Jul

Juleaften er ganske særlig 

suze_la_rousse.jpg

Der er noget ganske særligt over juleaften, og specielt maden bliver der kræset om, og sovsen bliver smagt til igen og igen - ligesom der kigges ind i ovnen til anden for den skal både have sprødt skind - men også være saftig. Der er mange ting at tænke på, men vi kan hjælpe dig med vinen, så du med sikkerhed ved at den passer til anden og ris a la manden. 

ANDEN/FLÆSKESTEGEN:
På det traditionelle julebord bliver der ofte serveret and eller flæskesteg, hvor specielt anden hører ind under de mørke kødtyper. Men uanset og du vælger and eller flæskesteg, så er det tilbehøret, som skal have lov at bestemme vinen denne aften. For vinen skal kunne spille op til de søde brunkartofler og den syrlige rødkål, og vi anbefaler derfor en koncentreret frugtig vin, med en god portion krydderier og godt syre indhold. 

De rødvine, som er vist her har lige præcis den kombination, der understøtter det sur/søde og den kraftige smag fra julemaden, så når du serverer vinen herunder er du sikker på at den er afstemt og passer til julemenuen.  

PROPPERIET SERVERER JULEAFTEN TIL ANDEN: Epsilon

RIS A`LA MANDE:
I de fleste hjem juleaften stiger spændingen når ris á la manden kommer på bordet, og konkurrencen om at finde mandlen, hvor alle kneb gælder - sættes i gang. 
Serverer du ris á la mande lavet på fløde med traditionel kirsebærsauce, vil vi uden tvivl serverer portvin til... eller ?? 
Når vi taler portvin har kært barn mange navne... for de fleste går efter en portvin, som i den grad spiller godt op til kirsebærsaucen. Men den portugisiske charmerende flaske laves mange andre steder i verden, men må så ikke kaldes portvin. Fx er vores kunders favorit Old Haysed fra Chambers. Det er også en portvin, men da den kommer fra Australien og ikke Portugal, ja, så må den ikke hedde portvin. Portvin eller ej - uden tvivl en vinder. 

I portvins-kapløbet kan også italienerne være med for de har Recioto, og det er bestemt også en mulighed, som er lækker og understøtter kirsebærsaucen.   

PROPPERIET SERVERER JULEAFTEN TIL RIS Á LA MANDE: Old Hayshed fra Champers

Der er 8 varer.

Viser 1-8 af 8 element(er)

Aktive filtre

  • Type: Rødvin
  • Land: Frankrig
  • Land: Italien

2024 Côtes du Rhône,...

Årgang: 2024
Slot: Château Malijay
5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Mums ... igen arketypisk Rhône, hvor der er brombær, kirsebær og enebær, garvet læder, røget kød, blæk, grafit, garrique, grønne urter, tør engelsk lakrids, peber og så samtidig en sødme, som virkelige lige binder alle duftene godt sammen og gør vinen indtagende. I munden smages sødmen også, men det er sammen med peber, et tørt tannisk bid, lidt bitterhed og en kødfuld frugt af blommer, sorte kirsebær og brombær, sød finsk og tør engelsk lakrids ... hvor er det bare skruet godt sammen og balanceret. 3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Denne Côtes du Rhône er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah og 5% Carignan, høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar og er vinificeret i store betonkar med gæring og maceration i 15 dage og efter en malolaktisk gæring er den lagret i rustfrie ståltanke på bærmen i 6 måneder. Mørkere, dybere og mere kompleks end tidligere årgange. Vinen dufter af brombær, blomme, og lavendel. Flot bærsødme i smagen, men stadig frisk syrlighed. Super intensitet. Eftersmag med varme krydderier og tørt fast peberbid. En perfekt vin til retter med kalv- eller svinekød. Vinen er økologisk. Alkohol: 14%
Pris 145 kr.

2024 Opus de Malijay, Côtes...

Årgang: 2024
Slot: Château Malijay
3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Druesammensætningen i denne Côtes du Rhône Villages fra kommunen Plan de Dieu er 50% Syrah og 50% Grenache fra 80 år gamle stokke. Druerne kommer fra en speciel meget stenet parcel, der får den til at ligne en mark der burde ligge i Chateauneuf-du-Pape. Vinen har gennemgået en kølig gæring samt efterfølgende macerering, hvor den færdige vin har fået lov at trække farve og aroma på skindet. Efter endt gæring har vinen tilbragt 12 måneder på franske egetræsfade. Resultatet er blevet en vin, der rent faktisk også smager som en Châteauneuf-du-Pape. Syrah virker mere dominerende i denne årgang. Det er mere mørke noter der dominerer i duften. Mørke blommer, mirabelle og sød lakrids. Til gengæld er alkoholen røget i vejret, hvilket burde betyde højere andel Grenache. Men blandingsforholdet skulle altså være det samme. Smagen er delikat og saftig igen med mørke bær og pirrende krydderier. Vi var på halen over andre årgang, men denne tager lige en halv stjerne mere. Super saftigt, super potent, og helt vildt fantastisk vin til juleanden. Alkohol: 14,5%
Pris 185 kr.

2020 Valpolicella Classico...

Årgang: 2020
Slot: Monte del Fra
6 stjerner i Den korte Avis: Her har vi en ægte Valpolicella-vin fra de berømte marker rundt om landsbyen Fumane i Veneto provinsen. Den er stukket sammen af druerne Corvina, Rondinella og Molinara og passer fantastisk sammen med de andebryster, som for tiden er på udsalg i supermarkederne. Smag og duft er gennemsyret af mørke kirsebær, og i den lange finish er der både noter af bitter chokolade og kaffe. Druerne til denne vin kommer fra nogle af de bedste besiddelser omkring byen Fumane i Valpolicella. Vinen har lagret 12 måneder på både store gamle træfade og en lille del på barriques. Den besidder en flot rubinrød farve. Mørke modne kirsebær, friskkværnet peber, kardemomme, nelliker samt lidt mokka i næsen. Delikat nærmest balsamerende frugtsmag med kirsebær og let krydderi i munden. Flot lang og dvælende eftersmag med lidt bitter chokolade og mokka-toner. Den dufter af jul, og er en af vores varmeste anbefalinger i sin prisklasse til juleand med rødkål og hvad der til ellers hører. Alkohol: 13,5%
Pris 195 kr.

2022 Ripasso, Valpolicella...

Årgang: 2022
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
4,0 Vivino 92 point James Suckling 6 Stjerner i Den Korte Avis: Valpolicella Ripasso betegnes ofte som Amarone-vinens lillebror. Den fremstilles af de lokale druesorter Rondinella, Corvina, Corvinone og Molinara, og finten er, at mosten blandes med druekvas fra Amarone og gennemgår en fælles gæring. På den måde opnås en koncentreret og kraftig vin, men som er lettere og mere tilgængelig end Amaronen Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme). Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes. I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. Saftig og delikat frugtsmag med tørrede noter og samtidig frisk frugt, flot smagsintensitet, og en eftersmag der pirrer med fine krydderier. Bør matches med kalvekød som for eksempel Vitello Tonato. Alkohol: 14%
Pris 209 kr.
2018 Valpolicella Classico, Lena di Mezzo

2018 Valpolicella Classico...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken. Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2020 Amarone della...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
94 point Luca Maroni 93 point Wines Critic 93 point James Sucklin 91 Decanter Håndplukkede druer dyrket ved hjælp af det klassiske Pergola-system, hvor man tvinger planterne til at vokse så de danner et behageligt skyggefuldt "tag". På denne måde trækkes druernes modning i langdrag og der dannes flotte aromaer. Druerne er høstet og sorteret og har dernæst tilbragt 6-8 uger i tørrerum, så en del af vandet i druerne er fordampet og smagsintensiteten forøget. Vinen fremstår med stor kirsebærsødme, chokolade, smørkaramel samt varme krydderier i næsen. Smagen besidder enorm kompleksitet; lækker chokolade- og bærsødme der får flot modspil af god fast syre. Vinen er utroligt intens, men hviler godt i sig selv grundet det flot afbalancerede sødme/syre-forhold. Alkohol: 15%
Pris 399 kr.

2020 Ripasso, MAGNUM,...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme).   Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes.   I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. De tørrede noter kombinret med den friske frugt er lige det man søger i en god Ripasso. Fin smagsintensitet, der pirrer med fine krydderier. Slutter i et behageligt afbalanceret bid. Bør matches med kalv eller and.   Alkohol: 14%
Pris 459 kr.
2012 Amarone "Scarnocchio", Lena di Mezzo

2018 Amarone "Scarnocchio",...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
91 Point James Suckling 93 Point Robert Parker 96 Point Wine Spectator 96 Point Wine Enthusiast Scarnocchio Amarone er et prestige projekt, hvor Monte del Fra ønsker at byde alle stjerneproducenterne op til kamp. Der er ikke sparet noget sted i bestræbelserne på at opnå det ypperste. Ønologen Paolo Grigolli, der er et af de store navne i Veneto, er blevet sat på opgaven, og har under hele processen fået næsten frie hænder til at kreere et mesterværk. Han har naturligvis valgt druer fra de ældste stokke på firmaets marker (ca. 60 år) og høstet med ekstremt lavt udbytte. Sorteringen af de tørrede druer har været nærmest hysterisk. Kun det perfekte var godt nok. Smager man det? Ja, det gør man! Det er sjældent at møde en Amarone med en sådan renhed og balance, som der er i denne vin.  Alkohol: 15,5%
Pris 599 kr.