Der er 17 varer.

Viser 13-17 af 17 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 500
  • Indhold: 750
  • Region: Navarra
  • Region: Pays d´Oc
  • Region: Rutherglen
  • Region: Valpolicella Classico, Veneto
  • Region: Veneto

2016 Old Cellar VP,...

Årgang: 2016
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
4,5 Stjerner fra Houlberg: "Duftmæssigt er vinen meget anderledes end den foregående Rutherglen Tawn, for der er klart mere frugt i næsen, men duften er også sådan nærmest lidt fortegnet, tegneserieagtig, behåret og slet ikke så rund. Der er banan, pærer, blommemarmelade, cafe latte og chokolade. I munden er vinen dejlig fed og olieret med en tyk og rar fornemmelse i munden. Her er der sukkerholdig frugt og har en lille alkoholkick, nødder, let appelsin, men sjovt nok, så har den i smagen ikke helt så megen frugt, men har en god fed sødme. 89 point" Vi stod over for et kæmpe problem, da Epsilon Wines ikke længere kunne levere den australske port i den lille buttede flaske, som vores kunder stod i kø for at få fat på hvert år før jul. Men Stephen Chambers har løst problemet. Han var i Danmark i efteråret 2017 og blev konfronteret med vores problem, og sagde, at han havde et fad liggende, med en vintage port der mindede lidt om det vi søgte. Det VAR det vi søgte, og nu er den hjemme. Vinen er produceret på druerne Tempranillo, Durif og Touriga, gæret til cirka 6% alkohol, hvorefter den er tilsat druesprit for at nå op på 18,8% alkohol og dernæst lagret i 15 måneder på et stort træfad af ældre dato. I næsen bombarderes man af storladen solmoden frugt, syltede blommer, mørke rosiner, chokolade, mokka og tørrede figner. Smagen besidder en tæt og kompleks sødme, der afbalanceres godt af syre og alkohol. Meget "smooth" og velsmagende uden generende tannin af nogen art. En flot port til et ostebord eller en dessert med islæt af mørk chokolade. Alkohol: 18,8% Restsukker: 97,1 gr/ltr
Pris 324 SEK.

2020 Amarone della...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
94 point Luca Maroni 93 point Wines Critic 93 point James Sucklin 91 Decanter Håndplukkede druer dyrket ved hjælp af det klassiske Pergola-system, hvor man tvinger planterne til at vokse så de danner et behageligt skyggefuldt "tag". På denne måde trækkes druernes modning i langdrag og der dannes flotte aromaer. Druerne er høstet og sorteret og har dernæst tilbragt 6-8 uger i tørrerum, så en del af vandet i druerne er fordampet og smagsintensiteten forøget. Vinen fremstår med stor kirsebærsødme, chokolade, smørkaramel samt varme krydderier i næsen. Smagen besidder enorm kompleksitet; lækker chokolade- og bærsødme der får flot modspil af god fast syre. Vinen er utroligt intens, men hviler godt i sig selv grundet det flot afbalancerede sødme/syre-forhold. Alkohol: 15%
Pris 519 SEK.

2017 Recioto, Lena di Mezzo

Årgang: 2017
Slot: Monte del Fra
5 stjerner af Århus Update 6 stjerner i Den korte Avis Druerne (80% Corvina og Corvivnone, samt 20% Rondinella) er hentet fra parcellen "Scarnocchio" på skråningerne over byen Fumane. Her findes nogle af de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år). Vinen dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. Druerne høstes typisk i midten af oktober, når de begynder at vise tegn på indtørring. Tørringen fortsættes så i særligt indrettede lokaler (samme sted som druerne til Amarone tørres). Tørringen slutter i januar, hvor druerne går i gæringskarret. Efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fade af kirsebærtræ og slovensk eg. Mørk og saftig i duft og smag. Den dufter af jul. Mørke modne kirsebær, kardemomme og cacao-pulver. Smagen besidder en fantastisk balance mellem sødme, krydderier og friskhed. Det er kirsebær der dominerer i smag og eftersmag, med mokka/plumkage-twist. En lækker sag, der er velegnet til lidt tungere desserter. Fin til klassisk Ris a la mande med kirsebær-sovs. Alkohol: 14,5% Restsukker: 90 gr/ltr Syre: 6,3 gr/ltr
Pris 454 SEK.

Lena di Mezzo - smagekasse

Årgang: NV
Slot: Monte del Fra
Her kan du smage tre forskellige kvaliteter fra vingården Lena di Mezzo i byen Fumane i hjertet af Valpolicella Classico. Du modtager en flaske af den friske unge Valpolicella, en flaske Amarone, samt en flaske Ripasso, som er produceret ved at blande gærrester fra Amarone-produktionen, med den unge friske Valpolicella. Denne proces starter en form for gæring, som gør vinen mere kompleks. Normalpris for disse tre flasker 588,- Smagekasse-pris: 529,-
Pris 764 SEK.
2012 Amarone "Scarnocchio", Lena di Mezzo

2018 Amarone "Scarnocchio",...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
91 Point James Suckling 93 Point Robert Parker 96 Point Wine Spectator 96 Point Wine Enthusiast Scarnocchio Amarone er et prestige projekt, hvor Monte del Fra ønsker at byde alle stjerneproducenterne op til kamp. Der er ikke sparet noget sted i bestræbelserne på at opnå det ypperste. Ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto, er blevet sat på opgaven, og har under hele processen fået næsten frie hænder til at kreere et mesterværk. Han har naturligvis valgt druer fra de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år) og høstet med ekstremt lavt udbytte. Sorteringen af de tørrede druer har været nærmest hysterisk. Kun det perfekte var godt nok. Smager man det? Ja, det gør man! Det er sjældent at møde en Amarone med en sådan renhed og balance, som der er i denne vin.  Alkohol: 15,5%
Pris 779 SEK.