Der er 319 varer.

Viser 193-204 af 319 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 200
  • Indhold: 750
  • Indhold: 1500

2019 Erdener Treppchen...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
92/100 I  Vinexpressen: "Indtagende og saftig riesling med strejf af botrytis, honning og lidt tropejuice. Mosel med en enorm intensitet, den klassiske blomstrede frugtighed og et lille strejf af dåsemandariner på den fede måde. En vin, der flot viser, hvor stor Mosel er i 2019" I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2018 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 349 kr.

Palmer porto 20 års Tawny

Årgang:
Slot:
Denne brunorange 20 års Tawny er et resultat af blendede portvine fra kældermesterens fade, der tilsammen giver denne intense og lækre fløjlsbløde 20 års Tawny. Man bemærker straks, at kompositionen samles til en lækker feminin vin med meget balancerede, lækre og mørke farinnoter i front. Bagved klassiske krydrede toner med citrus i syren. Meget velkomponeret. Varer ved længe i munden og er fantastisk til de fleste desserter, hvis man vil kræse lidt ekstra for gæsterne. Farven er lys ravgylden med lagrede og topaz-grønne nuancer, duften delikat med noter af hvid og gul stenfrugt, citrusfrugt, fri syre og akaciehonning, mens friskheden og smagen imponerer med sødmefuldt og velintegreret fad og lang eftersmag i finalen. Vinen er rigelig iltet, så derfor er holdbarheden rigtigt god i flere uger efter åbning. Bør nydes ved ca. 12 grader til eksempelvis hårde oste eller blot som meditativ hyggevin af pæne hvidvinsglas. Alkohol: 20% Volume: 75 cl. 
Pris 349 kr.

2021 Riglos, Gran Corte

Årgang: 2021
Slot:
4,2 Vivino 93 point Tim Atkin Finca las Divas er ejet af Darío Werthein, Fabián Suffern og californiske Paul Hobbs, der er en af de helt store vinmagere inden for Malbec og Cabernet Sauvignon. Vinene giver et aldeles helt andet udtryk end tidligere smagte vine fra Mendoza. For det første er stokkene ganske unge; for det andet ligger vinmarkerne i ca. 1350 meters højde, der giver den færdige vin masser af aromatiske udtryk samtidig med at syreindholdet ikke brændes af. Årgangene har indtil videre været utrolig stabile og i takt med at stokkene vokser sig ned gennem jorden kommer vinene til at blive endnu mere komplekse. Stilen er elegant anlagt, subtil og sofistikeret. Ingen overflødighedshorn, snævert funderet udtryk med masser af spændende stunder i glasset. Bill Clinton gæstede Buenos Aires den 2. juni 2009 og valgte på den givne restaurant netop Riglos Gran Corte 2006 til sin hovedret. Fænomenal vin med en fænomenal fremtid og går for at være en af Mendozas bedste blendvine. Stram, saftig, moden, subtil og dybdefuld vin. Tilbageholden, med snert af blåbær, vanille og kaffe. Efter lidt ilt finder man modne, mørkeblå bær, som får frugten til at præsentere sig blød og kælen, og alligevel skarp, kølig og stramt strømlinet med mineralske toner. Sødmen er holdt godt i ave. I munden er den læskende kølig med en snert af frisk mynte i eftersmagen. Massevis af mørkeblå frugt holder vinen køligt sammen. Vinens fylde rammer hele munden og i afgangen er den elegant med et ubrudt smagsaftryk. Vinen ligger 21 måneder på fransk eg. Alkohol: 14,5%
Pris 349 kr.

2017 Prälat Grosses...

Årgang: 2017
Slot: Weingut Schmitges
93 point på Vinbladet.dk Peter Winding skriver: "Krydret, mineralsk duft, æble, fersken, blomster og grøn peberfrugt. Fyldig, ren smag,let cremet, rank fyldt med energi og herlig, rensende syre i den let krydrede, frugtagtige eftersmag." 5,5 point på Houlbergs Vinblog "Uha - hvor er det luftigt og let, nærmest med en kalket luftighed og flyvende æbler, let olieret med blomster, fennikel, estragon, salte mineraler og en grøn champagnebrus-is. Smagen er blød og helt zen-agtig… nærmest smelter i munden og forkæler mine smagsløg. Det er æblemost og æblekage, kalk og luftig aerospace, meget ren og klar i munden. Jeg er igen både forstenet, forundret og lamslået over letheden i denne vin… det er så fint, så fint og igen vakler jeg mellem 5,5 og 6 af de fede, beskidte tommelfingre, men vil gemme lidt til vinen har fået alder og begynder at sige sit sande petroleumsfjæs." 5 stjerner på Flaskehalsen.nu Morten Wamsler skriver: " Det er en kæmpevin med en blød og lang eftersmag." Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. GG - eller Grosses Gewächs er betegnelsen for en tør vin produceret af druer med Auslese-kvalitet. Betegnelsen blev indført, fordi en Auslese i forbrugerens verden altid har været sød, og Auslese Trocken ville på en eller anden måde bare lyde forkert. GG er med andre ord det ypperste inden for tør Riesling i Tyskland og produceres kun fra de bedste besiddelser. Andreas Schmitges producerer altid sin GG på naturgær. Det er med til at give vinen en ekstra dimension. Gæringen foregår i kølige omgivelser og varer derfor cirka 5 måneder. Derefter hviler vinen på gærresterne i 3 måneder, og der foretages regelmæssig battonage, hvor gæren hvirvles op i vinen. Denne proces tilføjer vinen noget fedme og igen større kompleksitet. Vinen indeholder 5% druer der var angrebet af Edelfäule, dette tilføjer en lille spicy note. I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. 12,5% alkohol 8,0 g/l restsukker 7,8 g/l syre
Pris 349 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Produceret på deklassificeret kommunevin fra Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Dette er på mange måder et røverkøb. Her er noget af dybden fra de store og noget dyrere vine, samt en sprød syre og en mineralitet som imponerer.  Perfekt vin til skaldyr. Alkohol: 12,5%
Pris 349 kr.

2020 Walporzheimer...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Burggarten
93 Point i jylladsposten: Intens pinot fra gamle stokke på de terrasserede, skifferholdige marker ved Walporzheim. Klassisk Ahr og dog halvmoderne vin. Kompakt, tæt og knyttet, her er høj modenhed og pæn faddominans at spore. Masser af tørstof, flot intensitet og et solidt klem fra tanninerne. Næsen er både røget og let jordet i udtrykket. Den mørke frugt oser af blomme, kirsebær, medicinskab og lidt tobaksblade. Her er sågar urtebolsje og et strejf af baconfedt. Smagen er ganske kødfuld og løftes af en saltsmagende, drivende saftig syre og bittersød tannin. Vild ny parcel i Burggartens sortiment. Vild, fordi den ligger for foden af skifer-skråningen ved Kräuterberg, smager af skifer og røg, men er både frugtig moden og lækker. Det begrænsede udbytte i årgangen har givet usædvanligt flotte vine hos Burggarten. Vinen besidder en intensitet som er helt uhørt. Det er nærmest en eksplosion i munden. Det prirre og prikker med mørke bær og fyrige krydderier. Så intenst, og alligevel så elegant. Hvis du vil vide hvad ægte Ahr Pinot er, så har du chancen her. Viril, mineralsk, fornøjelig.  Alkohol: 13,5%  
Pris 355 kr.

2019 Laplagnotte Bellevue,...

Årgang: 2019
Slot: Laplagnotte Bellevue
Arnaud de Labarre var tidligere medejer af Cheval Blanc. Det siger lidt om hvilke kvalitetskrav han stiller til sig selv og sine omgivelser. Kun det bedste er godt nok. De vine han producerer på hans eget slot Laplagnotte Bellevue er bundsolide, ærketypiske Saint Emilion vine. Det er vine som disse der i tidernes morgen har givet området sit gode ry og rygte. Vinen er produceret på 70% Merlot og 30% Cabernet Franc og certificeret Økologisk. Dyb kompleks næse med mørke bær i retning af kølig solbær og blåbær. Vanille fra fad, samt en lidt røget kul og koks-agtig note. Fast bid fra ungdommelig tannin, men pakket pænt ind i saftig frugt. Eftersmag med mørke indtryk - røg, sort peber og lakrids. Flot vin, med masser af potentiale. Klarer nemt 5-10 år i kælderen.  Vinen er økologisk.
Pris 355 kr.

2019 Connetable de Talbot,...

Årgang: 2019
Slot: Chateau Talbot
Andenvin til 4. cru slottet Château Talbot.   Château Talbot´s marker er beplantet med 66% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot og 8% Petit Verdot. Hver parcel, hver druesort vinificeres for sig. Mosten gæres i et mix af rustfrit stål og trækar og overføres dernæst til egetræsfade hvor den hviler 14 måneder. Herefter forestår udvælgelsen af de fade der skal indgå i topvinen, og det helt rigtige blend skal findes. De fade, der ikke findes gode nok til topvinen er dem der finder vej til denne flaske. Fordelen ved en andenvin er, at der som oftest er meget vin for pengene her, i forhold til førstevinene, som er ekstremt efterspurgte. Elegant stilren Bordeaux. Saftig og lækker. En vin der med største fornøjelse kan drikkes nu, eller hvis man ønsker det, give den et par år i kælderen. Alkohol: 13,5%
Pris 355 kr.

2018 Demoiselles de...

Årgang: 2018
Slot: Larrivet Haut-Brion
4,1 Vivino 92 point af Gilbert & Gaillard Anden-vinen til Larrivet Haut Brion er i årgang 2018 intet mindre end et fantastisk køb! Vinen er produceret af 57% Merlot, 40% Cabernet Sauvignon, samt en lille del Petit Verdot og har tilbragt 18 måneder på fad. Duften rummer alt det terroir man kan ønske sig af en Bordeaux. Røde bær, peber, mokka og læder. I munden fortsætter de samme indtryk, men her suppleret med en delikat frugtsmag, der munder ud i en fast, lang og vedholdende eftersmag. Fremragende!    Alkohol: 12,5%
Pris 355 kr.

2017 Grüner Veltliner Brut...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Top Grüner Veltliner Brut Nature Grosse Reserve Flaskegæret Grüner Veltliner med hele 52 måneders flaske-lagring. Basisvinen er gæret på naturgær på ståltank. Og det er faktisk nødvendigt at nævne ståltanken, for vinen er så dyb og kompleks, at man skulle tro den havde været på egetræ. Smuk gylden farve. Duft af fersken, tørret abrikos og friske blomster. Cremet og lækker i munden, den fornemmes på ingen måde knastør. God kompleksitet i smagen, lidt rugbrød. Frisk, velsmagende og fornøjeligt. Alkohol 12,5%  Restsukker 2 g/l Syre 6,7 g/l
Pris 359 kr.

Pierre Darcys Rosé, Champagne

Årgang: NV
Slot: Champagne Paul Laurent
Vinområdet Champagne ligger omkring 100 km fra Paris. Området er verdensberømt for sin produktion af mousserende vin. Champagne Paul Laurent, der producerer denne ”Pierre Darcys Rosé”, ser det som sin fornemste opgave, at sørge for, at hver flaske de producerer afspejler kvaliteten og historien i regionen. Champagne Paul Laurent blev startet af Gilbert Gruet og hans kone Danielle i 1952 i byen Bethon under navnet Le Champagne Gruet. I 1993 ændrede virksomheden navn til Champagne Paul Laurent til minde om to familiemedlemmer. Da Gilbert døde i 1999 blev virksomheden overtaget af hans datter Jacqueline og hendes mand Bruno Heinrich. Jacqueline og Bruno fortsætter med at drive virksomheden i dag. Vinen er sammensat af 20% Chardonnay, 65% Pinot Meunier og 15% Pinot Noir. Vinen har tilbragt 3 år på flaske før degorgiering.   Flot lyserød farve. I næsen finder man noter af hindbær og engelsk lakrids. Lækker cremet smag hvor hindbær først dominer smagen for senere at blive overtaget af en lækker smag af lakrids. Flot og frisk Champagne. Til prisen er den uovertruffen.   Alkohol: 12% Restsødme: 9,5 gr/ltr
Pris 359 kr.

2016 Rahn Pinot Noir,...

Årgang: 2016
Slot: Mélanie Pfister
5,5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: "Bare først snif af Mélanie Pfisters 2016 Pinot Noir Rahn afslører omgående, at vi nu er kravlet en liga op ... fra Liga 2 til Liga 1, hvor vi spiller om det franske mesterskab. Vinen er selvfølgelig 100% Pinot Noir, som kommer fra marken Rahn ... en enkeltmark med en undergrund af kalksten. Vinen er lavet helt traditionelt med først alkoholisk gæring og derefter en malolaktisk gæring efterfulgt af lagring 14 måneder på brugte fade, hvorefter vinen er aftappet og klar til frigivelse. Vinen er duftmæssigt bestemt nogle af de samme aromaer som Pfister´s Pinot Noir Weg, men her er det hele altså bare varmere, mere rundt og har langt mere dybde, mere kompleksitet og samtidig også meget mere kirsebær. Ellers er der fortsat mirabeller, hindbær samt fennikel ... her måske endda decideret lakrids, som suppleres med tobak, læder, medicinskab, blomster og en parfumeret kant. Smagsmæssigt er der også langt mere kraft og saft ... igen dette varmere og mere cosy udtryk, hvor frugten virker lidt mørkere med kirsebær, tranebær og ribs. Den er slet ikke så grøn, syrlig og stram som Weg og har langt mere smag. Selvom den måske i duften kan virke moden, kogt eller svagt marmeladeagtig, så her den fortsat grøn og stram syre, hvilket giver en sammenhængende fin samt intens alsacisk Pinot Noir" Pinot Noir med dybde. I næsen finder man brombær og kirsebær, kamferolie og en anelse fad. Vinen kommer fra marken Rahn som er en enkeltmark med undergrund af kalksten. Efter Malolaktisk gæring lagrer vinen 14 måneder på brugte fade. Prøv den til and eller gris. Alkohol: 13%
Pris 359 kr.