Vin

Der er 9 varer.

Viser 1-9 af 9 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Malbec
  • Drue: Muscadelle

2023 Malbec, Finca la...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Family Wines
Denne vin har fået navn efter Finca la Zulema, som er det oprindelige Pulenta Estate. Firmaet har haft travlt med investeringer i jord og andre vingårde i de senere år, så denne vin er produceret som en hyldest til det, der var engang. Sådan smagte Malbec fra Pulenta Estate før verden gik af lave. Gården ligger i Lujan de Cuyo en subregion i Mendoza. Klimaet her er varmt og tørt. Jordbunden omkring vingården er meget lerholdig. Forholdene skaber en Malbec, der besidder delikat blomme-sødme og behageligt krydderi. Vinen fremstår mørk rubin-rød i glasset. Dufter saftigt og lækkert af blomme, blåbær og kardemomme. Delikat sødmefuld frugt i munden, der lynhurtigt får behageligt modspil af frisk syre og pirrende krydderi. Eftersmagen er lang og dvælende med bid af blåbær og hvid peber. Et super glas til for eksempel en sammenkogt ret.  Alkohol: 14,5%
Pris 168 SEK.

2021 Quinto Malbec, Riglos

Årgang: 2021
Slot: Riglos
5 Stjerner i Gastromand: Fadkrydret næse med kirsebær og sort peber. Stram, tør og tannisk mund med frisk syreafslutning.  Fin vin, der umiddelbart virker som et godt bud.  90 Point Tim Atkin 4,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Smagsmæssigt er det sød, mørk frugt ... blåbær, brombær, sød tobak samt chokolade, men heldigvis også en syre, som er godt integreret i vinen, hvilket også gælder de fede tanniner, som alligevel formår at sætte sig behageligt på dine fortænder i overmunden. Der er en vis frugtsødme, som er behagelig ... ikke så dyb og kompleks, men en vin, som alle vil kunne lide og vil passe godt til rigtigt mange måltider, herunder endda også lidt julemad. Denne vin er produceret på 88% Malbec samt 12% Cabernet Franc. Ouinto Malbec 2019 fremstår med en saftig varm duft af brombær, rabarber og søde kirsebær, samt spicy BBQ noter. Smagen er frisk, frugtig og let krydret. Finish med godt bid og vedholdende krydderi af kakao og peber. Super vin til en varm aften ved grillen. Alkohol: 14,5%
Pris 176 SEK.

2023 La Flor Rosé, Malbec,...

Årgang: 2023
Slot: Pulenta Estate
Druerne er høstet manuelt og har efter ankomst til vingården tilbragt 12 timer i tank, for at mosten kunne trække farve og smag af druernes skind. Gæringen er foregået ved lav temperatur på rustfri ståltanke. Herlig rosévin med en duft og smag af jordbær og havtorn. Smagen besidder god fylde og intensitet der ender i friskt syrligt bid. Skøn vin til et uhøjtideligt glas på terrassen, eller som aperitif. Alkohol: 13%
Pris 194 SEK.

2022 La Flor Malbec,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point Houlbergs Vinblog Druerne til vinen er høstet manuelt og sorteret inden de er gået til gæring. Gæret på naturgær i åbne kar af cement og har dernæst tilbragt 6 måneder på 2-3 år gamle træfade. Vinen dufter af mørke bær, mokka, skovbund og lakrids. Smagen er frisk og frugtrig med blommesødme og fyrigt krydderi - især peber dominerer. Flot eftersmag der slutter i et bid med lidt mokka og bitter chokolade. En fortræffelig vin til svine- eller kalvekød. Alkohol: 14,5%
Pris 194 SEK.

2022 Malbec, Alto Agrelo,...

Årgang: 2022
Slot: Pulenta Estate
93 point af James Suckling Malbec fra særligt udvalgte parceller på Pulenta´s vinmarker. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen fornys hvert år. Lækker dyb blomme/brombær-næse med et tvist af lakrids og plumkage. Dyb mørk frugt igen i munden. Blomme og sød lakrids. Næsten "salmiakket" eftersmag. Lakrids med lakrids på, men nydeligt pakket i mørk frugt. Johan Bülow - taste and learn :-) Alkohol: 14,5%
Pris 324 SEK.

Old Vine Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af James Halliday 5,5 stjerner fra Houlberg: "Som med Noble Muscadelle har vinen en sjov eller speciel duft af banan, blomster, urter, honning, mjød, karamel, tørret frugt og i det hele taget mere aromatisk. Der er svesker, tørret abrikos, kaffe og sød finsk lakrids. Igen er smagen nærmest karamelsaft, masser af nektarsødme, honning, tørret frugt, en varm alkohol, valnødder og så igen en god mængde sød lakrids. 93 point" Navnet Muscadelle er synonym for Pinot Gris på disse kanter. Ikke at det gør nogen forskel om denne vin er produceret på noget man kender, for den smager ikke som noget man kender. Hedvinen har lagret ca. 15 år på træfade i et varmt blikskur og er intet mindre end enestående. Farven vidner om stort koncentrationsniveau, og man bliver ikke skuffet over næse og smag. I næsen finder man svesker, friskmalet kaffe, sød lakrids og varm asfalt. Smagen er utroligt intens, den besidder en fed olieret sødme, der aldrig bliver kvalmende fordi syre, alkohol og smagsindtryk bombarderer tungen. Besidder et friskt abrikos-agtigt bid, og en vidunderlig lang eftersmag med sød lakrids og mokka.   Alkohol: 18%  
Pris 389 SEK.

2020 Gran Malbec, Alto...

Årgang: 2020
Slot: Pulenta Estate
5 stjerner i EkstraBladet: "Flot tæt blommenæse. Koncentreret med masser af sorte bær, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang krydret afslutning"  Druerne til denne vin er specielt udvalgt fra gårdens bedste parceller. Skallerne har gennemgået en 48 timers kold macerering med mosten for at udvinde maksimal aroma af disse. Gæringen er foregået dels på rustfri ståltanke, dels på træfade og efter endt gæring har vinen lagret 18 måneder på fransk eg. Vinen er tæt mørk og dybrød. Blåbær, eucalyptus, vanille og mørk chokolade i næsen. Flot sødmefuld frugt i smagen, der ender i et krydret bid og en god fast syre. God lang eftersmag der byder på kardemomme og peber. En fest af en Malbec, der sagtens kan klare flere år på flaske. Alkohol: 14,5%
Pris 480 SEK.

Grand Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
96 point af Robert Parker 94 point i Wine Enthusiast 98 point af James Halliday 94 point af Stephen Tanzer 5,5 stjerner fra Houlberg: "...næsen her er tør og nøddet … virker som om, at egefadene her har mere bid, for duften er også røget, har lidt fladhed, men ellers er der igen karamel, en moden, tørret frugt af tørrede abrikoser og tørrede blommer, lidt karameliserede valnødder, kaffe og vanilje. Selvom vinen i munden er tyktflydende nektar, så finder man alligevel en vis frisk frugt sammen med nødder, karamel samt den tørrede frugt. 93 point" Røget næse, med hø og gæret græs, men også karamel og nybagt rugbrød. Balsamerende mundfylde. Dybt og mørkt. Sødt, men alligevel ikke sødt. Pirrende syre og prikkende tørstof gør sødmen næsten ikke-eksisterende. Vinen er den lidt introverte og afventende type, som alligevel er utroligt rar. Muscadelle driller sin gæst. Man tror man har styr på den, men det har man aldrig helt. Smuk.
Pris 1.684 SEK.

Rare Muscadelle,...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
99 point af Robert Parker 100 point i Wine Enthusiast 98 point i Wine Spectator 98 point af James Halliday 6 stjerner fra Houlberg: "I næsen en koncenteret, tæt, tyktflydende og tjærefed aroma, tør samt moden, kokos, espresso og i det hele taget mere aromatisk end Rare Muscat, mere pågående. Der er et tydeligt fadpræg, vanilje, en omgang tørrede figner samt sød tobak. Smagsmæssigt er det en vildt koncentreret magiterning med forkælelse af din søde tand. Det er nektarsødme i 4. potens, som sætter sig rundt i din mund … har chokolade, rosiner, tørret frugt, figner, nøddeekstrakt, kaffe, karamel, voldsom og sød. Jeg er nok mere til Muskat vinene, men for pokker denne smager godt og dermed 96 point" Helt vild intensitet i næsen. Mokka og karamel gange to i forhold til Grand Muscadelle. Spicy og urtet, masser af rugbrød. Sød lakrids, hø og røg er stadig med. Det er så ufatteligt, at en sådan velsmag kan skabes på et træfad i en stål-lade. Det er himmelsk. Personligt er det min absolutte favorit fra Chambers. Fordi det er en kende mere elegant, en kende mere dybt og udfordrende end Muscat. Men det er og bliver en smagssag. Det er to utroligt smukke kompetenter.
Pris 2.984 SEK.