Der er 16 varer.

Viser 13-16 af 16 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Australien
  • Land: Frankrig
  • Land: Italien
  • Drue: Nebbiolo
  • Drue: Riesling
  • Drue: Syrah
  • Drue: Syrah/Shiraz

2019 JC´s Own Greenock...

Årgang: 2019
Slot: JC´s Own
97 – 98 Points - Stuart McCloskey 4,2 Vivino 96 points W inespider Druerne til denne vildbasse er hentet i Greenock området i Barossa.  Druerne er ikke blevet analyseret for sukker eller syre inden høst. De er simpelthen høstet lige præcis på det tidspunkt hvor Jaysen syntes de smagte bedst. Klaserne er blevet afstilket og druerne dumpet i et åbent gæringskar. Gæringen er startet naturligt og har varet cirka 6 uger. En del af gæringen foregik i karret, men inden gæringen var afsluttet blev den overført til træfade. Den vin der kunne løbe fra gæringskarret af sig selv "free run" blev fyldt på gamle egetræsfade. Den vin der kom ud af at presse skallerne blev overført til nye franske egetræsfade med medium toast. Sidstnævnte er vinens rygrad, den tanninholdige og krydrede basis-vin. Efter 18 måneders modning på træfadene er den færdige vin sat sammen - "free run" vinen er brugt i det omfang det var nødvendigt at blødgøre "basis-vinen" og overført til tank for at bundfælde. Vinen er tappet uden filtrering. Det siger sig selv, at vi har fat i en intens sag her. Den er ikke overraskende sort som blæk. Vildt intens næse med solbær, chokolade, sød lakrids og marcipan. Smagen er vanvittigt, med stor sødme. Solbær dominerer. Røget, flæsket eftersmag, der også byder på et godt bid fra tannin og de 15,5% alkohol. Ikke en vin for tøsedrenge. Samlet produktion: 758 flasker Alkohol: 14,5%
Pris 549 kr.
2014 Barolo "Ravera", La Bioca, Italien

2019 Barolo "Ravera", La...

Årgang: 2019
Slot: La Bioca
De fleste af cru-vinene fra La Bioca er produceret fra markbesiddelser som er lejet. Men dette er første årgang fra La Bioca´s helt egen markbesiddelse på Ravera. Ravera ligger i den sydlige del af Barolo, syd for Barolo by. Marken er beplantet i 1972. Vinen har tilbragt 18 måneder på fad, 18 måneder på tank og et halvt år på flaske før den er blevet frigivet i Januar 2018. Transparent og klar i glasset. Dufter af blomme i madeira, boysenbær, mokka, eucaluptus og sød lakrids. Klart mørkere og dybere aromaer end i Monvigliero. Rank og frisk i munden med mørke bær og lakridsrod. Flot intensitet. Fast tannin. En vin der bør gemmes 2-5 år, og har potentiale til meget længere tids lagring. Alkohol: 13,8%
Pris 699 kr.

2013 Barolo "Borzone", La...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
Fra det aller nord-østligste hjørne af Barolo. Nebbiolo bliver her meget mørk og tannisk i sit udtryk. Her skabes vin der kan ligge mange år i kælderen. Denne vin er ingen undtagelse.  Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 838 flasker af denne vin. Vinen dufter af mørke bær, tovværk, tjære og kærnemælk. Enorm dybde og kompleksitet i smagen. Masser af saftig mørk frugt, der pakker den stadig ungdommelige tannin flot ind. Eftersmag med lakrids og eucaluptus. Vinen er flot nu, men kan gemmes de næste 5-10 år uden problemer. Alkohol: 13,7%
Pris 699 kr.

2018 Barolo "Bussia", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2024. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin. Vinen er, hvad Barolo er, når det er bedst. Tørrede daler, mokka, mynte, læder og jordbærkompot i næsen. Det vælter op med en masse rustikke modne indtryk. Stor harmonisk smag, med mange af de samme elementer. Smuk moden tannin. Ædelt, modent, perfekt.  Alkohol: 14,25%
Pris 799 kr.