Der er 243 varer.

Viser 25-36 af 243 element(er)

Aktive filtre

2017 The Eleventh Hour,...

Årgang: 2017
Slot: Massena Vineyards
Shiraz fra 60 år gamle Shiraz vinstokke. Gæret på naturgær i åbne cement kar og presset i Massena´s traditionelle og gammeldags "Basket Press". 10% af vinen har lagret på nye fade, resten på 2-3 år gamle træfade. Eleventh Hour lagrer sammenlagt 18 måneder på fad. Storladen blomme/solbær sødme i næsen, suppleret med tobak, peber og oregano. I munden besidder vinen en enorm koncentration, det er mørkt og intenst. Frugtsødmen suppleres med et nærmest balsamisk udtryk. Eftersmagen byder på peber og røg, samt fin tannin-struktur. 2015 er ikke kommet for at blive glemt. Den lidt kølige sommer i Barossa har strammet op på alt, så der er mere bid, mere dybde og frem for alt stof til 10-20 års lagring i denne vin. 14 % alkohol.
Pris 399 kr.

2018 Edgebaston David...

Årgang: 2018
Slot: Finlayson
93 Point Winemag.co.za Top 100 National NWC Champion   Tre specielt udvalgte kloner af Cabernet Sauvignon har lagt druer til denne bombe af en Cabernet. David er virkelig på hjemmebane i Bordeaux-druer, det viser han også i denne udgave.  Den dufter af solbær, blomme i madeira, mørk chokolade og let urtet mynte-agtigt præg. Smagen er bundsolid med mørk intens frugt og noter af peber og røg. Frugtsødmen får modspil af tannin og alkohol, som gør vinen særdeles velegnet til et stykke oksekød.  70% af vinen har lagret 18 måneder på nye egetræsfade, den sidste andel på 1-2 år gamle fade.  Alkohol 14,5 %
Pris 169 kr.

2018 JC´s Own Adelaide...

Årgang: 2018
Slot: JC´s Own
5,5 Thumbs up Houlbergs Vinblog: Han har lavet vinen ved, at alle klaserne er anbragt i åbne gæringskar, hvor de så er fodtrampet på god, gammeldags facon, hvilket er efterfulgt af spontangæring over 15 dage med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret på en kombination af 500 liter egefade og 225 liter barriques, heraf 50% nye fade. Der er kun lavet 1.398 flasker af vinen. Virkelig dejlig og kølig næse ... lidt frisk frugt med hindbær, kirsebær og måske endda også jordbærafsmitning fra den røde nabomark, lidt peanutbutter og samtidig lidt mælkede noter, røget bacon, kalk og er bare så fin og indbydende med et nærmest europæisk snit. I munden er det også vanedannende lækkert ... slet ikke varm og oversøisk i stilen, men meget ligetil, direkte og rank i frugten, der har lidt bitterhed og småvrissen syre, men på en fin måde. Der er tørre tranebær, umodne kirsebær, røg, lette tanniner, peber samt grønne blade og grønne urter. Efter 20 års arbejde i Barossa Valley ville Jayson gerne prøve at lave lettere og mere elegante vine derfor denne fantastiske Pinot Noir dyrket i 560 meters højde. Vinestokkene står ved side af en jordbær mark som man ikke ser i Barossa`s flade stykke og det er ikke tilfældigt for højere oppe bliver frugten ikke brændt så hårdt grundet de stejle skråninger der dræner varmen væk. Vinen gærer køligt over flere uger og lagrer på let ristet fransk puncheon. Den ligger 12 måneder på bærmen. Vinen har silkebløde tanniner, dufter af jordbær og en anelse kirsebær, dejligt oversøisk Pinot Noir. Samlet produktion: 1398 flasker Alkohol: 14%
Pris 349 kr.

2018 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Rieling druerne er høstet sent. Så sent ligner druerne saftige rosiner på vinplanterne. I 2018 var cirka 20% af de sent høstede druer angrebet af botrytis, som giver vinen sin særlige krydrede karakter. Vinen dufter af syltet kandiseret pære, overmoden banan og tørret abrikos. Sødmefuld smag med intensitet og power, fyrige tørrede krydderier, spændstig syre spiller på tungen og gør sødmen mindre sød. Helt vild eftersmag, der nærmest vokser i munden. Den smager af mere når den ikke er der!!! Delikat saftig og lækker. Til en dessert. ost eller en frugttærte. Alkohol: 8,5% Restsukker: 167,8 gr/ltr Syre: 9,1 gr/ltr
Pris 599 kr.

2018 Amarone della...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
95 point Luca Maroni 92 point Wines Critic 91 point James Suckling Håndplukkede druer dyrket ved hjælp af det klassiske Pergola-system, hvor man tvinger planterne til at vokse så de danner et behageligt skyggefuldt "tag". På denne måde trækkes druernes modning i langdrag og der dannes flotte aromaer. Druerne er høstet og sorteret og har dernæst tilbragt 6-8 uger i tørrerum, så en del af vandet i druerne er fordampet og smagsintensiteten forøget. Vinen fremstår med stor kirsebærsødme, chokolade, smørkaramel samt varme krydderier i næsen. Smagen besidder enorm kompleksitet; lækker chokolade- og bærsødme der får flot modspil af god fast syre. Vinen er utroligt intens, men hviler godt i sig selv grundet det flot afbalancerede sødme/syre-forhold. Alkohol: 15%
Pris 339 kr.

2018 Château la Roche,...

Årgang: 2018
Slot: Chateau la Roche
6 stjerner af Erik Mortensen "Vinen er, som man typisk gør langs højresiden af Gironde-floden syd for Bordeaux, stukket sammen af druetyperne Merlot (75%), Cabernet Sauvignon (20%) og Cabernet Franc (5%). Det giver et elegant resultat med frugt, der fylder munden og efterfølges af en behagelig lang eftersmag. Et særdeles godt køb til prisen " Chateau Laroche´s bygninger stammer fra det syttende og attende århundrede og er beliggende i Côtes de Bordeaux, som er området langs Garonne-flodens højre bred. Nabo-område til Entre-deux-Mers. Jean Merlaut er nuværende ejer. Slottets marker består af flere små plateauer med en undergrund af ler og kalksten, markerne er perfekt drænet og godt eksponeret. Fundamentet for at producere god vin er til stede. Denne vin er produceret på 75% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc. Druerne er gæret i ståltanke, og vinen derefter lagret 8 måneder på egetræsfade. Saftig kompleks og lækker rødvin med blomme, solbær og kærnemælk i næsen. Mørke dybe smagsnuancer, med mundfyldende frugt, der pakker den klassiske Bordeaux tannin fint ind. Et super køb til prisen. Alkohol: 12,5%
Pris 129 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 399 kr.

2018 Erdener Treppchen...

Årgang: 2018
Slot: Weingut Schmitges
** stjernet Auslese Super højt niveau af Aulese, kun de bedste druer baner vejen for denne vin. Mosten har gennemgået en 12 timers macerering sammen med skindet, inden den er sendt til gæring. Gæret 100% på natur-gær. Diskret næse med mango, citrus og smør. Cremet og sødmefuld smag, med masser af kompleksitet. Svælget pirres med mineraler, krydderier og tørret abrikos. Her er masser af sødme, men flot citrus som modspil. Virkeligt flot dessertvin. Restsukker: 91,2 gram Syre: 9,7 gram Alkohol 8%
Pris 549 kr.

2018 Fleurie "Les Côtes",...

Årgang: 2018
Slot: Laura Lardy
5,5 Thumbs up på Houlbergs vinblog: Duftmæssigt en herlig let aroma, hvor der både er blæk, ler og så blomster ... masser af violer. Frugten er måske ikke helt så lys som forventet, men det er mere kirsebær, rabarber og brombær, grøn peber, rå champignon, let banan samt kandiseret appelsinskal. Hvor smager det godt ... let, silkeblidt, feminint, kvindagtig og forførende med en saftig, læskende smag. Igen er frugten ikke helt lys, men der er lidt bid i smagen med nogen syre, lidt peber, urter og mørk chokolade med svag bitterhed og sødme. Det smager rasende godt, så vild saftig og alligevel med kant og bid. 6 stjerner i Den korte Avis: Vinmageren Laura Lardy på billedet er ny i vindistriktet Beaujolais. Hendes første vin så lyset i 2017 og blev en kæmpesucces, men det må dog indrømmes, at druer fra 60 år gamle Gamay-vinstokke næsten er født til at give en pragtfuld vin. Det har vi også her i glasset, som udsender duft af vild natur, kirsebær, mynte og appelsin. Smagen har touch af viol, som kombinerer sig effektfuldt med jordbær og kirsebær samt fersken med strejf af lakrids og et grøn peber. Super.   Laura Lardy er et nyt ansigt i Beaujolais-verdenen - men hvilket et !! I 2017 kom hendes første årgang og det lover godt for fremtiden. Dejlig vin lavet på Gamay-druer på ca. 60 år gamle stokke. Vingården er økologisk drevet siden 2017, men ikke certificeret.  Druer høstes i hånden og sorteres, og gærer derefter spontant i hele klaser i betontanke. Lagringen sker på egetræsfade. Ingen filtrering og absolut minimum svovl ved aftapning. Laura har drevet vingården økologisk siden 2017 (ikke certificeret), og hun tror på synergien mellem jordens ressourcer og den måde vi behandler jorden på. Så hendes vine er naturligt gærede, og de små smagsnuancer du oplever i hendes forskelige vine tilskriver hun stokkenes og terroirs forskellighed.     "Jeg elsker Gamay druen, den er så alsidig og kan tage så mange forskellige smagsprofiler afhængigt af jordbunden, hældningen, og mikroklimaet..."siger Laura begejstret, og hendes vine viser, at hun har ret.  Hendes 4 vine er meget forskellige og alligevel med samme DNA og kvalitet.  Denne fleurie er lækker og meget velfortjent hedder den Fleurie, som betyder blomster. Fantastisk balance mellem syre, sødme og frugt. I næsen rammes du af blomsterende gårdhave, vild natur, kirsebær, mynte og et strejf af kandiseret appelsin. I smagen finder du violer og mørk frugt kombineret med jordbær og kirsebær. Skønne blomster og fersken med strejf af peber og lakrids - lækker urtet. Forbandet saftig og fløjlsblød. Fantastisk til svinekød. 
Pris 249 kr.

2018 Gemei MAGNUM Ottella,...

Årgang: 2018
Slot: Ottella
Rødvin produceret i bakkedragene i det sydlige Lugana. Vanvidslækker duft, med turbo på frugten. Her er brombær, solbær, kongen af Danmark bolsjer og marcipan. Mellemfyldig smag med masser af frisk frugt. Eftersmagen byder på behageligt bid med dvælende lakrids. En super vin til en let afkøling og et grillet stykke fjerkræ. Vinen er produceret på 40% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 40% Corvina, Molinara og Rondinella. Alkohol: 14%
Pris 449 kr.

2018 Le Clos des Plumes,...

Årgang: 2018
Slot: Château Malijay
Hvor kan hvid Rhône dog være en fornøjelse når det er lavet rigtigt! Denne vin er sammensat af 30% Viognier, 15% Clairette, 15% Grenache Blanc, 20% Rousanne og 20% Marsanne. Gæret ved lav temperatur og uden at involvere træ. Og hvor er vi dog taknemmelige for træets totale fravær, for de 5 druesorter byder ind med et virvar af smagsindtryk som er både unikt og vanvittigt charmerende. Vinen dufter af blomsterhave, peberrod, stjerneanis og citrus. Smagen er delikat, Galia-melon, med frisk sprød syre, efterfulgt af den vildeste eftersmag, her er masser af citrus, mynte, kalk og salvie. En fremragende vin, og ikke mindst en fremragende ledsager til lette fiskeretter. Alkohol: 14%
Pris 149 kr.

2018 Lenz Gewurztraminer,...

Årgang: 2018
Slot: Melanié Pfister
Blomst, ananas, abrikos og let pirrende krydderi i næsen. Sødmefuld mundfyldende frugt, der afbalanceres godt af et let krydret  bid. Velegnet til grillet fisk, krydrede fjerkræsretter eller blåskimmel ost. 13,5%
Pris 229 kr.