Der er 18 varer.

Viser 13-18 af 18 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Australien
  • Land: Frankrig
  • Drue: Muscat
  • Drue: Pinot Noir
  • Drue: Riesling
  • Drue: Syrah
  • Drue: Syrah/Shiraz

2020 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2020
Slot: Olivier Leflaive
Røde bær, karamel og søde varme krydderier i næsen. Den dufter herligt af Pinot Noir. Smagen er intet mindre end fantastisk. Her er delikat sødmefuld frugt, pirrende krydderi og perfekt afbalanceret syre. Det hele forenes i en herlig symfoni af modsætninger som lethed, kompleksitet og vedholdenhed. Eller sagt på en anden måde; velsmag på meget højt plan!!! Alkohol: 13%
Pris 389 kr.

2022 Santenay Rouge,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinen har en duft af jordbær, hindbær, viol og trøffel. Den dufter simpelthen som en Bourgogne Pinot Noir når en Bourgogne Pinot Noir dufter bedst! Delikat mundfyldende frugt med frisk bid. Vinen er flot nu, men vil uden tvivl kunne gemmes og blive endnu bedre i løbet af 2-3 år. En dejlig vin til vildt. Alkohol: 13%
Pris 419 kr.
2015 Les Amandiers, Minervois la Livinière, Château Maris

2016 Les Amandiers,...

Årgang: 2016
Slot: Chateau Maris
93 Point The Wine Advocate Robert Parker 93 Point Wine & Spirits 92 Point Wine Spectator Kun de ældste Syrah vinstokke har fået lov at levere druer til denne vin. Vinen er gæret på natur-gær og har lagret på nye egetræsfade fra Radoux og Allier - nogle af de bedste og dyreste fade der kan skaffes. Fadlagret i 18 måneder og dernæst modnet i "ler-æggene" i 8 måneder. Den trykker alle de rigtige steder. Det er vildt og intenst, men på samme tid kælent og sødmefuldt. Vinen dufter af solbær, blomme, lavendel og chokolade. Sødmefuld og prirrende krydret oppulent mundfylde. Saftigt så mundvandet driver. Flot eftersmag med lakrids og finurligt krydderi. Drikkes med stor fornøjelse til kvalitets-steak nu, eller gemmes 5-10 år. Alkohol 14,5%.      
Pris 509 kr.

2019 JC´s Own Greenock...

Årgang: 2019
Slot: JC´s Own
97 – 98 Points - Stuart McCloskey 4,2 Vivino 96 points W inespider Druerne til denne vildbasse er hentet i Greenock området i Barossa.  Druerne er ikke blevet analyseret for sukker eller syre inden høst. De er simpelthen høstet lige præcis på det tidspunkt hvor Jaysen syntes de smagte bedst. Klaserne er blevet afstilket og druerne dumpet i et åbent gæringskar. Gæringen er startet naturligt og har varet cirka 6 uger. En del af gæringen foregik i karret, men inden gæringen var afsluttet blev den overført til træfade. Den vin der kunne løbe fra gæringskarret af sig selv "free run" blev fyldt på gamle egetræsfade. Den vin der kom ud af at presse skallerne blev overført til nye franske egetræsfade med medium toast. Sidstnævnte er vinens rygrad, den tanninholdige og krydrede basis-vin. Efter 18 måneders modning på træfadene er den færdige vin sat sammen - "free run" vinen er brugt i det omfang det var nødvendigt at blødgøre "basis-vinen" og overført til tank for at bundfælde. Vinen er tappet uden filtrering. Det siger sig selv, at vi har fat i en intens sag her. Den er ikke overraskende sort som blæk. Vildt intens næse med solbær, chokolade, sød lakrids og marcipan. Smagen er vanvittigt, med stor sødme. Solbær dominerer. Røget, flæsket eftersmag, der også byder på et godt bid fra tannin og de 15,5% alkohol. Ikke en vin for tøsedrenge. Samlet produktion: 758 flasker Alkohol: 14,5%
Pris 549 kr.

Grand Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 95 point af Bob Campbell  94 point af Wine Spectator 93 point af Stephen Tanzer 92 point af Wine Enthusiast 6,5 stjerner fra Houlberg:  "Her er både fedme og sukkerindhold langt højere end hos Old Vine. Nu er alle aromaerne oppe i et helt andet gear … fed, olieret og som tyktflydende tjære i glasset. Det er tørret frugt, tørret abrikos, blommemarmelade, dadler, figner og svesker, creme karamel … og på en eller anden måde, så er det så fedt og cremet balanceret med lidt oxiderede noter, kaffelikør og så intens. I munden smelter vinen vitterhed helt bogstaveligt … en flydende nøddenektar. Det er vildt og vanedannende, har ikke samme fedme som Rare, hvilket gør den nemmere, rundere og lettere at drikke, selvom vi fortsat er i det tunge, tykke og olierede univers. Der er karamel og sød lakrids, varm og omfavnende … og absolut ganske imponerende. 98 point" Cirka 75 år har den hygget sig i varmen på træfadene i Chambers blikskur. Alene farven, – vinen er som tjære i glasset! Man mødes af et bombardement af duft- og smags-indtryk; abrikos, mokka, daddel, chokolade…Smagen besidder på en gang frisk og næsten ungdommelig frugt-sødme og oxydative krydrede aromaer. Syren er sprællevende. En total-oplevelse for smagsløgene. Utroligt flot vedvarende eftersmag med rosin og tørret abrikos. Alkohol: 19%
Pris 699 kr.

Rare Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
98 point af James Halliday 98 point af Robert Parker The Wine Advocate  98 point af Wine Enthusiast  98 point af Wine Spectator  95 point af Stephen Tanzer 94 point af Wine & Spirits Magazine 6,5 stjerne fra Houlberg:  "Allerede i glasset er det som en fed, overbrugt tyktflydende spildolie med lav viskositet, tjæretyk og koncentreret nøddesaft, tørret frugt i form af tørrede blommer, tørret abrikos, figner, dadler, appelsinlikør, lidt udblødte rosiner, chokolade, sød tobak, karamel og flydende hasselnøddecreme samt sød lakrids. I munden smelter vinen nærmest bogstaveligt … en maggiterning af indestængt, tørret frugtnektar, der bare lige eksploderer i din mund, men man får alligevel en fin syre, som medfører, at vinen ikke bliver alt for fed. Der er tørret abrikos, flydende nødder, så sukkerlækker, at man bare sukker og slikker sig om munden, selvom vinen hænger på tungen med forelsket fedme. Det er en stor og voldsom historie, men er ganske enkelt imponerende. 97 point" Hedvin med op til 100 års lagring på bagen. Vi har aldrig helt forstået fænomenet 100 point! Hvad vil det sige? Hvordan kan nogen vide at der aldrig vil blive produceret noget der er bedre, og hvis det skulle ske, hvilken skala vil man så bruge. Men her må vi bøje os i støvet. Chambers får 100 point af os. En sådan smagsmæssig koncentration og balance har vi aldrig mødt før. Det er på højde med god sex det her, hvis ikke det er sex...
Pris 2.295 kr.