Côtes du Rhône

Côtes du Rhône

Området er især kendt for sine fantastiske Syrah vine i nord og sublime Grenache vine i syd. Fra den sydlige del byder vi på Grenache-baserede vine fra Château Malijay. Det ligner næsten japansk på skrift, men det er særdeles fransk og udtales "Malisjæ". Ejer og ønolog er den unge Aude Deltin, som er en hamrende dygtig vinmager. Malijay ligger i byen Jonquières nær Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. 
Domaine du Grand Tinel er et mysterium for os - hvordan kan så god vin være så overset ? Totalt overset producent, der leverer Châteauneuf-du-Pape i verdensklasse. 
Sébastien Palon er 4. generation på Domaine Palon.
Hans bedstefar var med til at oprette kooperativet. Faderen Jean-Pierre Palon var præsident for kooperativet i Gigondas 1978-2001. Druerne blev naturligvis solgt til kooperativet indtil 2002. Omkring dette tidspunkt blev der opført en ny kælder, og Sébastien begyndte selv at vinificere og aftappe vin fra årgang 2003.
Domænet har i dag 12 hektarer fordelt på 6,5 ha. i AOC Gigondas, 4 hektarer i AOC Vacqueyras, 1,5 hektarer i Côtes du Rhône. Domainet har været under konvertering til agriculture biologique siden september 2019.
Terroiren består af rød ler som giver vinen en speciel karakter. Høsten udføres i hånden i slutningen af september, hvilket gør disse appelationer til nogle de seneste i det sydlige Côtes-du-Rhône.
Druesorterne er Grenache som den primære samt, Syrah, Mourvèdre i de røde. De hvide er Clairette, Grenache blanc.
 

Der er 2 varer.

Viser 1-2 af 2 element(er)

Aktive filtre

  • Indhold: 750
  • Vingårdens navn: Château Malijay
  • Region: Côtes du Rhône

2023 Côtes du Rhône,...

Årgang: 2023
Slot: Château Malijay
5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Mums ... igen arketypisk Rhône, hvor der er brombær, kirsebær og enebær, garvet læder, røget kød, blæk, grafit, garrique, grønne urter, tør engelsk lakrids, peber og så samtidig en sødme, som virkelige lige binder alle duftene godt sammen og gør vinen indtagende. I munden smages sødmen også, men det er sammen med peber, et tørt tannisk bid, lidt bitterhed og en kødfuld frugt af blommer, sorte kirsebær og brombær, sød finsk og tør engelsk lakrids ... hvor er det bare skruet godt sammen og balanceret. 3,9 Vivino Slottet Malijay ligger i byen Jonquières nær byen Orange, ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas. Det er en ung kvinde der står bag vinproduktionen på stedet. En dygtig ung kvinde. Hun forstår at forene terroir og delikat sødmefuld frugt. Denne Côtes du Rhône er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah og 5% Carignan, høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar og er vinificeret i store betonkar med gæring og maceration i 15 dage og efter en malolaktisk gæring er den lagret i rustfrie ståltanke på bærmen i 6 måneder. Mørkere, dybere og mere kompleks end tidligere årgange. Vinen dufter af brombær, blomme, og lavendel. Flot bærsødme i smagen, men stadig frisk syrlighed. Super intensitet. Eftersmag med varme krydderier og tørt fast peberbid. En perfekt vin til retter med kalv- eller svinekød. Alkohol: 14,5%
Pris 189 SEK.

2023 Le Clos des Plumes,...

Årgang: 2023
Slot: Château Malijay
Hvor kan hvid Rhône dog være en fornøjelse når det er lavet rigtigt! Denne vin er sammensat af 30% Viognier, 15% Clairette, 15% Grenache Blanc, 20% Rousanne og 20% Marsanne. Gæret ved lav temperatur og uden at involvere træ. Og hvor er vi dog taknemmelige for træets totale fravær, for de 5 druesorter byder ind med et virvar af smagsindtryk som er både unikt og vanvittigt charmerende. Vinen dufter af blomsterhave, peberrod, stjerneanis og citrus. Smagen er delikat, Galia-melon, med frisk sprød syre, efterfulgt af den vildeste eftersmag, her er masser af citrus, mynte, kalk og salvie. En fremragende vin, og ikke mindst en fremragende ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 14%
Pris 254 SEK.