Der er 152 varer.

Viser 97-108 af 152 element(er)

Aktive filtre

  • Land: Argentina
  • Land: Frankrig
  • Land: Italien
  • Land: Tyskland
  • Land: Østrig

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Det er intet mindre end en fremragende Sekt. Vinen er gæret på flaske og har ligget 18 måneder sammen med gærresterne for at tilføje struktur og fylde. Vinen dufter af fersken, citrus og nybagt rugbrød. Moden frugt i smagen, let sødme og fin urtet karakter i eftersmagen, der samtidig byder på flot syrligt bid. En virkeligt lækker vin, hvor du får helt ufatteligt meget for pengene. Alkohol: 12%
Pris 259 kr.

2020 Riesling Cremant,...

Årgang: 2020
Slot: Weingut Schmitges
5 stjerner 91 Point i Extra Bladet Fersken i næsen. Frugtig i udtrykket pakket ind af en flot syre. Stilren med en pæn, ren og stringent afslutning Jo, en mousserende vin fra Mosel kan godt hedde Cremant. Hvis den er produceret af ”free run juice” – altså den most, der løber fra druerne før de presses. Denne most indeholder færre bitterstoffer end den man presser. Og så skal vinen have gennemgået en 12 måneders flaskegæring. Så er det en Cremant. Dette er en helt eminent, næsten arrogant udgave af slagsen. Vinen har en flot mousse, dufter af ananas, fersken og syltet citron i. Fyldig og delikat frugtsmag med et snert eksotisk frugt og frisk vedholdende syre, der letter og gør vinen sensorisk tør. Eftersmagen byder på lidt tørret abrikos. Voluminøs og delikat, og så alligevel frisk og læskende. Et super alternativ til Champagne. Alkohol: 12,5% Restsødme: 7 gr/ltr Syre 6,1 gr/ltr
Pris 269 kr.

2024 Magnum Prosecco Extra...

Årgang: 2024
Slot:
Årgang 2018 fik titlen BEDST TIL PRISEN og 5 stjerner på Gastromand.dk  Prosecco bliver produceret i det nordøstlige Italien, i regionerne Veneto og Friuli. Basevinen til denne Prosecco er produceret på druen Glera, som også kaldes Prosecco. Prosecco ses af producenterne selv som et billigere alternativ til Champagnen eller Franciacorta. Prosecco har som oftest gennemgået anden-gæringen, der gør den mousserende, på tryktank. Derfor er processen mindre omkostningskrævende. Derfor anvendes den også som ingrediens i de italienske Bellini og Spritz cocktails. Vinen dufter af fersken, nyslået græs og gule blomster, har en delikat frugtfylde på tungen, som får modspil af en fin syre og frisk mousse. En dejlig aperitif, som er tør, men ikke knastør. Alkohol 11%
Pris 319 kr.

2023 Heimersheim...

Årgang: 2023
Slot: Weingut Burggarten
Vinmager Paul Schäfer er bidt af god Bourgogne. Det er naturligvis derfor hans Spätburgunder er så god, men han vil mere end det. Han vil så gerne lave en Chardonnay der kan konkurrere med Bourgogne. Chardonnay kræver dog de absolut bedste placeringer i Ahr for at modne, og de bedste placeringer er oftest optaget af Spätburgunder. Men hos Burggarten har man beplantet en større parcel på firmaets topmark Heimesheimer Burggarten med Chardonnay. 2016 var et på alle måder fantastisk år i Ahr. Alt forløb tilfredsstillende fra forår til høst, og druerne der blev hentet ind på vingårdene besad en modenhed som kun sjældent er set. Derfor er denne Chardonnay et bevis på, at drømme af og til kan opfyldes. 40% af vinen har gæret og lagret på stål, de sidste 60% er gæret og lagret på egetræsfade i 8 måneder. Det giver vinen et finurligt spil mellem det friske, syrlige og det mere komplekse og krydrede. Floral duft, grønne æbler, fersken og en anelse althea bolsje. Det florale præg fortsætter i munden, ledsaget af pirrende frisk mineralitet og let krydderi fra fad i eftersmagen. Det sitrer alle de steder det skal sitre. Ualmindeligt vellavet - langt mod nord. Prøv den til skaldyr. Alkohol: 13%
Pris 285 kr.
2018 Valpolicella Classico, Lena di Mezzo

2018 Valpolicella Classico...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken. Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2015 Heimesheimer...

Årgang: 2015
Slot: Weingut Burggarten
91 point - VinGuiden "Fyldig pinot med modne, røde blommer og syltet hindbær. Fadpræget er velafbalanceret og giver fin tyngde og struktur til vinen. Vin i den mere tætte stil men fungerer rigtig godt" Pinot Noir fra marker omkring byen Heimesheim hvor Burggarten´s gård ligger. Vinen har lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg. Stor dybe i næsen med skovbund, jordbær og sød lakrids. Tæt og kompleks Pinot Noir i munden, hvor vinen pirrer med røde bær, kamfer og lakrids. Flot vedvarende eftersmag med lidt tørret frugt og masser af peber. Alkohol: 13,5% Restsukker: 3,2 gr/ltr Syre: 5,5 gr/ltr
Pris 299 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2021 Laplagnotte Bellevue,...

Årgang: 2021
Slot: Laplagnotte Bellevue
Arnaud de Labarre var tidligere medejer af Cheval Blanc. Det siger lidt om hvilke kvalitetskrav han stiller til sig selv og sine omgivelser. Kun det bedste er godt nok. De vine han producerer på hans eget slot Laplagnotte Bellevue er bundsolide, ærketypiske Saint Emilion vine. Det er vine som disse der i tidernes morgen har givet området sit gode ry og rygte. Vinen er produceret på 70% Merlot og 30% Cabernet Franc og certificeret Økologisk. Dyb kompleks næse med mørke bær i retning af kølig solbær og blåbær. Vanille fra fad, samt en lidt røget kul og koks-agtig note. Fast bid fra ungdommelig tannin, men pakket pænt ind i saftig frugt. Eftersmag med mørke indtryk - røg, sort peber og lakrids. Flot vin, med masser af potentiale. Klarer nemt 5-10 år i kælderen.  Vinen er økologisk.
Pris 355 kr.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 305 kr.

2023 Château Chasse-Spleen...

Årgang: 2023
Slot: Château Chasse-Spleen Moulis
94 James Suckling 91 point Decanter Moulis ligger lidt tilbagetrukket fra Gironde-floden, Margaux mod syd og Saint-Julien mod nord. Vinen er produceret på 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. Frugten er feminin, elegant og og lys i stilen, I bourquen finder man ribs, solbær og et stjef af fadnoter samt jord og jod. Den nuværende ejer Céline Villars tog over i år 2000 og er af samme familie som ejer en perlerække af slotte i Bordeaux: Château Gruaud-Larose 2. Cru Saint-Julien, Château Camensac 5. Cru haut-Médoc, Château Ferriére 3. Cru Margaux, Château Citran Haut-Médoc, Château La Gurgue Margaux og Château Gressier Grand Poujeaux Moulis. Château Chasse-Spleen er almindelig anerkendt som "en af de store" Bordeauxvine. 
Pris 359 kr.

2020 Domaine Galuval, Cru...

Årgang: 2020
Slot: Maison Galuval
97 Point Decanter 5 thumbs up på Houlbergs Vinblog: Duftmæssigt minder Les Collines Côtes du Rhône Rasteau rigtig meget om Le Plan de Dieu. Igen masser af lakridsale noter, både tør, engelsk lakrids, lakridsrod ... men er klart meget stenet. Der er granit og lidt flæsk, godt med røg, lidt mælkede noter, brombær og solbær, sorte oliven, tørret frugt og en lille indelukket, indkapslet sødme, selvom fadpræget her ikke er særlig tydelig. Smagen er meget frugtrig ... virkelig frisk, fortættet og intens, men alkoholen mærkes her klart mindre end hos både Le Plan de Dieu og Le Coq Volant. Det er fortsat en stor og stærk mundfuld, men har en stenet, hård smag, meget kompakt, fortættet og massiv. Der er igen lakrids, tør lakrids, en smule bitterhed, sorte oliven, så Houlberg disker op med 5 tomler med en bitte pil op. Denne vin er en invitation til at udforske Collinesde Rasteau, en af ​​de fineste terroirs i denne landsby på en bakketop i Provence. Vinen er et udvalg fra små parceller fra kanten af ​​Gayère -floden. Terroirs fra Collines de Rasteau beskytter vinstokkene i tørketider takket være dens nærhed til floden. De røde druer kan derfor udtrykke alt deres potentiale, især Mourvèdre. Det er karakteristisk yderst aromatisk og trækker fra flodens dyb sine krydrede aromaer og kraftige tanniner, der dæmpes af Grenaches glathed og Syrahs silkeagtighed, som også er en del af blandingen. "Jeg ville lave en enestående vin, lidt anderledes end en klassisk Rasteau, baseret på udtrykket og kraften i Mourvèdre, tæmmet af ældning." E. COUZI, DOMAINE (ENOLOG) Med en skinnende lilla rød farve tilbyder denne overdådige vin en fantastisk koncentration med noter af sort frugt som solbær eller brombær, løftet af en røget, ristet finish, der er resultatet af komplementariteten mellem Mourvèdre og egetræs fadet. I munden er den fyldig og kompleks, med solbær og krydderier, og antydninger af sort oliven understøttet af ristede noter. Dyb og rig, denne blanding bærer stolt Mourvèdres stempel. Alkohol: 15,5% Restsukker 0,9 g/l Syre 3,33 g/l
Pris 329 kr.

2019 Morgon "Côte du Py",...

Årgang: 2019
Slot:
93/100 på WineSearcher Dejlig krydret vin med en meget klassiske Beaujolais-karakter. 5,5 Thumbs up på Houlbergs vinblog: I munden er Morgon Côte du Py også kraftigere, mere fyldig og så tættere med en større sødme end de 3 forrige vine fra Lardy. Det er tørt, intenst og fyldigt på den lette måde. Der er mørke kirsebær og brombær, lakrids, rund og omfavnende med et imødekommende, høfligt, rart og venligt ansigt. Morgon Côte du Py er nok mere let elskelig end de øvrige vine fra Lardy og alligevel får man noget ekstra, så dermed igen 5,5 store tomler, men nu med pil op. 6 stjerner i Den korte Avis: Laura Lardy er en ny vinmagerstjerne i vinområdet Beaujolais. Hun er yngste medlem af en traditionel vinfamilie, og hun debuterede med sin første vin i 2017 og høstede straks international ros. Den aktuelle Morgon er som andre rødvine fra området fremstillet af 100% Gamay-drue, der alt efter dyrkningsmark giver et interessant og vidt forskelligt ansigt. Denne udgave har masser af mørke bær, sydlandske urter og lakrids i sin fyldige smag. Laura Lardy er et nyt ansigt i Beaujolais-verdenen - men hvilket et !! I 2017 kom hendes første årgang og det lover godt for fremtiden. Dejlig vin lavet på 100% på Gamay fra ca. 60 år gamle stokke. Vingården er økologisk drevet siden 2017, men ikke certificeret.  Druer høstes i hånden og sorteres, og gærer derefter spontant i hele klaser i betontanke. Lagring sker på egetræsfade. Ingen filtrering og absolut minimum svovl ved aftapning. Laura har drevet vingården økologisk siden 2017 (ikke certificeret), og hun tror på synergien mellem jordens ressourcer og den måde vi behandler jorden på. Så hendes vine er naturligt gæret, og de små smagsnuancer du oplever i hendes forskelige vine tilskriver hun stokkenes og terroirs forskellighed.     "Jeg elsker Gamay druen, den er så alsidig og kan tage så mange forskellige smagsprofiler afhængigt af jordbunden, hældningen, og mikroklimaet..."siger Laura begejstret, og hendes vine viser, at hun har ret.  Hendes 4 vine er meget forskellige og alligevel med samme DNA og kvalitet.  Denne top Morgon har masser af mørke bær, lidt krydderurter samt lækker friskhed i duften. Smagen er fyldig med fine elegante smagsnoter af mørke bær, urter og lakrids.
Pris 339 kr.