Vin & Mad

Der er 5 varer.

Viser 1-5 af 5 element(er)

Aktive filtre

  • Drue: Pinot Noir
  • Drue: Syrah/Shiraz

2023 Shiraz, Epsilon Wines,...

Årgang: 2023
Slot: Epsilon Wines
91 point Houlbergs vinblog I munden fylder frugten alt eksplosivt med en mørk, sødbitter fylde og i det hele taget en pæn stor frugtsødme, men også grafit, tørhed samt lidt brændende peber. Der er blåbær, solbærmarmelade samt blommekompot, men aldrig voldsomt tungt … og sødmen og nogle chokoladeagtige noter giver vinen et meget venligt ansigt, så Houlberg havner på 91 point. Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde. Alkohol: 14,8%
Pris 246 SEK.
  • -20%

2024 Pinot Noir, Mendoza,...

Årgang: 2024
Slot: Pulenta Estate
Pinot Noir trives utroligt godt på de højt beliggende marker nær Tupungato bjerget. Når man stikker næsen i glasset er man ikke i tvivl om at vinen er oversøisk, da den rummer langt mere varme og krydderi end en europæisk. Til gengæld er der også friskhed og vitaminrig eftersmag i denne vin, og det er netop det der gør den så fremragende. Argentinsk fortolkning af Pinot Noir. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Lys teglrød farve. Jordbærkompot, karamel, og let viol i næsen. Let og vekstruktureret på tungen. Den fornemmes overhovedet ikke som en vin med 14,5% alkohol. Kardemomme, kanel, peber, og let frugtesødme pirrer tungen, og lever meget længe i eftersmagen. Flot vin til at ledsage vildt.
Normalpris 324 SEK. -20% Pris 259 SEK.

2018 JC´s Own Adelaide...

Årgang: 2018
Slot: JC´s Own
5,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Han har lavet vinen ved, at alle klaserne er anbragt i åbne gæringskar, hvor de så er fodtrampet på god, gammeldags facon, hvilket er efterfulgt af spontangæring over 15 dage med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret på en kombination af 500 liter egefade og 225 liter barriques, heraf 50% nye fade. Der er kun lavet 1.398 flasker af vinen. Virkelig dejlig og kølig næse ... lidt frisk frugt med hindbær, kirsebær og måske endda også jordbærafsmitning fra den røde nabomark, lidt peanutbutter og samtidig lidt mælkede noter, røget bacon, kalk og er bare så fin og indbydende med et nærmest europæisk snit. I munden er det også vanedannende lækkert ... slet ikke varm og oversøisk i stilen, men meget ligetil, direkte og rank i frugten, der har lidt bitterhed og småvrissen syre, men på en fin måde. Der er tørre tranebær, umodne kirsebær, røg, lette tanniner, peber samt grønne blade og grønne urter. Efter 20 års arbejde i Barossa Valley ville Jayson gerne prøve at lave lettere og mere elegante vine derfor denne fantastiske Pinot Noir dyrket i 560 meters højde. Vinestokkene står ved side af en jordbær mark som man ikke ser i Barossa`s flade stykke og det er ikke tilfældigt for højere oppe bliver frugten ikke brændt så hårdt grundet de stejle skråninger der dræner varmen væk. Vinen gærer køligt over flere uger og lagrer på let ristet fransk puncheon. Den ligger 12 måneder på bærmen. Vinen har silkebløde tanniner, dufter af jordbær og en anelse kirsebær, dejligt oversøisk Pinot Noir. Samlet produktion: 1398 flasker Alkohol: 14%
Pris 454 SEK.

2016 Rahn Pinot Noir,...

Årgang: 2016
Slot: Mélanie Pfister
5,5 Thumbs up på Houlbergs Vinblog: "Bare først snif af Mélanie Pfisters 2016 Pinot Noir Rahn afslører omgående, at vi nu er kravlet en liga op ... fra Liga 2 til Liga 1, hvor vi spiller om det franske mesterskab. Vinen er selvfølgelig 100% Pinot Noir, som kommer fra marken Rahn ... en enkeltmark med en undergrund af kalksten. Vinen er lavet helt traditionelt med først alkoholisk gæring og derefter en malolaktisk gæring efterfulgt af lagring 14 måneder på brugte fade, hvorefter vinen er aftappet og klar til frigivelse. Vinen er duftmæssigt bestemt nogle af de samme aromaer som Pfister´s Pinot Noir Weg, men her er det hele altså bare varmere, mere rundt og har langt mere dybde, mere kompleksitet og samtidig også meget mere kirsebær. Ellers er der fortsat mirabeller, hindbær samt fennikel ... her måske endda decideret lakrids, som suppleres med tobak, læder, medicinskab, blomster og en parfumeret kant. Smagsmæssigt er der også langt mere kraft og saft ... igen dette varmere og mere cosy udtryk, hvor frugten virker lidt mørkere med kirsebær, tranebær og ribs. Den er slet ikke så grøn, syrlig og stram som Weg og har langt mere smag. Selvom den måske i duften kan virke moden, kogt eller svagt marmeladeagtig, så her den fortsat grøn og stram syre, hvilket giver en sammenhængende fin samt intens alsacisk Pinot Noir" Pinot Noir med dybde. I næsen finder man brombær og kirsebær, kamferolie og en anelse fad. Vinen kommer fra marken Rahn som er en enkeltmark med undergrund af kalksten. Efter Malolaktisk gæring lagrer vinen 14 måneder på brugte fade. Prøv den til and eller gris. Alkohol: 13%
Pris 467 SEK.

2022 Santenay Rouge,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinen har en duft af jordbær, hindbær, viol og trøffel. Den dufter simpelthen som en Bourgogne Pinot Noir når en Bourgogne Pinot Noir dufter bedst! Delikat mundfyldende frugt med frisk bid. Vinen er flot nu, men vil uden tvivl kunne gemmes og blive endnu bedre i løbet af 2-3 år. En dejlig vin til vildt. Alkohol: 13%
Pris 545 SEK.