Der er 33 varer.

Viser 25-33 af 33 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Hedvin
  • Type: Rosévin

2017 Recioto, Lena di Mezzo

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
5 stjerner af Århus Update 6 stjerner i Den korte Avis Druerne (80% Corvina og Corvivnone, samt 20% Rondinella) er hentet fra parcellen "Scarnocchio" på skråningerne over byen Fumane. Her findes nogle af de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år). Vinen dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. Druerne høstes typisk i midten af oktober, når de begynder at vise tegn på indtørring. Tørringen fortsættes så i særligt indrettede lokaler (samme sted som druerne til Amarone tørres). Tørringen slutter i januar, hvor druerne går i gæringskarret. Efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fade af kirsebærtræ og slovensk eg. Mørk og saftig i duft og smag. Den dufter af jul. Mørke modne kirsebær, kardemomme og cacao-pulver. Smagen besidder en fantastisk balance mellem sødme, krydderier og friskhed. Det er kirsebær der dominerer i smag og eftersmag, med mokka/plumkage-twist. En lækker sag, der er velegnet til lidt tungere desserter. Fin til klassisk Ris a la mande med kirsebær-sovs. Alkohol: 14,5% Restsukker: 90 gr/ltr Syre: 6,3 gr/ltr
Pris 454 SEK.

2000 Vintage Port,...

Årgang: 2000
Slot: Andresen
Dybt koncentreret portvin, der dufter af mørke rosiner, moden frugt og let krydderi. Smagen er saftig, blød og rund. Der er stof nok i denne portvin til mange år på langs i kælderen - eller til at blive sat til livs nu - efter en dekantering. Alkohol: 20%
Pris 649 SEK.

Grand Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 95 point af Bob Campbell  94 point af Wine Spectator 93 point af Stephen Tanzer 92 point af Wine Enthusiast 6,5 stjerner fra Houlberg:  "Her er både fedme og sukkerindhold langt højere end hos Old Vine. Nu er alle aromaerne oppe i et helt andet gear … fed, olieret og som tyktflydende tjære i glasset. Det er tørret frugt, tørret abrikos, blommemarmelade, dadler, figner og svesker, creme karamel … og på en eller anden måde, så er det så fedt og cremet balanceret med lidt oxiderede noter, kaffelikør og så intens. I munden smelter vinen vitterhed helt bogstaveligt … en flydende nøddenektar. Det er vildt og vanedannende, har ikke samme fedme som Rare, hvilket gør den nemmere, rundere og lettere at drikke, selvom vi fortsat er i det tunge, tykke og olierede univers. Der er karamel og sød lakrids, varm og omfavnende … og absolut ganske imponerende. 98 point" Cirka 75 år har den hygget sig i varmen på træfadene i Chambers blikskur. Alene farven, – vinen er som tjære i glasset! Man mødes af et bombardement af duft- og smags-indtryk; abrikos, mokka, daddel, chokolade…Smagen besidder på en gang frisk og næsten ungdommelig frugt-sødme og oxydative krydrede aromaer. Syren er sprællevende. En total-oplevelse for smagsløgene. Utroligt flot vedvarende eftersmag med rosin og tørret abrikos. Alkohol: 19%
Pris 909 SEK.

Chambers Rosewood,...

Årgang: NV
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
Få en oplevelse af de sjældne. Usnobbet, uimponeret og uden at tage hensyn til modestrømningerne i verden omkring dem, leverer Stephen og Bill Chambers hedvin som deres oldefar gjorde det i den australske vinindustri´s spæde år. 1 halvflaske Rutherglen Muscat 1 halvflaske Old Vine Muscat 1 halvflaske Old Vine Muscadelle Normalpris for de tre dessertvine 697,- Smagekasse-pris 599,-
Pris 779 SEK.

1982 Colheita, Andresen

Årgang: 1982
Slot: Andresen
93 point af Jamie Goode Guld ved International Wine Challenge Fantastisk portvin der viser, hvad man får ud af sin store tålmodighed hos Andresen. 34 års lagring har gjort vinen lys og forsynet den med et univers af duftindtryk. Dufter og smager af abrikos, mokka og chokolade. Den prikker og trykker alle de rigtige steder. Laaang dvælende eftersmag med sødmefuldt og syrligt spil på tunge og i svælg. Server den uden noget som helst, eller til en mandelkage, en moccacreme eller en crème caramel. Serveres i store glas så man får den fulde duftoplevelse. Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl. Alkohol: 20%. Vinen er i 50 cl. flaske.
Pris 883 SEK.

Palmer Colheita 1970

Årgang:
Slot:
Palmer Colheita 1970 indkøbte den anerkendte winemaker og blender Àlvaro van Zeller for et par år siden. Kun en erfaren blender kan vurdere potentialet i så gammel en vin, og derfor er det naturligvis en fornøjelse omsider at kunne præsentere en vinøs perle med hele 50 års lagring. Portvinen er tappet fra fade i slutningen af februar 2020 - og kun i en meget begrænset mængde. Farven er ravgylden med en mørk kerne og grønbrune reflekser. Tunge nuancer af glycerol pakker vinen godt ind, mens den dominerende duft er koncentreret med elementer af moden frugt og fad, ristede kastanjer, cigarkasse - sødme og syre, som binder duften sammen. Med ét kommer smagen susende med kraft og koncentration udover det sædvanlige. Her er alle de fadlagrede vines karakteristiske dyder samlet i hvert eneste glas med friskhed og eksplosiv viritalitet. Et brag af en 50 års jubilar! Alkohol: 20% Volume: 500 ml. 
Pris 1.560 SEK.

Grand Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af Robert Parker 94 point i Wine Enthusiast 98 point af James Halliday 94 point af Stephen Tanzer 5,5 stjerner fra Houlberg: "...næsen her er tør og nøddet … virker som om, at egefadene her har mere bid, for duften er også røget, har lidt fladhed, men ellers er der igen karamel, en moden, tørret frugt af tørrede abrikoser og tørrede blommer, lidt karameliserede valnødder, kaffe og vanilje. Selvom vinen i munden er tyktflydende nektar, så finder man alligevel en vis frisk frugt sammen med nødder, karamel samt den tørrede frugt. 93 point" Røget næse, med hø og gæret græs, men også karamel og nybagt rugbrød. Balsamerende mundfylde. Dybt og mørkt. Sødt, men alligevel ikke sødt. Pirrende syre og prikkende tørstof gør sødmen næsten ikke-eksisterende. Vinen er den lidt introverte og afventende type, som alligevel er utroligt rar. Muscadelle driller sin gæst. Man tror man har styr på den, men det har man aldrig helt. Smuk.
Pris 1.684 SEK.

Rare Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
98 point af James Halliday 98 point af Robert Parker The Wine Advocate  98 point af Wine Enthusiast  98 point af Wine Spectator  95 point af Stephen Tanzer 94 point af Wine & Spirits Magazine 6,5 stjerne fra Houlberg:  "Allerede i glasset er det som en fed, overbrugt tyktflydende spildolie med lav viskositet, tjæretyk og koncentreret nøddesaft, tørret frugt i form af tørrede blommer, tørret abrikos, figner, dadler, appelsinlikør, lidt udblødte rosiner, chokolade, sød tobak, karamel og flydende hasselnøddecreme samt sød lakrids. I munden smelter vinen nærmest bogstaveligt … en maggiterning af indestængt, tørret frugtnektar, der bare lige eksploderer i din mund, men man får alligevel en fin syre, som medfører, at vinen ikke bliver alt for fed. Der er tørret abrikos, flydende nødder, så sukkerlækker, at man bare sukker og slikker sig om munden, selvom vinen hænger på tungen med forelsket fedme. Det er en stor og voldsom historie, men er ganske enkelt imponerende. 97 point" Hedvin med op til 100 års lagring på bagen. Vi har aldrig helt forstået fænomenet 100 point! Hvad vil det sige? Hvordan kan nogen vide at der aldrig vil blive produceret noget der er bedre, og hvis det skulle ske, hvilken skala vil man så bruge. Men her må vi bøje os i støvet. Chambers får 100 point af os. En sådan smagsmæssig koncentration og balance har vi aldrig mødt før. Det er på højde med god sex det her, hvis ikke det er sex...
Pris 2.984 SEK.

Rare Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
99 point af Robert Parker 100 point i Wine Enthusiast 98 point i Wine Spectator 98 point af James Halliday 6 stjerner fra Houlberg: "I næsen en koncenteret, tæt, tyktflydende og tjærefed aroma, tør samt moden, kokos, espresso og i det hele taget mere aromatisk end Rare Muscat, mere pågående. Der er et tydeligt fadpræg, vanilje, en omgang tørrede figner samt sød tobak. Smagsmæssigt er det en vildt koncentreret magiterning med forkælelse af din søde tand. Det er nektarsødme i 4. potens, som sætter sig rundt i din mund … har chokolade, rosiner, tørret frugt, figner, nøddeekstrakt, kaffe, karamel, voldsom og sød. Jeg er nok mere til Muskat vinene, men for pokker denne smager godt og dermed 96 point" Helt vild intensitet i næsen. Mokka og karamel gange to i forhold til Grand Muscadelle. Spicy og urtet, masser af rugbrød. Sød lakrids, hø og røg er stadig med. Det er så ufatteligt, at en sådan velsmag kan skabes på et træfad i en stål-lade. Det er himmelsk. Personligt er det min absolutte favorit fra Chambers. Fordi det er en kende mere elegant, en kende mere dybt og udfordrende end Muscat. Men det er og bliver en smagssag. Det er to utroligt smukke kompetenter.
Pris 2.984 SEK.