Vin

Der er 16 varer.

Viser 1-12 af 16 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Glera
  • Drue: Malbec
  • Drue: Nebbiolo
  • Drue: Syrah

2018 Prosecco Extra Dry...

Årgang: 2018
Slot: Vigna Dogarina
Vinder af BEDST TIL PRISEN - perfekt til picnickurven 5 stjerner på Gastromand.dk   Vinder af BEDST TIL PRISEN "Nydelig og venlig vin og et rigtigt fint køb" 6 stjerner på Den Korte Avis: "Vinen dufter af fersken og nyslået græs og har en dejlig frugtfyldt smag i munden" 5 stjerner i Århus Update: En aromatisk næse med syren, melon og vindruer af typen muscat. Vinen har en flot blød mousse og sødme, der gør den enormt let-drikkelig. Den slutter med slikket melonfrugt uden at det bliver for voldsomt. En vin der spiller på sin modne frugt og en anelse mere sødme end de øvrige vine. Prosecco bliver produceret i det nordøstlige Italien, i regionerne Veneto og Friuli. Basevinen til denne Prosecco er produceret på druen Glera, som også kaldes Prosecco. Prosecco ses af producenterne selv som et billigere alternativ til Champagnen eller Franciacorta. Prosecco har som oftest gennemgået anden-gæringen, der gør den mousserende, på tryktank. Derfor er processen mindre omkostningskrævende. Derfor anvendes den også som ingrediens i de italienske Bellini og Spritz cocktails. Vinen dufter af fersken, nyslået græs og gule blomster, har en delikat frugtfylde på tungen, som får modspil af en fin syre og frisk mousse. En dejlig aperitif, som er tør, men ikke knastør. Alkohol 11% OBS: Denne flaske er 20 cl. og passer rigtig godt til picnickurven Vi har samme gode flaske i 75 cl find den her:  
Pris 72 SEK.

2024 Grande Réserve Syrah,...

Årgang: 2024
Slot: Dumanet
Vinen besidder, på trods af sydfrankrigs kvælende varme, en friskhed og en kølig frugt, som var den høstet på noget nordligere breddegrader. Vinen er gæret og lagret på rustfri ståltanke for at bevare druernes fine karakter. Storladen næse med hyben, blomme, blåbær, friskkværnet peber og lakrids. Delikat og sødmefuld frugtsmag, der får fint modspil af let syrligt bid. Her er masser af duft og smag, der lige frister til, at man kan tage et glas mere. Rent, friskt, dybt, poleret og pænt. Lækker vin til grillet kød. Alkohol: 13,5%
Pris 137 SEK.

2023 Malbec, Finca la...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Family Wines
Denne vin har fået navn efter Finca la Zulema, som er det oprindelige Pulenta Estate. Firmaet har haft travlt med investeringer i jord og andre vingårde i de senere år, så denne vin er produceret som en hyldest til det, der var engang. Sådan smagte Malbec fra Pulenta Estate før verden gik af lave. Gården ligger i Lujan de Cuyo en subregion i Mendoza. Klimaet her er varmt og tørt. Jordbunden omkring vingården er meget lerholdig. Forholdene skaber en Malbec, der besidder delikat blomme-sødme og behageligt krydderi. Vinen fremstår mørk rubin-rød i glasset. Dufter saftigt og lækkert af blomme, blåbær og kardemomme. Delikat sødmefuld frugt i munden, der lynhurtigt får behageligt modspil af frisk syre og pirrende krydderi. Eftersmagen er lang og dvælende med bid af blåbær og hvid peber. Et super glas til for eksempel en sammenkogt ret.  Alkohol: 14,5%
Pris 168 SEK.

2021 Quinto Malbec, Riglos

Årgang: 2021
Slot: Riglos
5 Stjerner i Gastromand: Fadkrydret næse med kirsebær og sort peber. Stram, tør og tannisk mund med frisk syreafslutning.  Fin vin, der umiddelbart virker som et godt bud.  90 Point Tim Atkin 4,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er det sød, mørk frugt ... blåbær, brombær, sød tobak samt chokolade, men heldigvis også en syre, som er godt integreret i vinen, hvilket også gælder de fede tanniner, som alligevel formår at sætte sig behageligt på dine fortænder i overmunden. Der er en vis frugtsødme, som er behagelig ... ikke så dyb og kompleks, men en vin, som alle vil kunne lide og vil passe godt til rigtigt mange måltider, herunder endda også lidt julemad. Denne vin er produceret på 88% Malbec samt 12% Cabernet Franc. Ouinto Malbec 2019 fremstår med en saftig varm duft af brombær, rabarber og søde kirsebær, samt spicy BBQ noter. Smagen er frisk, frugtig og let krydret. Finish med godt bid og vedholdende krydderi af kakao og peber. Super vin til en varm aften ved grillen. Alkohol: 14,5%
Pris 176 SEK.

2023 La Flor Rosé, Malbec,...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne er høstet manuelt og har efter ankomst til vingården tilbragt 12 timer i tank, for at mosten kunne trække farve og smag af druernes skind. Gæringen er foregået ved lav temperatur på rustfri ståltanke. Herlig rosévin med en duft og smag af jordbær og havtorn. Smagen besidder god fylde og intensitet der ender i friskt syrligt bid. Skøn vin til et uhøjtideligt glas på terrassen, eller som aperitif. Alkohol: 13%
Pris 194 SEK.

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 194 SEK.

2022 Nebbiolo "Sterma",...

Årgang: 2022
Slot: La Bioca
91 Point James Suckling 90 Point Gilbert & Gaillard Lige syd for Monforte d´Alba har La Bioca sin største markbesiddelse. Området ligger lige uden for DOCG Barolo. Men det skal man ikke lade sig narre af. År efter år producerer La Bioca her en Nebbiolo, som i intensitet og tannin-struktur er en Barolo værdig. Den store fordel er så, at prisen for en Nebbiolo d´Alba Superiore er under det halve af hvad en Barolo koster. Druerne har gennemgået en koldmacerering på 3 dage for at udvinde farve og aroma af skindet. Dernæst er vinen gæret i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Vinene har yderligere macereret med skindet i 12 dage efter endt gæring. Det er i denne periode vinens tannin opbygges, når alkoholen hjælper til med at trække tannin af skaller og kerner. Dernæst har vinen tilbragt 14 måneder på 2-3 år gamle franske egetræsfade for at modnes. Vinen dufter af jordbær, læder og urter, besidder flot intensitet, og velintegreret tannin. Året var varmt, og det har givet fuldmodne druer, - det fornemmes. Balancen er superflot, også selvom alkoholen er helt oppe at ringe på 14,5%. Vinen vil sagtens kunne ligge både 5 og 10 år endnu. Server den blindt for dine vin-nørdede venner - og de vil skyde på Barolo.  Alkohol: 14%
Pris 285 SEK.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 324 SEK.

2021 A Pipina, Amphora...

Årgang: 2021
Slot: La Bioca
La Biòca forsøgte i 2021 at producere en lille del Nebbiolo i en amphora af ler. Den ældgamle, men gennem de senere år nærmest gen-opfundne beholder til produktion og opbevaring af vin. Ler amphora er ikke godkendt til vinproduktion i hverken Langhe eller Barolo, derfor er vinen klassificeret som Vino da Tavola.  Den færdige vin holder 4150 mg/ltr tørstof, hvor Nebbiolo normalt holder omkring 4000 mg/ltr og samtidig er den tannin der er i amphora udgaven langt mere moden og drikkevenlig.   Vinen fremstår hele vejen igennem smags-seancen som en ung Barolo. Smuk og klar rubinrød farve. Varme kirsebær, jordbær, roser, mokka og lakrids i næsen. Rank og frisk i smagen hvor ungdommelig tannin spiller en ikke uvæsentlig rolle, men det er en venlig tannin, der bider, men som kun bider for at forstærke indtrykkene af røde bær og lakrids, eftersmagen er vedholdende og med et tvist af kardemomme. Smuk vin, som stadig er ung - gem den 2-3 år og den vil blive endnu smukkere. Den giver dig en masse af Barolo, uden at være det. Alkohol: 15 %
Pris 350 SEK.

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Druerne til denne vin er specielt udvalgt fra gårdens bedste parceller. Skallerne har gennemgået en 48 timers kold macerering med mosten for at udvinde maksimal aroma af disse. Gæringen er foregået dels på rustfri ståltanke, dels på træfade og efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fransk eg. Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

2018 Barolo "Aculei", La Bioca

Årgang: 2018
Slot: La Bioca
91 Point Falstaff 90 Point Decanter 4,1 Vivino Vinen er sammensat af Nebbiolo druer fra 3 Cru parceller i Barolo. Halvdelen af druerne kommer fra marken Gastagni nord for byen La Morra, som er en af de højest beliggende vinmarker i Barolo med sine 530 meter over havoverfladen. Nebbiolo herfra er som regel friskere og mere elegant end andre steder. De andre parceller er Ravera og Bussia. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 7 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået på rustfri ståltanke og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 20 dage. Vinen har dernæst hvilet 20 måneder på en blanding af 500 liters og 300 liters træfade fra forskellige bødkere og med forskellig alder. Den samlede produktion beløb sig i 2018 til 6310 flasker af denne vin. Vinen dufter af våde roser, kærnemælk, læder, mørke kirsebær, chokolade og lakridsrod. Smagen er på en gang dyb og kompleks og så alligevel sart og fin. Her er velafbalanceret tannin og en spændstig syre. "Aculei" er i øvrigt italiensk for de spidser/nåle, der dækker pindsvinets ryg og som det bruger til at forsvare sig med. Pindsvinet er en del af La Bioca´s logo. Alkohol: 14,5%
Pris 558 SEK.

2013 Barbaresco, "Lurens",...

Årgang: 2013
Slot: La Bioca
92 point af James Suckling "A firm and silky wine with fine and polished tannins and a beautiful finish. A more delicate red defined by its juicy and pretty nature. Berry, cedar and perfume character." 90 point på "Tasted 100% blind" "Mild spiciness with layers of pepper, clove, ginger, giving a lift to that sweet red fruit. Fresh red berries such as cherry, raspberry, rosehip. Discreet wood. Hint of chocolate praline. Very smooth on the palate. It does have good weight and quite a dense texture. Truly finely grained tannin." 5 stjerner på Winelab.dk Mads Jordansen skriver: "Rigt krydret kirsebær, sød pibetobak og læder i duften. Det er komplekst, æterisk og klassisk. Flot tanninstruktur og smag af kirsebær, lidt fad og vanilje. Vinen må gerne udvikle sig yderligere. Fornemt glas vin fra en mark, hvor også Gaja laver vin, der sælges til den seksdobbelte pris."  Helt forrygende enkeltmarks Barbaresco. Vinen produceres fra samme mark som vinen Sori San Lorenzo fra Gaja. Det har vakt stor misundelse i Barolo, at La Bioca har fået fat i parcellen, da mange gerne ville have haft den. Og man forstår misundelsen. Det er et helt enestående glas vin den mark frembringer. Den dufter af roser, mokka, læder, lakrids, kirsebærkompot og viol. I munden fortsætter bombardementet af smagsløgende. Vinen pirrer med tørret frugt og varme krydderier og mælkechokolade suppleret med fast tørhed og solidt tanninbid i slutfasen. Det er en vin der har et enormt potentiale, men som sagtens kan nydes nu, hvis den følges med en solid ret. Alkohol: 14%
Pris 649 SEK.