Der er 56 varer.

Viser 49-56 af 56 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Drue: Chardonnay
  • Drue: Malbec
  • Drue: Muscat
  • Drue: Riesling
  • Drue: Syrah

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
** stjernet Auslese Super højt niveau af Aulese, kun de bedste druer baner vejen for denne vin. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 714 SEK.

2024 Granitsteinfass,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
Denne vin kommer fra 2 marker med de ældste vinstokke som Schmitges har nemlig Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Den er vinificeret 100% på granitfad. I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført til indkøb af endnu et granitfad. Denne udgave Granitsteinfass er spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Vinen dufter af malt, græs, tørret citron-skal og lime. Smagen er knas tør, med en lækker smag af grape delikat frugt og et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. Restsukker: 2 gr/ltr Syre: 7 gr/ltr Alkohol: 12,5%  Lagringspotentiale: mindst 10 år 
Pris 753 SEK.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 779 SEK.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
6 stjerner hos Houlberg.dk "Smagen er virkelig blød og cremet, og vinen har nærmest lidt erotisk buttede håndtag aka en let flommefedme. Gule æbler, melon, fersken og citroner, men ingen vild syre. I stedet er der æblesødme, et rent mineralsk bid, jern samt en sindssyg lang eftersmag med umodne, grønne æbler. Det er Riesling topklasse" 91 Point Din Vinguide: "Åben charmerende vin. Lidt sødme i balancen og moden frugt i munden. Kompleksitet i afslutningen til at udvikle sig." I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2018 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 1.039 SEK.

Schmitges GG test box

Årgang: NV
Slot: Weingut Schmitges
GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser.    Du får:   1 flaske 2018 Erdener Prälat GG 1 flaske 2022 Erdener Prälat GG  1 flaske 2023 Erdener Prälat GG    Normalpris 1117,-  Kassepris 949,-
Pris 1.234 SEK.
  • På tilbud!

2022 Meursault, Olivier...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Druerne til denne vin kommer fra marker, der ligger på et gruset højdedrag i den sydlige del af Meursault, på grænsen til Puligny-Montrachet. Jordbundsforholdene minder derfor også meget om nabokommunens, hvilket vil sige mere stenet og ikke så dyb og leret som omkring byen Meursault. Det giver en lettere og mere blomsteragtig struktur end typisk for Meursault. Rank og elegant, og biddet i eftersmagen sidder lige i skabet. En drøm af en vin til et bord fyldt med skalddyr. Alkohol: 13%
Pris 1.260 SEK.

2022 Puligny Montrachet,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
4,3 Vivino En drøm af en hvid Bourgogne! Vinen har lagret 12 måneder på eg (25% ny eg). Dette er til stadighed en af vores favoritter fra Olivier Leflaive. Kombinationen mellem Puligny´s blomst og Leflaive vinenes ranke mineralske stil sidder lige i skabet. I næsen mødes man af blomster, moreller, vanille, brunet smør og en anelse fersken-eksotik. Smagen har en flot cremet frugtfylde med nektarin og citrus. Vinen ender i en lang dvælende eftersmag med et flot afstemt syrligt bid, der starter som friskrevet citronskal og ender i et nøddeagtigt krydderi. Uspoleret lækkerhed. Alkohol: 13%
Pris 1.429 SEK.

2020 Corton Charlemagne...

Årgang: 2020
Slot: Olivier Leflaive
Vivino 4,5 Fra Corton-højen i den nordlige del af Côte de Beaune kommer den hvide Grand Cru.   Vinen besidder mindre mineralitet, men mere umiddelbar frugt end Grand Cru-vinene fra Montrachet. Mere fersken end blomst. Mere tyngde end finesse. Men det er stadig i den mineralske og lette ende af hvid Bourgogne vi befinder os. Som navnet Olivier Leflaive er garant for. Årgang 2020 besidder en friskhed og en nerve som er helt enestående.   Alkohol: 13,5%
Pris 4.874 SEK.