Der er 208 varer.

Viser 37-48 af 208 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Mousserende vin
  • Type: Rosévin
  • Type: Rødvin

2024 Opus de Malijay, Côtes...

Årgang: 2024
Slot: Château Malijay
3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Druesammensætningen i denne Côtes du Rhône Villages fra kommunen Plan de Dieu er 50% Syrah og 50% Grenache fra 80 år gamle stokke. Druerne kommer fra en speciel meget stenet parcel, der får den til at ligne en mark der burde ligge i Chateauneuf-du-Pape. Vinen har gennemgået en kølig gæring samt efterfølgende macerering, hvor den færdige vin har fået lov at trække farve og aroma på skindet. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12 måneder på franske egetræsfade. Resultatet er blevet en vin, der rent faktisk også smager som en Châteauneuf-du-Pape. Syrah virker mere dominerende i denne årgang. Det er mere mørke noter der dominerer i duften. Mørke blommer, mirabelle og sød lakrids. Til gengæld er alkoholen røget i vejret, hvilket burde betyde højere andel Grenache. Men blandingsforholdet skulle altså være det samme. Smagen er delikat og saftig igen med mørke bær og pirrende krydderier. Vi var på halen over andre årgang, men denne tager lige en halv stjerne mere. Super saftigt, super potent, og helt vildt fantastisk vin til juleanden. Alkohol: 14,5%
Pris 185 kr.

2023 Secateurs Red Blend,...

Årgang: 2023
Slot: A.A. Badenhorst
Vi er overbevist om, at Adi Badenhorst er den mest spændende vinmager i Sydafrika. Han er også den mest frustrerende. Hans tilbagelænede, selvironiske, legende måde får dig til at gætte og får dig til at spekulere på, om han har nogen idé om, hvad han rent faktisk laver, om han bare smider nogle druer i en kar og håber på det bedste, men vi ved godt, at der er en enorm mængde ekspertise, der foregår bag lukkede døre, når ingen er i nærheden for at se hans dygtighed og flid. Dette blend er lavet på Cinsault, Grenache og Syrah. Når druerne ankommer til vingården køles de ned og gæres uden knusning af druerne. Vinen gærer ca. 4 måneder for herefter at hældes på 4000 liters træfade.  Vinen er saftig med lækre aromaer af moden rød frugt ledsaget af lidt sødelige krydderier. På ganen er den let, glat og meget fleksibel med fine tanniner og en forfriskende finish. Nyd denne vin til lette sommerretter, fjerkræ og ost.  14% alkohal
Pris 159 kr.

Why Taille Rosé,...

Årgang:
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Naturvin Zweigelt, Syrah og Pinot Noir i en harmonisk kombination. Lagret på bærmen i rustfri ståltanke, denne rosé er lige det, du skal bruge for at vende til sommertilstand. Why Taille er en række vine skabt af druer udvalgt til vingårdens bedste mousserende vine, men fra den anden del af presningen (Taille), som ikke bruges til bobler, grundet dens lavere syre. På den anden side er denne ret velegnet til den letdrikkelige en af slagsen. Vinen dufter af kirsebær, rabarber er let og ufiltreret. Alkohol: 11% Restsukker: 1,5 gr/ltr  Syre: 6 gr/ltr 
Pris 159 kr.

Funambul Cava Brut Natura,...

Årgang:
Slot: Azul y Garanza
På Bodegas Entre Vinyes dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs, som lokker dyreliv til, der sørger for biodiversitet, som Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret.  Denne økologiske Cava er produceret på druerne 50% Xarello, 30% Macabeo og 20% Parellada. Vinen er produceret på den traditionelle Champagnemetode med flaskegæring og i dette tilfælde 20 måneders lagring på flasken med gæren for at tilføje kompleksitet. Vinen er Brut Natura, det vil sige knastør og der er ikke tilsat dosage ved degorcieringen. Alkohol: 11,5%
Pris 159 kr.

Funambul Cava Brut, Bodegas...

Årgang:
Slot: Bodegas Vinyes
6 stjerner Den Korte Avis 90 point i DinVinguide Thilde Maarbjerg skriver: "Mineralsk, kalket duft, grønne æbler, lidt blomster. God duft. Ren smag, god frugt med dybde. Vital, intens og forfriskende. Meget drikbar."  5 Stjerner i Politiken Velafbalanceret, præcis vin. Modne citrustoner, floralt præg og pæn dybde. Hverken sødmefuld eller knastør. Ganske elegante bobler. God allrounder og fin pris. På Bodegas Entre Vinyes dyrkes økologisk og de buskvoksende vinstokke er ofte omgivet af græs, som lokker dyreliv til, der sørger for biodiversitet, som Maria Barrena mener er vigtigt for at opnå naturlig balance både i mark og vin. Alle disse faktorer resulterer i meget lille udbytte med stor intensitet. Tanken om det naturlige fortsætter i kælderen. Alle vine gæres på naturgær og tappes ufiltreret.  Denne økologiske Cava er produceret på druerne 60% Xarello, 35% Macabeo og 15% Parellada. Vinen er produceret på den traditionelle Champagnemetode med flaskegæring og i dette tilfælde 15 måneders lagring på flasken med gæren for at tilføje kompleksitet. Vinen er Brut, det vil sige tør, og tilsat under 0,5 gram dosage pr. flaske. Alkohol: 11,5%
Pris 159 kr.
  • -30%

2024 Lagrein Rosé, Muri-Gries

Årgang: 2024
Slot: Muri-Gries
Frugtig bouquet med klare noter af kirsebær, hindbær og ribs, frisk og legende i smagen. Farven er kirsebær rød og vinen har en fyldig struktur, fin syre, attraktiv friskhed og ungdommelig vinagtig karakter. En vin, der afspejler sin oprindelse og har en skøn velholdende lang afslutning. En kompleks vin med finesse og karakter - til fisk, grill eller på terassen en varm sommerdag. 5.20 g/l syre 2.5 g/l restsukker 13,50 % vol.
Normalpris 229 kr. -30% Pris 160 kr.

2025 Rosé Spätburgunder...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Burggarten
Smuk halvtør rosé produceret på Pinot Noir med kort skindkontakt. Vinen er gæret og lagret på rustfrit stål for at bevare frikhed og frugt. Vinen dufter af jordbær, kirsebærblomst  og en anelse nybagt brød. I munden er vinen cremet og delikat med friske noter af jordbær og fersken. Lækkert frisk bid i eftersmagen, der udligner sødmen og gør denne vin til et utroligt behageligt selskab. Alkohol:11% Syre: 7,5 g/l Restsukker: 16 g/l 
Pris 195 kr.

2024 Frühburgunder Trocken,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Burggarten
5½ stjerne på Houlbergs Vinblog "Æterisk let, syrlig og krydret. De lyse frugter er skønne, friske og syrlige, ribs, hindbær og umodne kirsebær. Syren er frisk og letlevende, letheden bedårende og sammenlagt en frisk, syrlig, blomsterrig vin." Pinot Noir Précoce er som navnet antyder en mutation af Pinot Noir. Mutationen er blevet rendyrket, da den har Pinot Noir´s indsmigrende karakter, men opnår denne på en langt kortere vækstsæson end Pinot Noir. I Tyskland kaldes sorten for Frühburgunder og dyrkes med stor succes i det kølige klima.  Burggarten´s Frühburgunder behandles på samme måde som husets Spätburgunder. Vinen har tilbragt et år på store træfade inden den er tappet på flaske. Vinen er nok transparent, men med fin farvedybde af en Frühburgunder at være. Dufter af røde bær, kamfer, lidt karamel og varme krydderier. Fyrig og elegant smag, med overraskende dybde. Vinen lever længe på tungen. Et rigtig dejligt glas, som bør serveres kølig til en salat eller et let måltid med kylling. Alle vil elske den. Alkohol 13,5%
Pris 195 kr.

2025 Drei Brüder Rosé,...

Årgang: 2025
Slot: Weingut Burggarten
Smuk rosé produceret på Pinot Noir med kort skindkontakt. Vinen er gæret og lagret på rustfrit stål for at bevare friskhed og frugt. Vinen dufter af jordbær, kirsebærblomst  og en anelse nybagt brød. I munden er vinen tør og delikat med friske noter af jordbær og et lækkert frisk bid i eftersmagen, vinen er perfekt til fisk. Alkohol:12% Syre: 7,0 Restsukker: 6,9 
Pris 195 kr.

2021 Lena, Corvina,...

Årgang: 2021
Slot: Monte del Fra
91 point Winescritis.com 91 point James Suckling 16,5 point James Robinson Lena er produceret på druen Corvina, primært høstet i Custoza området syd for Garda-søen. Vinen er en såkaldt ”Appassimento” hvilket vil sige at en del af druerne er tørret på bedste Amarone manér før gæringen er startet. I dette tilfælde har halvdelen af druerne tørret 30 dage. Tørringen koncentrerer sukker og aroma-indhold i druerne. Efter endt gæring er vinen lagret på 2-3 år gamle barriques. Vinen dufter af lavendel, orangeskal, rosenbed og store saftige mørke kirsebær. Smagen besidder stor fylde og frugtsødme og ender i et frisk syrligt bid. Fortrinlig vin til kalvekød.  Finansbureauet skriver: "Druerne får på bedste Amarone vis lov til at tørre lidt før gæringen sættes i gang, dog uden at vinen af den årsag minder specielt meget om sin berømte storebror. Ganske vist besidder vinen pæn volumen og fylde. Og kirsebærpræget finder man også i både næse og mund. Men vinen besidder en forfriskende spændstig syre, som pakker de sødmefulde undertoner perfekt ind og skaber en vin lidt udover det sædvanlige. Den er prisfastsat som en gennemsnitlig Ripasso, men er efter undertegnedes vurdering langt mere spændende, end hvad man normalt finder i samme prisklasse i det norditalienske."   Alkohol: 14,5%
Pris 195 kr.

2023 Spätburgunder Classic,...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
91 point i Jyllandsposten: Klassisk Ahr-signatur her. Frugten er let røget og mineralsk med noter af aske og våde sten ved siden af de røde bær, urtebolsje og et strejf af vanilje. Munden er let og luftig, antrittet animerende og saftspændt med dejlig harmonisk syre, der løfter vinen over i en saftig finale. 5 THUMBS UP på Houlbergs vinblog: Druerne til Spätburgunder Classic kommer fra flere forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke, så derfor smager jeg blot på vinen. I glasset en herlig lys og teglstensrød og transparent farve, mens duften byder på animalsk landlighed, masser af lys frugt, jordbær, kirsebær og ribs, lidt nelliker, røg, sødme, brændte elementer samt vanilje, mælkechokolade med god rundhed. Det dufter sgu bare skidegodt. I munden er der en lidt bitterhed og røgede elementer ... frugten mest tranebær, jordbær og saftige kirsebær, masser af hvid peber, delikat sødmefuld og så har den en lys, let og elegant syre, lækker mineralitet, runde tanniner og samlet en kølig stil. For en Gutswein holder Paul Schäfer et vildt højt niveau, så atter 5 store tomler med pil opad Rystende lækker entry level Pinot Noir! Paul Schäfer beviser her, at han er en hamrende dygtig vinmager, der vil tages alvorligt. Her er virkelig kælet for druerne i produktionslokalet, afsluttet med lagring i 12 måneder på store gamle egetræsfade. Harmonisk smagsmæssigt. Her er masser af jordbær, hvid peber og vanille i næsen. Lækker mundfyldende frugt, igen med jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen. En flot vin til retter med fjerkræ. Alkohol: 13%
Pris 225 kr.

2021 Zinfandel, McManis...

Årgang: 2021
Slot: McManis Family Vineyards
Årgang 2020: BEST BUY (90point) Wine Enthusiast SØLVMEDALJE - San Francisco Wine Competition McManis Family Vineyards blev grundlagt af Jamie og Ron McManis i 1990 og er beliggende i Ripon ved San Joaquin og Stanislaus Rivers. McManis Family Vineyards ejer 1457 hektar vinmarker og i 1997 investerede de i et helt nyt ”state-of-the-art” winery for at maksimere den i forvejen høje kvalitet. Nybygningen har da også vist sig at være en særdeles god investering, i form af talrige præmieringer af deres vine. McManis’ vision er, at producere de fineste vine. Hvert eneste trin i produktionsprocessen og hver eneste forretningsmæssige beslutning overvejes ganske nøje for ikke, at gå på kompromis med den høje kvalitet. Dette resulterer da også i, at McManis’ vine er fantastiske, behagelige og fint afrundede vine, hvor man virkelig får ”value for money”. Vinen besidder flotte aromaer af modne solbær og friske jordbær. Noter af karamelliseret sukker og vanilje er også til stede. Vinen er rig, blød og cremet i munden, og de aromaer, som duften besidder, findes ligeledes i smagen. Vinen lagrer 6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade (nye og gamle). Alkohol: 14%
Pris 169 kr.