokka og lakrids i næsen. Rank og frisk i smagen hvor ungdommelig tannin spiller en ikke uvæsentlig rolle, men det er en venlig tannin, der bider, men som kun bider for at forstærke indtrykkene af røde bær og lakrids, eftersmagen er vedholdende og med et tvist af kardemomme. Smuk vin, som stadig er ung - gem den 2-3 år og den vil blive endnu smukkere. Den giver dig en masse af Barolo, uden at være det. Alkohol: 15 %
Pris 350 SEK.
2017 Langhe Chardonnay, Bissia, La Bioca

2021 Langhe Chardonnay,...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
91 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Krydret duft, mineralsk med fersken og nødder, meget pirrende fyldt med energi. Rig, elegant, fyldig og luftig med frisk, krydret eftersmag med fin syre. " 91 point i Din Vin Guide Jasper Mohr Holm skriver: "En anderledes og interessant Piemonte hvidvin." 91 point af James Suckling Chardonnay dyrket på cru marken Bussia. Dejligt skør og meget begrænset produktion. Druerne til vinen er gået direkte i pressen, sendt på ståltank for at bundfælde urenheder, og dernæst fyldt på tre egetræsfade af fransk oprindelse for at gære. To af fadene var nye. Den færdige vin har hvilet på gærresterne i næsten et år. Duft af ler og kalk. Lidt "brandy-agtig" i sit udtryk, med en underliggende sødmefuld frugt af moden banan, fersken og pirrende fadkrydderi - især kardemomme og nellike. I munden er den stor elegance og vild kompleksitet på samme tid. Let og rank struktur, med flot frisk syre, der letter og løfter, men det hele overtages af en vanvittig intensitet, der kommer med sødmefulde krydderier og rugbrødsnoter. Vedvarende fast bid i eftersmagen. Man kan ikke lade være med at tænke Bourgogne, men vinen er alligevel bare helt sin egen. Alkohol: 13,5%
Pris 389 SEK.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 397 SEK.

Schmitges - smagekasse

Årgang: NV
Slot: Weingut Schmitges
Friske, delikate og herlige Riesling vine fra kometen ved Mosel. Her kan du smage 3 forskellige udgaver fra Andreas Schmitges - med i kassen følger:   Du får:   1 flaske Riesling Trocken  1 flaske Riesling "Grauschiefer"  1 flaske Riesling "vom Berg" (feinherb)    Normalpris 357,-  Smagekasse-pris 320,-
Pris 416 SEK.

2019 Erdener Treppchen...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
92/100 I  Vinexpressen: "Indtagende og saftig riesling med strejf af botrytis, honning og lidt tropejuice. Mosel med en enorm intensitet, den klassiske blomstrede frugtighed og et lille strejf af dåsemandariner på den fede måde. En vin, der flot viser, hvor stor Mosel er i 2019" I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2018 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 454 SEK.