Der er 175 varer.

Viser 145-156 af 175 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Argentina
  • Land: Italien
  • Land: Sydafrika
  • Land: Tyskland

2021 Gottsacker Chardonnay...

Årgang: 2021
Slot: Weingut Wöhrle
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine! Duft af ananas, fersken og pirrende krydderi fra fad. Cremet og lækker Chardonnay, med frugtsødme, der får modspil af citrusdrevet eftersmag med både mineralitet og let krydderi. Her er tyngde og sprødhed forenet på fornemste vis. Alkohol: 13,5% Restsukker: 1,4 gr/ltr Syre: 5,9 gr/ltr
Pris 584 SEK.

2020 Villa Calcinaia “VIGNA...

Årgang: 2020
Slot: Villa Calcinaia
96 point Houlbergs Vinblog Villa Calcinaia Vigna Bastignano Chianti Classico Gran Selezione er én af de 3 topvine hos vinhuset Conti Capponi – Villa Calcinaia og den smagte jeg som sidste vin og ligeledes i årgang 2020. Vinhuset laver 3 topvine i Chianti Classico Gran Selezione serie og det er en Vigna La Fornace, en Vigna Contessa Luisa og så denne Vigna Bastignano. Det er 100% Sangiovese, der kommer fra marken Bastignano, der er omgiver af store paraplyformede fyrretræer og er lavet siden 2006. Vinen er næsten lavet som Riserva'en, altså langsom gæring og efter gæring lagret 20 måneder på både cementæg samt på  6 år gamle 10 hektoliter egetræsfade. Efter sammenstikning er sket, så er lagres vinen i yderligere 4-6 måneder før den tappes på flaske og frigives. Nu er der lidt mere af det hele i vinen i forhold til foregående Riserva, for den har en aroma med umamiagtige noter af smørstegte svampe, godt med fadpræg med sød tobak og denne flotte ædelhed med cedertræ, mahogni- og teaktræsolie, karamel, nougat, violer og chokolade samt lidt fond ... grønsagsfond og det er næsten dekadent. Frugten er også her kandiserede sorte kirsebær samt kirsebærlikør, friske kirsebær og solbær. I munden fylder vinen godt og er cremet, blød, rundt og ret massiv, mens tanninerne nu også virker federe og muskuløse, men med luft i munden, så har de alle de karakteristiske Sangiovese træk, så samlet bliver det en stor og flot vin. Alkohol: 14%
Pris 597 SEK.

2020 Ripasso, MAGNUM,...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme).   Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes.   I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. De tørrede noter kombinret med den friske frugt er lige det man søger i en god Ripasso. Fin smagsintensitet, der pirrer med fine krydderier. Slutter i et behageligt afbalanceret bid. Bør matches med kalv eller and.   Alkohol: 14%
Pris 597 SEK.

2017 Neuenahrer Schieferlay...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Burggarten
Det skrev Houlberg om 2015: 6 ud af 7 fra Houlberg´s Blog   "Duftmæssigt er det klassisk Spätburgunder … landlig, animalsk, luftig, let og svævende aroma med jordbær, hindbær, rabarber, en smule skov, røg, mineraler, kamfer, gran, nelliker, mørk chokolade samt både vanilje og kanel. I munden er den rank, spændstig og røget med gran, blød og cremet med syrlig og frisk frugtsyre fra hindbær, tranebær samt en smule kirsebær, røg og røget mineralitet. Det smager sgu da bare forrygende godt, så klart 95 point" Vi er enige med Houlberg - her er tale om en feinschmecker vin, som virkelig tager kegler. En rigtig herrevin med stor kompleksitet - masser af lag og en fortryllende smag, som bare bliver ved og ved. Det her er en perle fra Burggarten og et must have for vinentusiaster.  Alkohol: 13,5%
Pris 649 SEK.

2013 Barbaresco, "Lurens",...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
92 point af James Suckling "A firm and silky wine with fine and polished tannins and a beautiful finish. A more delicate red defined by its juicy and pretty nature. Berry, cedar and perfume character." 90 point på "Tasted 100% blind" "Mild spiciness with layers of pepper, clove, ginger, giving a lift to that sweet red fruit. Fresh red berries such as cherry, raspberry, rosehip. Discreet wood. Hint of chocolate praline. Very smooth on the palate. It does have good weight and quite a dense texture. Truly finely grained tannin." 5 stjerner på Winelab.dk Mads Jordansen skriver: "Rigt krydret kirsebær, sød pibetobak og læder i duften. Det er komplekst, æterisk og klassisk. Flot tanninstruktur og smag af kirsebær, lidt fad og vanilje. Vinen må gerne udvikle sig yderligere. Fornemt glas vin fra en mark, hvor også Gaja laver vin, der sælges til den seksdobbelte pris."  Helt forrygende enkeltmarks Barbaresco. Vinen produceres fra samme mark som vinen Sori San Lorenzo fra Gaja. Det har vakt stor misundelse i Barolo, at La Bioca har fået fat i parcellen, da mange gerne ville have haft den. Og man forstår misundelsen. Det er et helt enestående glas vin den mark frembringer. Den dufter af roser, mokka, læder, lakrids, kirsebærkompot og viol. I munden fortsætter bombardementet af smagsløgende. Vinen pirrer med tørret frugt og varme krydderier og mælkechokolade suppleret med fast tørhed og solidt tanninbid i slutfasen. Det er en vin der har et enormt potentiale, men som sagtens kan nydes nu, hvis den følges med en solid ret. Alkohol: 14%
Pris 649 SEK.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
** stjernet Auslese Super højt niveau af Aulese, kun de bedste druer baner vejen for denne vin. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 714 SEK.

2024 Granitsteinfass,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
Denne vin kommer fra 2 marker med de ældste vinstokke som Schmitges har nemlig Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Den er vinificeret 100% på granitfad. I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført til indkøb af endnu et granitfad. Denne udgave Granitsteinfass er spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Vinen dufter af malt, græs, tørret citron-skal og lime. Smagen er knas tør, med en lækker smag af grape delikat frugt og et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. Restsukker: 2 gr/ltr Syre: 7 gr/ltr Alkohol: 12,5%  Lagringspotentiale: mindst 10 år 
Pris 753 SEK.

Tola - Smagekasse

Årgang: NV
Slot: Viticola Tola
Smag de velproducerede vine fra vores spændene producent på Italiens største ø. Kassen indeholder:    1 flaske Grillo á 109,- kroner flasken   1 flaske Nero d´Avola á 99,- kroner   1 flaske Granduca Nero d´Avola á 199,- 1 flaske Granduca Chardonnay á 179,-   Samlet normalpris 586,-  
Pris 762 SEK.

Smagekasse Spätburgunder...

Årgang:
Slot:
Her får du beviset for, at tyskerne har knækket koden for hvordan man producerer Pinot Noir. Lad det være sagt med det samme,  niveauet er højt på alle tre vine. Burggarten fra Ahr producerer rank og mineralsk Pinot Noir med stor dybde og intensitet fra en undergrund af skifer og basalt. Schmitges fra Mosel producerer dyb og mørk Spätburgunder fra en undergrund af Skifer/Grå ler. Wöhrle fra Baden producerer en mere saftig og let krydret Spätburgunder fra en undergrund af Löss. Du får kort og godt tre forskellige stilarter her, fra tre forskellige producenter i tre forskellige områder.  
Pris 763 SEK.

Lena di Mezzo - smagekasse

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Her kan du smage tre forskellige kvaliteter fra vingården Lena di Mezzo i byen Fumane i hjertet af Valpolicella Classico. Du modtager en flaske af den friske unge Valpolicella, en flaske Amarone, samt en flaske Ripasso, som er produceret ved at blande gærrester fra Amarone-produktionen, med den unge friske Valpolicella. Denne proces starter en form for gæring, som gør vinen mere kompleks. Normalpris for disse tre flasker 588,- Smagekasse-pris: 529,-
Pris 764 SEK.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 779 SEK.

2018 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Rieling druerne er høstet sent. Så sent ligner druerne saftige rosiner på vinplanterne. I 2018 var cirka 20% af de sent høstede druer angrebet af botrytis, som giver vinen sin særlige krydrede karakter. Vinen dufter af syltet kandiseret pære, overmoden banan og tørret abrikos. Sødmefuld smag med intensitet og power, fyrige tørrede krydderier, spændstig syre spiller på tungen og gør sødmen mindre sød. Helt vild eftersmag, der nærmest vokser i munden. Den smager af mere når den ikke er der!!! Delikat saftig og lækker. Til en dessert. ost eller en frugttærte. Alkohol: 8,5% Restsukker: 167,8 gr/ltr Syre: 9,1 gr/ltr
Pris 779 SEK.