Der er 18 varer.

Viser 13-18 af 18 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Argentina
  • Land: Australien
  • Land: Frankrig
  • Drue: Malbec
  • Drue: Muscadelle
  • Drue: Riesling
  • Drue: Sauvignon Blanc
  • Drue: Syrah

Old Vine Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 5,5 stjerner fra Houlberg: "Som med Noble Muscadelle har vinen en sjov eller speciel duft af banan, blomster, urter, honning, mjød, karamel, tørret frugt og i det hele taget mere aromatisk. Der er svesker, tørret abrikos, kaffe og sød finsk lakrids. Igen er smagen nærmest karamelsaft, masser af nektarsødme, honning, tørret frugt, en varm alkohol, valnødder og så igen en god mængde sød lakrids. 93 point" Navnet Muscadelle er synonym for Pinot Gris på disse kanter. Ikke at det gør nogen forskel om denne vin er produceret på noget man kender, for den smager ikke som noget man kender. Hedvinen har lagret ca. 15 år på træfade i et varmt blikskur og er intet mindre end enestående. Farven vidner om stort koncentrationsniveau, og man bliver ikke skuffet over næse og smag. I næsen finder man svesker, friskmalet kaffe, sød lakrids og varm asfalt. Smagen er utroligt intens, den besidder en fed olieret sødme, der aldrig bliver kvalmende fordi syre, alkohol og smagsindtryk bombarderer tungen. Besidder et friskt abrikos-agtigt bid, og en vidunderlig lang eftersmag med sød lakrids og mokka.   Alkohol: 18%  
Pris 389 SEK.

2017 Riesling Engelberg...

Årgang: 2017
Slot: Melanié Pfister
Strågul moden farve. Fantastisk næse med lidt eksotisk tørret frugt, masser af petroleum, nybagt franskbrød, reven citronskal og ingefær. Smagen besidder en enorm fylde, der hurtigt overlappes af et mineralsk syrligt bid, som bare bliver ved med at dvæle på tungen længe efter at vinen har forladt munden. Vinen er flot nu, men der er stadig mange år i den. Bør serveres til kraftigere fiskeretter eller fjerkræ. Restsukker 2,8 gr./ltr. Syre 7,8 gr./ltr. Alkohol: 13% 5 stjerner i Extra Bladet Flot ren riesling næse. Masser af grønne æbler, mineralitet, citrus og blomster i smagen. Flot intensitet og en sprød lang afslutning. Flot og overbevisende vin fra en af de nye unge fra Alsace. 92 6 Thumbs up Houlbergs vinblog: Så snakker vi ... her har vi hele autoværkstedet proppet ned i glasset med petroleum, næsten benzin og et stykke olievædet tvist, så vildt og dragende. Under autoliftens småstærke kemiske og brandfarlige aromaer dufter der frugt op ... fersken, abrikos, nedfaldsæbler, citronskal, kalket stenmel og salte mineraler. Smagsmæssigt er denne Grand Cru Engelberg også lidt længere oppe på autoliften i forhold til Pfisters Berg Riesling. Der er stramt, stringent og præcis Riesling med en luftig, let og fluffy smag, syren kontrolleret, men går fantastisk i spænd med citroner, lemon og en smule grape ... alt subtil og elegant med muskatnød, nogle salte mineraler og lang, stram eftersmag. 6 Stjerner Den korte Avis
Pris 467 SEK.

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Druerne til denne vin er specielt udvalgt fra gårdens bedste parceller. Skallerne har gennemgået en 48 timers kold macerering med mosten for at udvinde maksimal aroma af disse. Gæringen er foregået dels på rustfri ståltanke, dels på træfade og efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fransk eg. Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.
2015 Les Amandiers, Minervois la Livinière, Château Maris

2016 Les Amandiers,...

Årgang: 2016
Slot: Chateau Maris
93 Point The Wine Advocate Robert Parker 93 Point Wine & Spirits 92 Point Wine Spectator Kun de ældste Syrah vinstokke har fået lov at levere druer til denne vin. Vinen er gæret på natur-gær og har lagret på nye egetræsfade fra Radoux og Allier - nogle af de bedste og dyreste fade der kan skaffes. Fadlagret i 18 måneder og dernæst modnet i "ler-æggene" i 8 måneder. Den trykker alle de rigtige steder. Det er vildt og intenst, men på samme tid kælent og sødmefuldt. Vinen dufter af solbær, blomme, lavendel og chokolade. Sødmefuld og prirrende krydret oppulent mundfylde. Saftigt så mundvandet driver. Flot eftersmag med lakrids og finurligt krydderi. Drikkes med stor fornøjelse til kvalitets-steak nu, eller gemmes 5-10 år. Alkohol 14,5%.      
Pris 662 SEK.

Grand Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af Robert Parker 94 point i Wine Enthusiast 98 point af James Halliday 94 point af Stephen Tanzer 5,5 stjerner fra Houlberg: "...næsen her er tør og nøddet … virker som om, at egefadene her har mere bid, for duften er også røget, har lidt fladhed, men ellers er der igen karamel, en moden, tørret frugt af tørrede abrikoser og tørrede blommer, lidt karameliserede valnødder, kaffe og vanilje. Selvom vinen i munden er tyktflydende nektar, så finder man alligevel en vis frisk frugt sammen med nødder, karamel samt den tørrede frugt. 93 point" Røget næse, med hø og gæret græs, men også karamel og nybagt rugbrød. Balsamerende mundfylde. Dybt og mørkt. Sødt, men alligevel ikke sødt. Pirrende syre og prikkende tørstof gør sødmen næsten ikke-eksisterende. Vinen er den lidt introverte og afventende type, som alligevel er utroligt rar. Muscadelle driller sin gæst. Man tror man har styr på den, men det har man aldrig helt. Smuk.
Pris 1.684 SEK.

Rare Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
99 point af Robert Parker 100 point i Wine Enthusiast 98 point i Wine Spectator 98 point af James Halliday 6 stjerner fra Houlberg: "I næsen en koncenteret, tæt, tyktflydende og tjærefed aroma, tør samt moden, kokos, espresso og i det hele taget mere aromatisk end Rare Muscat, mere pågående. Der er et tydeligt fadpræg, vanilje, en omgang tørrede figner samt sød tobak. Smagsmæssigt er det en vildt koncentreret magiterning med forkælelse af din søde tand. Det er nektarsødme i 4. potens, som sætter sig rundt i din mund … har chokolade, rosiner, tørret frugt, figner, nøddeekstrakt, kaffe, karamel, voldsom og sød. Jeg er nok mere til Muskat vinene, men for pokker denne smager godt og dermed 96 point" Helt vild intensitet i næsen. Mokka og karamel gange to i forhold til Grand Muscadelle. Spicy og urtet, masser af rugbrød. Sød lakrids, hø og røg er stadig med. Det er så ufatteligt, at en sådan velsmag kan skabes på et træfad i en stål-lade. Det er himmelsk. Personligt er det min absolutte favorit fra Chambers. Fordi det er en kende mere elegant, en kende mere dybt og udfordrende end Muscat. Men det er og bliver en smagssag. Det er to utroligt smukke kompetenter.
Pris 2.984 SEK.