Vin

Der er 8 varer.

Viser 1-8 af 8 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Region: Custoza, Veneto
  • Region: Minervois
  • Region: Rutherglen

2025 Bianco di Custoza,...

Årgang: 2025
Slot: Monte del Fra
91/100 James Suckling  93/100 Luca Maroni  Vinen er nærmest synonym med forår og sommer. Produceret på de lokale druer Garganega og Trebbiano, samt en lille del Tocai Friulani, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling. Frisk og liflig duft af hvide blomster og eucalyptus. Smagen er rank og frisk med flot mineralitet, medium fylde og citrus/lime-agtigt bid i enden. Super vin til en snack på terrassen. Til prisen er den uovertruffen! Alkohol: 12,5%
Pris 135 kr.
2016 Ca´ del Magro, Custoza Superiore, Monte del Fra

2023 Ca´ del Magro, Custoza...

Årgang: 2023
Slot: Monte del Fra
14 år i træk har Ca´ del Magro hentet topkarakteren 3 glas i den italienske vinbibel "Gambero Rosso" 93 point James Suckling 95 point Doctor Wine 93 Wine Critic 92 Falstaff 93 point Luca Maroni 91 point Decanter 17 points Jancis Robinson 3 glas Gambero Rosso Mundus vini Gold 4,0 Vivino Cà del Magro er en mark med helt unikke karaktertræk. Den svage hældning mod syd - i ellers flade Custoza - giver en intensitet, som berettiger vinen til at blive kategoriseret Bianco di Custoza Superiore. Vinen består af Garganega, Trebbiano Toscana, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad. De øvrige druer er gæret på rustfrit stål. På denne måde er der opnået en flot balance mellem de lokale druers syrlige friskhed og de tre fadgærede druers fedme og fylde. Den er lige så lifligt blomsterduftende og mundvandsdrivende limeagtig i smagen som den plejer at være. Dertil kommer en dybde, med lidt fadkrydderi og lidt brunet smør, som gør vinen til andet og mere end bare en frisk norditalienere. Det er let og imødekommende, men også komplekst. Alt i alt smukt. Alkohol: 13%
Pris 185 kr.

Spumante Custoza "Scianco",...

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Det er druerne Riesling, Sauvignon Blanc, Garganega, Tocai Friulano og Chardonnay der er hemmeligheden bag denne vins friskhed og nerve. Dette er en tør Spumante. Gæret som traditionel hvidvin og dernæst har den gennemgået en andengæring på ståltank for at blive mousserende. Vinen besidder en fantastisk renhed og har Custoza områdets blomst og mineral. Dette er ikke blot endnu en "sparkling wine", det er en mousserende vin med særpræg. Drik den alene eller i selskab med lette fiskeretter. Alkohol: 12,5% Restsukker: 8 gr/ltr
Pris 179 kr.

Rutherglen Tawny, Chambers...

Årgang: NV
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
95 Point Halliday Wine Companion 5 stjerner fra Houlberg: "Australsk bud på en portvin … lavet på samme måde og det er så Chambers Rosewood Vineyards’ Rutherglen Tawny. Det dufter også som god Tawny portvin, har en moden duft, søde samt tørrede blommer, figner, overmodne kirsebær, godt med både egetræ og fad, nøddeagtige elementer, men alligevel med en lethed, der er kombineret med noget alkohol, der lige får markeret sig. Det smager sgu også godt … moden, blød med tørrede blommer, figner samt en dejlig sødme. Der er let honning, nødder og virker også meget tør, selvom der selvfølgelig er godt med sødme, fad og igen et let alkoholvarme, der får dig til at smile og varme kroppen, hvorved jeg har den til 91 point" Denne lækre og lette Tawny dufter af blommer, figner, stuvede rabarber og fad. Farven er valnød, kobber samt transparant og stilen er tør men samtidig let og bør nydes ved ca. 16 grader. Den er produceret på Cornifesto, Graciano, Grand Noir, Grenache, Muscadelle, Shiraz, Tinta Roriz og Touriga Nacional. Restsukker 117.4g/L Ph 3,43 17,8 % alkohol
Pris 199 kr.

2021 Shiraz, Rutherglen,...

Årgang: 2021
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
6 Stjerner i Den korte Avis: Ruthergle,n-regionen ligger i Victoria tæt på grænsen til New South Wales og er mest kendt for sine hedvine lavet på Muscat- og Muscadelle druer, men bønderne k an også lave bordvine, som giver genklang. Det gælder f.eks. denne Shiraz, som kan det meste. Der er tale om en flot tæmning af Shiraz-druens medfødte vildskab og en særegen flot krydring, der gør vinen til en oplevelse Rutherglen regionen er især kendt for sine hedvine på Muscat og Muscadelle, men området har også andet at byde på. Man glemmer lidt de almindelige bordvine i sin iver efter at få smagt de berygtede dessertvine. Og det er rigtig synd. Især når bordvinene ender ud med at smage som denne Shiraz. Den er ualmindeligt godt strikket sammen. Besidder al den vildskab som en australsk Shiraz skal have, men fremstår alligevel tæmmet og kølig i sin stil.  Vinen er gæret i åbne kar og der er foretaget 2 daglige "pump overs" for at udvinde farve af skallerne og køle gæringen ned. Gæringens temperatur har ligget relativt køligt omkring 25 grader, og det er her vi skal finde hemmeligheden bag den fine friske syre i vinen. Efter endt gæring har vinen lagret 12 måneder på 500 liters træfade af amerikansk eg. Man mødes af et væld af krydderi når man stikker næsen i glasset. Her er søde blommer, kirsebær, ingefær, vanille, virginia-tobak og sød lakrids. Fuldfed frugtfylde i munden hvor især kirsebær dominerer. Den sødlige frugt får flot modspil af frisk syre og lækkert lakridsbid.   Alkohol: 14,5%
Pris 229 kr.

2016 Old Cellar VP,...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
4,5 Stjerner fra Houlberg: "Duftmæssigt er vinen meget anderledes end den foregående Rutherglen Tawn, for der er klart mere frugt i næsen, men duften er også sådan nærmest lidt fortegnet, tegneserieagtig, behåret og slet ikke så rund. Der er banan, pærer, blommemarmelade, cafe latte og chokolade. I munden er vinen dejlig fed og olieret med en tyk og rar fornemmelse i munden. Her er der sukkerholdig frugt og har en lille alkoholkick, nødder, let appelsin, men sjovt nok, så har den i smagen ikke helt så megen frugt, men har en god fed sødme. 89 point" Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne Tempranillo, Durif og Touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 249 kr.
2015 Les Amandiers, Minervois la Livinière, Château Maris

2016 Les Amandiers,...

Årgang: 2016
Slot: Chateau Maris
93 Point The Wine Advocate Robert Parker 93 Point Wine & Spirits 92 Point Wine Spectator Kun de ældste Syrah vinstokke har fået lov at levere druer til denne vin. Vinen er gæret på natur-gær og har lagret på nye egetræsfade fra Radoux og Allier - nogle af de bedste og dyreste fade der kan skaffes. Fadlagret i 18 måneder og dernæst modnet i "ler-æggene" i 8 måneder. Den trykker alle de rigtige steder. Det er vildt og intenst, men på samme tid kælent og sødmefuldt. Vinen dufter af solbær, blomme, lavendel og chokolade. Sødmefuld og prirrende krydret oppulent mundfylde. Saftigt så mundvandet driver. Flot eftersmag med lakrids og finurligt krydderi. Drikkes med stor fornøjelse til kvalitets-steak nu, eller gemmes 5-10 år. Alkohol 14,5%.      
Pris 509 kr.

2016 Dynamic, Minervois Cru...

Årgang: 2016
Slot: Château Maris
Dynamic er primært Syrah fra de bedste vinmarker beliggende i bakkerne (nær Siran) i La Livinière. Det er en fantastisk vin med et meget begrænset udbytte, den lagres  på egetræ i 16 måneder. Dynamic kombinerer kraft og finesse. ”Det er en elegant, subtil vin, som altid indeholder 10 til 15% ikke fadlagret Grenache, hvilket garantere langsommere modning og derfor bedre modstand over tid”. Robert Eden. I smagen finder man en imponerende næse af røget sort frugt, smeltet lakrids, solbær og tørret kød. Farven er lilla med en rig, cremet og bemærkelsesværdigt forfriskende mundfølelse. En lang balsamico-finish understreger dens storslåede balance. Gem den 7-10 år. Alkohol 15%.      
Pris 579 kr.