Der er 35 varer.

Viser 13-24 af 35 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Karl Erbes
  • Vingårdens navn: Olivier Leflaive
  • Vingårdens navn: Weingut Burggarten

2019 Neuenahrer,...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Burggarten
5,5 Thumbs Up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er vinen cremet , men har en meget syrlig, frisk frugtsyre med ribs, rabarber, hindbær, syrlig/søde kirsebær, lidt søde krydderier, meget livlig, luftig og utrolig venlig. Det er en utrolig nem drikkevenlig vin, meget smagfuld, rund, elegant og lækker. Jeg har fra første fløjt været begejstret for Burggarten og denne vin forstærker bare denne forelskelse. Pinot Noir fra markerne omkring byen Neuenahr. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Årgangen har uden tvivl gemme-potentiale. Den har mørk frugt i næsen. Delikat og sødmefuld smag, der lige nu bider fra sed let tannin-bid og frisk frugtsyre. En dekantering vil klæde den. Pinot Noir krydderi og fin mineralitet i eftersmagen. Alkohol: 13,5%
Pris 255 kr.

2022 Ürziger in der...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Endnu engang bøjer vi os i støvet over hvad Stefan Erbes går og laver på parcellen Kranklei. Det er så raffineret, så knuselskeligt dejligt blomstret og forfinet krydret, at man svæver højt over Mosel når man drikker det. De 91 gram sukker holdes i et fast greb af de 9,1 gram syre. Det bliver aldrig for meget. Vinen dufter af banan, ananas og fersken. Stor mundfyldende sødme, der samtidig er let og frisk. Slutter i et bid med pære og flintet mineralitet. Smager guddommeligt nu, men uha det kan blive stort når det får yderligere 4-5 års lagring. Drik den kølig på terrassen uden andet end godt selskab. Kan også anvendes til mild blåskimmelost eller en frugttærte.  Alkohol: 7,18% Restsukker: 91,0 gr/ltr Syre 9,1 gr/ltr 
Pris 255 kr.

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Det er intet mindre end en fremragende Sekt. Vinen er gæret på flaske og har ligget 18 måneder sammen med gærresterne for at tilføje struktur og fylde. Vinen dufter af fersken, citrus og nybagt rugbrød. Moden frugt i smagen, let sødme og fin urtet karakter i eftersmagen, der samtidig byder på flot syrligt bid. En virkeligt lækker vin, hvor du får helt ufatteligt meget for pengene. Alkohol: 12%
Pris 259 kr.

2023 Heimersheim...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
Vinmager Paul Schäfer er bidt af god Bourgogne. Det er naturligvis derfor hans Spätburgunder er så god, men han vil mere end det. Han vil så gerne lave en Chardonnay der kan konkurrere med Bourgogne. Chardonnay kræver dog de absolut bedste placeringer i Ahr for at modne, og de bedste placeringer er oftest optaget af Spätburgunder. Men hos Burggarten har man beplantet en større parcel på firmaets topmark Heimesheimer Burggarten med Chardonnay. 2016 var et på alle måder fantastisk år i Ahr. Alt forløb tilfredsstillende fra forår til høst, og druerne der blev hentet ind på vingårdene besad en modenhed som kun sjældent er set. Derfor er denne Chardonnay et bevis på, at drømme af og til kan opfyldes. 40% af vinen har gæret og lagret på stål, de sidste 60% er gæret og lagret på egetræsfade i 8 måneder. Det giver vinen et finurligt spil mellem det friske, syrlige og det mere komplekse og krydrede. Floral duft, grønne æbler, fersken og en anelse althea bolsje. Det florale præg fortsætter i munden, ledsaget af pirrende frisk mineralitet og let krydderi fra fad i eftersmagen. Det sitrer alle de steder det skal sitre. Ualmindeligt vellavet - langt mod nord. Prøv den til skaldyr. Alkohol: 13%
Pris 285 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 305 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Produceret på deklassificeret kommunevin fra Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Dette er på mange måder et røverkøb. Her er noget af dybden fra de store og noget dyrere vine, samt en sprød syre og en mineralitet som imponerer.  Perfekt vin til skaldyr. Alkohol: 12,5%
Pris 349 kr.

2020 Walporzheimer...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Burggarten
93 Point i jylladsposten: Intens pinot fra gamle stokke på de terrasserede, skifferholdige marker ved Walporzheim. Klassisk Ahr og dog halvmoderne vin. Kompakt, tæt og knyttet, her er høj modenhed og pæn faddominans at spore. Masser af tørstof, flot intensitet og et solidt klem fra tanninerne. Næsen er både røget og let jordet i udtrykket. Den mørke frugt oser af blomme, kirsebær, medicinskab og lidt tobaksblade. Her er sågar urtebolsje og et strejf af baconfedt. Smagen er ganske kødfuld og løftes af en saltsmagende, drivende saftig syre og bittersød tannin. Vild ny parcel i Burggartens sortiment. Vild, fordi den ligger for foden af skifer-skråningen ved Kräuterberg, smager af skifer og røg, men er både frugtig moden og lækker. Det begrænsede udbytte i årgangen har givet usædvanligt flotte vine hos Burggarten. Vinen besidder en intensitet som er helt uhørt. Det er nærmest en eksplosion i munden. Det prirre og prikker med mørke bær og fyrige krydderier. Så intenst, og alligevel så elegant. Hvis du vil vide hvad ægte Ahr Pinot er, så har du chancen her. Viril, mineralsk, fornøjelig.  Alkohol: 13,5%  
Pris 355 kr.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 365 kr.

2020 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2020
Slot: Olivier Leflaive
Røde bær, karamel og søde varme krydderier i næsen. Den dufter herligt af Pinot Noir. Smagen er intet mindre end fantastisk. Her er delikat sødmefuld frugt, pirrende krydderi og perfekt afbalanceret syre. Det hele forenes i en herlig symfoni af modsætninger som lethed, kompleksitet og vedholdenhed. Eller sagt på en anden måde; velsmag på meget højt plan!!! Alkohol: 13%
Pris 389 kr.

2016 Neuenahrer Sonnenberg...

Årgang: 2016
Slot: Weingut Burggarten
93 point og 5 stjerner i JyllandsPosten: "FLOT vin som kræver noget af sine omgivelser" Sonnenberg er en bakketop bestående af forvitret grå og brun skifer over byen Neuenahr. Her stortrives Pinot Noir. Vinen har tilbragt 18 måneder på barriques af fransk eg, hvoraf 2/3 fornys hvert år. Man mødes af masser af m ørke saftige sødmefulde og friske kirsebær i både duft og smag. Derudover byder duften på skovbund, mokka, peber og lakrids. Dyb og kompleks i munden, hvor kirsebær dominerer. Mørk dyb og intens i sit udtryk. Slutter i et dvælende bid med friskkværnet peber og let tannisk bid. Alkohol: 13,5% Restsukker: 2,7 gr/ltr Syre: 5,7 gr/ltr 
Pris 395 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 405 kr.