Store flasker - Magnum & Jeroboam

Magnum & Jeroboam

KÆMPE STORE IMPONERENDE FLASKER....Magnum (1½ l.) og Jeroboam (3 l.)

Festlige flasker til receptioner, fødselsdag m.m hvor de altid er grobund for stor opmærksomhed og samtaleemne. 

Men du behøver da heller ikke give den væk - kan du bare ikke få nok af din yndlingsvin, så er magnum og jeroboam løsningen.   

Vi sender gerne flaskerne, hvis du vil overraske en du holder af.

Der er 3 varer.

Viser 1-3 af 3 element(er)

Aktive filtre

  • Vingårdens navn: Weingut Schmitges
  • Region: Mosel

2025 Rosé Spätburgunder...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Schmitges
Schmitges har skabt en velsmagende, frisk, sødmefuld, guddommelig saft, som man ikke kan andet end holde af. Eneste problem er, at flaskerne er for små. Vinen er produceret på Spätburgunder, med ganske kort skindkontakt. Nok til, at vinen har fået sin let pinke kulør fra skallerne, og nok til, at vinen dufter og smager af Pinot Noir. Det dufter af jordbær, honningmelon, orangeskal og Kongen af Danmark bolsjer. Sødmefuld og saftig smag, den er sød ja, men med pirrende frisk og let krydret eftersmag. Server den kold og drik den i muntert selskab. Hvis selskabet ikke er muntert, så skal det nok blive det! Alkohol: 12% Syre: 7 gr/ltr Restsødme: 10 gr/ltr
Pris 339 kr.

2019 Erdener Prälat Privat...

Årgang: 2019
Slot: Weingut Schmitges
6 thumbs up Houlbergs Vinblog: der er lige tilstrækkelig af alle elementer uden nogle dominerer. Der er fyldig eksotisk frugt, grillede citroner, salte mineraler, saftige æbler, lidt grape, en drilsk fed syre … men alt doseret til perfektion og måske derfor har Schmitges kaldt den Private Reserve og gemt den til familien … men nu drikker jeg min og er en glad, sød dreng Erdener Prälat hyldes af topproducenter som værende en af de bedste marker ved Mosel. Med en stigningsprocent på op til 60, så er skråningen ikke ligefrem for drueplukkere med højdeskræk. Samtidig slår marken en næsten ampfi teater lignende bue og suger derfor nærmest sol og varme til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år. Schmitges har selv to parceller på Pralat. Denne er fra den allerøverste af parcellerne. De skriver ikke GG aka Großes Gewächs på vinen, da vinen jo ikke er tør, men den er altså fortsat lavet med nogle af de bedste druer hos vinhuset. I næsen findes tropisk frugt, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Et monster af en Riesling, der vil kunne gemmes i minimum 10 år uden problemer. Vinen er halvtør 11% alkohol 30 g/l restsukker 7,4 g/l syre
Pris 699 kr.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
6 stjerner hos Houlberg.dk "Smagen er virkelig blød og cremet, og vinen har nærmest lidt erotisk buttede håndtag aka en let flommefedme. Gule æbler, melon, fersken og citroner, men ingen vild syre. I stedet er der æblesødme, et rent mineralsk bid, jern samt en sindssyg lang eftersmag med umodne, grønne æbler. Det er Riesling topklasse" 91 Point Din Vinguide: "Åben charmerende vin. Lidt sødme i balancen og moden frugt i munden. Kompleksitet i afslutningen til at udvikle sig." I 2016 eksperimenterede Andreas Schmitges med at producere tre topvine på henholdsvis  granitfad, ståltank og træfad . Eksperimentet har ført indkøb af endnu et granitfad, samt et par fantastiske GG´er årgang 2018 med sig. Denne udgave fra Erdener Treppchen er gæret på spontangæret på granit og har derefter tilbragt 5 måneder sur lie i granitfadet. Inden aftapning har vinen fået lov at modne 3 måneder på et stort gammelt træfad. Kombinationen granit/træ er særdelses vellykket. Friskheden og renheden fra granitten, kombineret med let krydderi fra træfad er enormt vellykket, og et resultat af netop 2016 udgaverne. Vinen dufter af malt, græs, klatre-hortensia, tørret citron-skal og lime. Smagen er cremet, med lækker sødmefuld lidt fersken-agtig frugt, der langsomt glider fra det delikat frugtige over i et frisk køligt citrus-bid. At drikke denne prægtige Riesling, føles som en stille kølende vind på en varm sommerdag. Fremragende vin til skaldyr. 13,0% alkohol 7,1 g/l restsukker 6,0 g/l syre
Pris 799 kr.