Vin

Der er 17 varer.

Viser 1-12 af 17 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hvidvin
  • Type: Rosévin
  • Type: Tør hvidvin
  • Land: Argentina
  • Land: Italien

Halvflaske: 2023 Bardolino...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
Skøn rosé-vin produceret på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Sangiovese. Når druerne ankommer til vingården bliver de udsat for en kold-macerering på 24 timer. Efter macerering ledes cirka 20% af mosten fra, det der også kaldes "free-run juice" - denne del af mosten anvendes til denne rosé, de resterende 80% most bearbejdes videre og anvendes til husets røde Bardolino. Den specielle og meget skånsomme produktionsmetode giver en lys laksefarvet rosévin. Meget sart smag og duft, som er forfinet og frisk på samme tid. Duften byder på friske røde bær, lidt orangeskal og akacieblomst. Smagen er delikat og mundfyldende. Dejlig frisk frugt med citrus-bid i enden. Et virkeligt dejligt glas vin, som frisker og læsker.   Alkohol: 12,5%
Pris 75 kr.

2022 Pinot Grigio, Venezia,...

Årgang: 2022
Slot: Vigna Dogarina
Skøn Pinot Grigio på druer dyrket omkring Trieste i Norditalien. Græsset duft med lidt melon og blomst. Tør, men lækker cremet smag, der får flot modspil af frisk syre. En rigtig sommervin. Super til terrassen før grillen. Alkohol: 12,5%
Pris 99 kr.

2020 Soave Classico, Monte...

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
Vinen er produceret 100% på druen Garganega. Høstet i starten af oktober, presset skånsomt og gæret og lagret på ståltank. Det er der kommet en skøn Soave ud af. Let, tør og aromatisk. En vin der vil passe fortrinligt til lettere fiskeretter, eller blot til en snack i utide. Alkohol: 12,5%
Pris 129 kr.

2024 Quinto Sauvignon...

Årgang: 2024
Slot: Riglos
I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst og let eksotisk frugt. Smagen besidder en behagelig sødmefuld frugt og et fint afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til krydrede fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 14,5%
Pris 129 kr.

2025 Grillo, IGP Terre...

Årgang: 2025
Slot: Viticola Tola
89 point Din Vinguide Grillo er en af de lokale sicilianske hvidvinsdruer, der trives fantastisk i det varme klima, og som formår, at bevare noget syre og friskhed - varmen til trods. Druerne er håndplukket, og dernæst bragt til nedkøling til 4 grader i en ståltank, hvor mosten har fået lov til at trække aromaer af skindet i 18 timer. Det har skabt en fyrig blomsterbouquet med akacie og rapsmark i fuldt flor. Let cremet frugt på tungen, suppleret med stringent mineralitet. Dvælende flintet frisk bid i enden. Formidabel vin til lettere fiskeretter. Alkohol: 13%
Pris 129 kr.

2025 Bianco di Custoza,...

Årgang: 2025
Slot: Monte del Fra
91/100 James Suckling  93/100 Luca Maroni  Vinen er nærmest synonym med forår og sommer. Produceret på de lokale druer Garganega og Trebbiano, samt en lille del Tocai Friulani, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling. Frisk og liflig duft af hvide blomster og eucalyptus. Smagen er rank og frisk med flot mineralitet, medium fylde og citrus/lime-agtigt bid i enden. Super vin til en snack på terrassen. Til prisen er den uovertruffen! Alkohol: 12,5%
Pris 135 kr.

2025 Quinto Torrontes, Riglos

Årgang: 2025
Slot: Riglos
4 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: Torrontes-vine spænder i stil fra lette og friske til berusende og intenst parfume, der ofte udtrykker krydret, sæbevandskarakterer og aromaer af hvide blomster. Den kan i smag minde en smule om Muscat eller Gewurztraminer med nogen sødme og en lidt begrænset syre. Her smager vi så druen i hænderne på vinmageren José Hernández Toso på Riglos Wines, men der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, så vi farer direkte i mine smagsnoter. Og sikke da en sød lille elskling ... en rar honningsød aroma, sådan meget Muscat med sødme, som næsten fornemmes at være på et sødt dessert niveau med fersken, abrikos, papaya og dåsepærer, blød, sød og aromatisk. I munden er vinen også sød og krydret, men dog ikke så sød, som duften lovede, men langt fra en syrebasse, for syren er blid, mens vinen er blød, cremet med hyldeblomst saftevand, lemon og svag grapefrugt. Dén kan alle sgu li'. Druesorten Torrontes stammer oprindeligt fra Duoro-dalen i Spanien og Portugal, men i dag findes der ikke mange kvadratmeter med Torrontes i Europa. Druen er gået hen og blevet et sydamerikansk fænomen og især de argentinske udgaver vækker begejstring. Torrontes er i dag en af de mest udbredte hvidvinsdruer i Argentina og det forstår man godt. Druen stortrives i varmen, har en fantastisk evne til at bevare sin syre og udvikler en aroma der er helt sin egen. Det er sprøde aromatiske vine, som formår at bevare friskheden. Skøn duft af Papaya, passionsfrugt og grønne æbler. Mundfyldende frugt, med lidt melon og en nærmest salt mineralitet og syrlighed. Pirrende og prikkende eftersmag. En vin der forener det eksotiske og det mineralske på smukkeste vis. Lækker som aperitif eller til en krydret fiskesuppe. Alkohol: 13%   
Pris 139 kr.

2023 La Flor Rosé, Malbec,...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne er høstet manuelt og har efter ankomst til vingården tilbragt 12 timer i tank, for at mosten kunne trække farve og smag af druernes skind. Gæringen er foregået ved lav temperatur på rustfri ståltanke. Herlig rosévin med en duft og smag af jordbær og havtorn. Smagen besidder god fylde og intensitet der ender i friskt syrligt bid. Skøn vin til et uhøjtideligt glas på terrassen, eller som aperitif. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.

2023 La Flor Sauvignon...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne til vinen er høstet af tre omgange. Den første for at bringe vinen friskhed og syre, og de to næste for at bringe fylde og modenhed. Mosten er gæret på rustfri ståltanke og har ikke gennemgået malolaktisk gæring, og ikke lagret på træfad. Vinen smager og dufter med andre ord, som druerne gjorde i marken. I næsen mødes man af et væld af frisk hyldeblomst. I munden fylder den godt, har nogen sødme, men frem for alt et godt afstemt syrligt bid. Vinen vil kunne bruges til fiskeretter, tærter eller retter med lyst kød. Alkohol: 13%
Pris 149 kr.
2016 Ca´ del Magro, Custoza Superiore, Monte del Fra

2023 Ca´ del Magro, Custoza...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
14 år i træk har Ca´ del Magro hentet topkarakteren 3 glas i den italienske vinbibel "Gambero Rosso" 93 point James Suckling 95 point Doctor Wine 93 Wine Critic 92 Falstaff 93 point Luca Maroni 91 point Decanter 17 points Jancis Robinson 3 glas Gambero Rosso Mundus vini Gold 4,0 Vivino Cà del Magro er en mark med helt unikke karaktertræk. Den svage hældning mod syd - i ellers flade Custoza - giver en intensitet, som berettiger vinen til at blive kategoriseret Bianco di Custoza Superiore. Vinen består af Garganega, Trebbiano Toscana, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad. De øvrige druer er gæret på rustfrit stål. På denne måde er der opnået en flot balance mellem de lokale druers syrlige friskhed og de tre fadgærede druers fedme og fylde. Den er lige så lifligt blomsterduftende og mundvandsdrivende limeagtig i smagen som den plejer at være. Dertil kommer en dybde, med lidt fadkrydderi og lidt brunet smør, som gør vinen til andet og mere end bare en frisk norditalienere. Det er let og imødekommende, men også komplekst. Alt i alt smukt. Alkohol: 13%
Pris 185 kr.

2022 Granduca Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Viticola Tola
Lavet udelukkende af nøje udvalgte Chardonnay-druer. Høsten finder sted i slutningen af ​​august. Druerne håndplukkes og afkøles ved hjemkomst til vingården, og mosten fermenteres i ståltanke ved en kontrolleret temperatur. Vinen lagres 6 måneder på fransk egetræ og slutter med yderligere seks måneder i flasken, inden den bliver fri givet til salg. Farven er intens strågul, i næsen finder du abrikos, pære og en strejf af vanilje fra fadlagringen. Den er kraftig og vedholdende i ganen. Den er den perfekte ledsager til fisk, kødretter, halvmodnede oste samt retter baseret på hvidt kød.
Pris 199 kr.

2024 Pinot Grigio, Muri-Gries

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
91 point Houlberg Vinblog: Her kommer Pinot Grigio dog både fra klosterets marker i Bolzano og Eppan i 260-500 meters højde fra stokke i kalksten og grusholdig jord. Duften er blød, hvid frugt ... det er fersken, pærer og nogle lidt umamiagtige noter af brunet smør, nødder og sandaltræ ... meget rolig, tilbagelænet og stoisk i udtrykket, hvor man fornemmer en kæmpe blødhed. I munden er syreniveauet dog større, for vinen har mellem alle de bløde og hvide frugter en fin friskhed med friske grønne æbler samt grillet lemon, der så giver både syre og en smule bitterhed. Udover æblerne, så kommer der stikkelsbær, umodne ferskner og alt er meget rent, elegant og slet ikke så fed eller anonym, som vine på Pinot Gris nogle gange kan være.  Farven er gul, som en moden dansk kornmark suppleret med dansende grønne reflekser. Den dufter af frisk frugt, modne Williams-pærer, te og urter som mynte og citronmelisse - afrundes af smør og nødder. Herligt.  Smagen er fyldig og velstruktureret med modne grønne frugter, lidt sødme fra pærer og en frisk elegance fra urter. Lang og let bitter afslutning – ideel til retter med grønsager og fisk – en hyggesnak på terrassen eller som ledsager til desserter med frisk flødeost.  13,50 % vol.
Pris 229 kr.