Kalvekød

Vinguiden_Kalvekød_1.png

Kalvekød & vin

Kalvekød er lyst og mildt kød og kræver en tilsvarende let og mild flot afrundet vin.
Til kalvekød kan du med succes både anvende rødvin og hvidvin.

Rødvin til kalvekød

Vælger du at servere rødvin til det lyse kalvekød, skal vinen være let, elegante og uden
den store kompleksitet. Et godt valg, kunne være en tysk Pinot Noir, italiensk Barbera/Merlot eller en let fransk rødvin på Pinot Noir druen. 

Tysk Pinot Noir fra Burggarten

Italiensk Barbera fra La Bioca

Italiensk Melot fra Ottella

Fransk Pinot Noir fra Domaine de la Metairie

Hvis retten med kalvekød er kraftigt krydret fx en gryderet, ragout eller har kraftigt tilbehør, kræver det en lidt mere fyldig vin. En fyldigere tysk spätburgunder eller fransk Pinot Noir, en italiensk Sangiovese fra Toscana eller oversøisk Pinot Noir. 

Hvidvin til kalvekød

Vælger du derimod at servere hvidvin til kalvekød, vil en fyldig hvid Bourgogne på Chardonnay druen, en tysk grauburgunder (Pinot Gris), fransk Pinot Gris eller tysk Riesling være oplagte gode valg.

Fransk Bourgogne/Chardonnay fra Olivier Leflaive

Tysk Riesling fra Schmitges

Der er 34 varer.

Viser 1-12 af 34 element(er)

Aktive filtre

Halvflaske: 2022 Riesling...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Kølig afdæmpet næse med lidt fersken og blomst. Smagen byder på cremet delikat frugtsmag og en stringent mineralitet, som løfter denne vin til et niveau hvor den slet ikke hører hjemme. Et brag af en vin til en meget, meget fornuftig pris. Drik den som ledsager til lette fiskeretter, suppe, sushi eller tærter. Restsukker 8,9 gr./ltr. Syre 6,9 gr./ltr. Alkohol 12,5%
Pris 85 kr.

2022 Merlot, Venezia, Vigna...

Årgang: 2022
Slot: Vigna Dogarina
Vinen er produceret af Merlot druer høstet på Vigna Dogarina´s marker omkring Trieste i Norditalien. Det er en flot og saftig rødvin med tobak, læder og let bærsødme i duften, og pirrende krydderi i eftersmagen. Fin vin til pasta eller fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 99 kr.

2023 Grande Réserve Syrah,...

Årgang: 2023
Slot: Dumanet
Vinen besidder, på trods af sydfrankrigs kvælende varme, en friskhed og en kølig frugt, som var den høstet på noget nordligere breddegrader. Vinen er gæret og lagret på rustfri ståltanke for at bevare druernes fine karakter. Storladen næse med hyben, blomme, blåbær, friskkværnet peber og lakrids. Delikat og sødmefuld frugtsmag, der får fint modspil af let syrligt bid. Her er masser af duft og smag, der lige frister til, at man kan tage et glas mere. Rent, friskt, dybt, poleret og pænt. Lækker vin til grillet kød. Alkohol: 13,5%
Pris 105 kr.

2024 Riesling "Vom Haus",...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
5 stjerner på Houlbergs Vinblog: Hvor dufter det godt ... klare med både moselsødme, en blød frugt med melon, fersken, mandariner, grønne æbler, blomster, nødder og alt virker let, luftigt og fint balanceret. Der kommer også - som sidst en smule astronaut-is og lidt søde krydderurter.  Smagen er ren, let, sød, saftig læskende og har pænt med pæn mosesødme suppleret med lemon og grape, grønne æbler samt en fin citron- og æblesyre. Vinen har denne flotte balance mellem lidt sødme, bitterhed, frisk og let frugt. Det er vildt flot niveau for en Gutsriesling. 3,9 Vivino Vinen er lavet på druer fra det flade stykke i Erden og kold gæret på rustfri ståltanke for at beholde lethed og mineralitet. Dejlig aromatisk og let næse, umodne grønne æbler, fersken, melon, clementiner, hvide blomster, meget floral og har derudover et lille sødligt strejf. Alkohol 12% Syre 8 gr/ltr Sukker 8,8 gr/ltr
Pris 129 kr.
  • -20%

2022 Bodegas Medrano Irazu...

Årgang: 2022
Slot: Bodegas Medrano Irazu
Noter af modne frugter med et strejf af vanilje og ristet brød fra fadene. Lys kirsebærfarve med violette kanter.  I smagen er den fyldig og elegant med bløde tanniner og en lang, ren eftersmag. Druerne af stilkes og knuses for herefter at gære i 10 dage ved en kontrolleret temperatur på maksimalt 28°C. Vinifikationen afsluttes med 12 måneder på franske egetræsfade og mindst 6 måneder på flaske. Bodegas Medrano Irazu blev grundlagt af Luis Medrano i 1984. I 1995 overtog Amador Medrano, Luis' søn tøjlerne til projektet, inkorporerede hans ideer og producerede Rioja Alavesa-vinene. I 2008 begyndte de at producere deres Estate vine, med det formål at fremhæve hver parcels maksimale udtryk. Landsbyen El Villar de Álava, ved foden af ​​Sierra de Cantabria, er stedet hvor vingården og en stor del af deres vinmarker, som tilhører oprindelsesbetegnelse Rioja, ligger.
Normalpris 129 kr. -20% Pris 103 kr.

2023 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog 4 Stjerner i Vinavisen: En vegansk hvidvin med god frugtfylde og en hel del sødme uden af være direkte sød samt en anelse banan i eftersmagen. 4,1 Vivino Vel nok den mest traditionelle Mosel-vin i vores sortiment. Stefan Erbes søger altid balancen mellem sødme og syre i hans vine, og er klart orienteret mod at udnytte vinenes syre til at opnå restsødme. Han besiddelser ligger næsten alle på Ürziger Würzgarten. Marken med den røde skifer. Det er næsten som om skiferens farve går igen i vinen. Det er eksotisk spicy Riesling der kommer herfra. Vinen byder på lækker sødmefuld næse med papaya og fersken. Smagen er sødmefuld og frisk på samme tid og ender ud i et let krydret bid. En super vin til asiatiske retter. Restsødme 22 gr./ltr. Syre 6,8 gr./ltr. Alkohol: 10,5%
Pris 135 kr.
  • -20%

2023 “CAPPONE” Villa...

Årgang: 2023
Slot: Villa Calcinaia
91 point Houlbergs Vinblog Vinhuset Conti Capponi – Villa Calcinaia er et historisk vinhus beliggende i Greve in Chianti i hjertet af Chianti Classico-regionen i Toscana og derfra smager jeg nu 4 af deres Chianti vine og starter med denne 2023 Cappone Chianti Classico. Vinhuset holder til i den store, gamle og smukke ejendom Villa Calcinaia og blev grundlagt tilbage i 1524 af Sebastiano del Caccia og Niccola di Andrea Capponi, men dengang så ejendommen meget anderledes ud end i dag. Siden dengang er ejendommen også bygget støre, bl.a. sørgede grev Ferrante Capponi i 1643 for, at antallet af tilhørende gårde også blev øget med Sepale, Calcinaia, San Piero al Pino og Bastignano, mens grev Ferdinando Carlo Capponi i anden halvdel af 18. århundrede  sørgede for,  at der blev bygget til villaen og der blev også lavet gæringskældre, et orangeri samt et kapel. Familien Capponi har gennem århundreder forfinet deres vinproduktion, der i dag er internationalt anerkendt. De har i dag omkring 200 hektar jord med oliventræer, vinstokke og fyrretræer, men det er kun 30 hektar, som er vinmarker, hvor de dyrker kendte klassiske druesorter som Sangiovese og Canaiolo til deres Chianti Classico D.O.C.G. vine. Det er i dag greven Sebastiano Capponi, som leder vingården, der også byder på agri turismo aka udlejning af værelser og derudover tilbyder guidede ture, vinsmagninger og gastronomiske oplevelser. I løbet af de sidste 50 år har Capponi løbende investeret i deres vinfremstilling for at forbedre kvaliteten og samtidig tage hensyn til områdets terroir og dets respekterede traditioner. Villa Calcinaia startede med økologisk landbrug i år 2000, på olivenlundene i begyndelsen og udvidede derefter først til de gamle vinmarker plantet mellem 1959 og 1975 og senere på alle vinmarkerne. Godset har en meget vigtig historisk arv af vinstokke og oliventræer, der går tilbage til slutningen af det 19. århundrede og er så løbende  blevet formeret med de nye beplantninger. Cappone Chianti Classico, der er lavet på 100% Sangiovese, der håndplukkes fra de yngre vinstokke og så er gæring sket i rustfri ståltanke over 8 dage efterfulgt af maceration over på 12-18 dage. Lagringen finder sted i cementtanke over en periode på 15 måneder og yderligere 3 måneder på flasken før frigivelse. I glasset kan du nærmest se, at det er Sangiovese ... har denne let knækkede brunrødlige kant, mens duften byder på rå champignon, sødlig tobak, skovbund, brændt papir og frugt med kirsebær, sorte kirsebær, tranebær og let kalvefond ... virker duftmæssigt klart mere moden end årgang 2023, men det er kun lækkert. Smagen er både frisk, dansende og balanceret ... det smager fremragende og frugten af kirsebær, tranebær og let ribs giver vinen denne friske smag, der suppleret med en lidt citronagtig syre, der får følgeskab af stenet mineralitet og ungdommelige vilde tanniner, der lige river dig godt rundt. Tanninerne er fortsat unge og uregerlige, men de lover godt for udviklingen vinen. Alkohol: 13%
Normalpris 149 kr. -20% Pris 119 kr.

2024 Riesling Grauschiefer,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Kølig afdæmpet næse med lidt fersken og blomst. Smagen byder på cremet delikat frugtsmag og en stringent mineralitet, som løfter denne vin til et niveau hvor den slet ikke hører hjemme. Et brag af en vin til en meget, meget fornuftig pris. Drik den som ledsager til lette fiskeretter, suppe, sushi eller tærter. Restsukker 8,9 gr./ltr. Syre 6,9 gr./ltr. Alkohol 12,5%
Pris 149 kr.

2024 Riesling Vom Berg,...

Årgang: 2024
Slot: Weingut Schmitges
4,1 Vivino QbA fra den øverste del af Erdener Treppchen og Erdener Herrenberg. Cremet fersken og ananas med rank syre og flot mineralitet. Vinen har restsødme, men sødmen får meget fint modspil af vinens syrlighed. Perfekt ledsager til krydrede eller stærke retter med fjerkræ eller fisk. Sødmen giver fint modspil til det stærke. Kan også anvendes til sushi hvor soya, wasabi og ingefær får lidt modvægt. Restsukker 19 gr./ltr. Syre 7 gr./ltr. Alkohol 11,5 %
Pris 149 kr.

2023 Secateurs Red Blend,...

Årgang: 2023
Slot: A.A. Badenhorst
Vi er overbevist om, at Adi Badenhorst er den mest spændende vinmager i Sydafrika. Han er også den mest frustrerende. Hans tilbagelænede, selvironiske, legende måde får dig til at gætte og får dig til at spekulere på, om han har nogen idé om, hvad han rent faktisk laver, om han bare smider nogle druer i en kar og håber på det bedste, men vi ved godt, at der er en enorm mængde ekspertise, der foregår bag lukkede døre, når ingen er i nærheden for at se hans dygtighed og flid. Dette blend er lavet på Cinsault, Grenache og Syrah. Når druerne ankommer til vingården køles de ned og gæres uden knusning af druerne. Vinen gærer ca. 4 måneder for herefter at hældes på 4000 liters træfade.  Vinen er saftig med lækre aromaer af moden rød frugt ledsaget af lidt sødelige krydderier. På ganen er den let, glat og meget fleksibel med fine tanniner og en forfriskende finish. Nyd denne vin til lette sommerretter, fjerkræ og ost.  14% alkohal
Pris 159 kr.

2021 Zinfandel, McManis...

Årgang: 2021
Slot: McManis Family Vineyards
Årgang 2020: BEST BUY (90point) Wine Enthusiast SØLVMEDALJE - San Francisco Wine Competition McManis Family Vineyards blev grundlagt af Jamie og Ron McManis i 1990 og er beliggende i Ripon ved San Joaquin og Stanislaus Rivers. McManis Family Vineyards ejer 1457 hektar vinmarker og i 1997 investerede de i et helt nyt ”state-of-the-art” winery for at maksimere den i forvejen høje kvalitet. Nybygningen har da også vist sig at være en særdeles god investering, i form af talrige præmieringer af deres vine. McManis’ vision er, at producere de fineste vine. Hvert eneste trin i produktionsprocessen og hver eneste forretningsmæssige beslutning overvejes ganske nøje for ikke, at gå på kompromis med den høje kvalitet. Dette resulterer da også i, at McManis’ vine er fantastiske, behagelige og fint afrundede vine, hvor man virkelig får ”value for money”. Vinen besidder flotte aromaer af modne solbær og friske jordbær. Noter af karamelliseret sukker og vanilje er også til stede. Vinen er rig, blød og cremet i munden, og de aromaer, som duften besidder, findes ligeledes i smagen. Vinen lagrer 6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade (nye og gamle). Alkohol: 14%
Pris 169 kr.

2022 Quereinsteiger, Weiss...

Årgang: 2022
Slot: Weingut Schmitges
Duft af overmoden banan, fersken og lidt nybagt rugbrød. Delikat sødmefuld smag, hvor den fuldmodne frugt får modspil af pirrende krydderi. Olieret og vedholdende eftersmag. Perfekt match til stærke retter med karry og chili. Restsukker 7 gr/ltr Syre 6 gr/ltr Alkohol: 12,5% 
Pris 175 kr.