Der er 40 varer.

Viser 25-36 af 40 element(er)

Aktive filtre

  • Region: Bourgogne
  • Region: Mosel
  • Region: Rutherglen
  • Region: Sicilien
  • Region: Veneto
  • Region: Weinviertel

2022 Ürziger Würzgarten...

Årgang: 2022
Slot: Karl Erbes
Det er intet mindre end en fremragende Sekt. Vinen er gæret på flaske og har ligget 18 måneder sammen med gærresterne for at tilføje struktur og fylde. Vinen dufter af fersken, citrus og nybagt rugbrød. Moden frugt i smagen, let sødme og fin urtet karakter i eftersmagen, der samtidig byder på flot syrligt bid. En virkeligt lækker vin, hvor du får helt ufatteligt meget for pengene. Alkohol: 12%
Pris 259 kr.

Old Vine Muscat, Chambers...

Årgang:
Slot: Chambers Rosewood Vineyards
94 point af James Halliday "Is old enough to have lost any red hues, but is still fresh and youthful, with raisins and warm spices illuminating the bouquet and palate alike. It is one of those wines that is so well-balanced and inviting, you might well regret the following morning how much you drank the night before."  6 stjerner på Finansbureauet.dk " En fascinerende Muscat, lavet efter solera metoden, som byder på en helt utrolig intensitet og viskositet og efterlader samtlige dessertvine i samme prisklasse i bakspejlet – i alle tilfælde når disciplinen hedder vin til ris a la mande. Besnærende næse med varme noter af julekrydderier tilsat en snert solbærrom og tørrede abrikoser og super cremet og indbydende mund med righoldige mængder mokka, kirsebærlikør, figner, rosiner, brændte mandler og kandiseret appelsinskal i skøn forening pakket ind i sagte røgnoter. Ren verdensklasse." 6 stjerner fra Houlberg: "I næsen er vinen klart mere moden, mere tør og klart dybere i alle aromaerne, har en lækker dekadence med valnødder, blommer samt svesker, dadler, let appelsin, lys tobak, mokka og chokolade. Smagsmæssigt bliver man igen svag i knæene, når man smager vinen, der har godt med tørret frugt, kandiserede kirsebær, figner, blommer, svesker og rosiner samt et fedt og olieret strejf af varme fra alkoholen, men – damm – flydende lækkerier. 95 point" Da Stephen arbejder efter solera system, så kan det nogle gange være kompliceret at forklare hvad der er blevet blandet med hvilket og hvornår. For pludselig udgøres en bestemt tønde af flere årgange og marker. Men han har altid notaterne i orden. Derfor ved han, at denne Old Vine Muscat primært indeholder Muscat fra en parcel med gamle stokke. Hovedparten af vinen er fra 2001 og 2007. Igennem tiden er tilsat andre soleras med en alder på mellem 15 og 100 år - for at nå frem til den helt rigtige koncentration og aroma.    Old Vine Muscat har større koncentration end den almindelige Muscat. Det er mørkere og mere koncentrerede nuancer man finder i duft og smag. Her er kandiserede blommer, svesker, figner og mokka. Helt enestående sødme, koncentration og krydderi i smagen. Flot vedholdende bid af syre og alkohol i eftersmagen. Super vin til chokolade desserter. Alkohol: 19%  
Pris 259 kr.
2018 Valpolicella Classico, Lena di Mezzo

2018 Valpolicella Classico...

Årgang: 2018
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Druerne (80% Corvina og 20% Rondinella og Molinara.) er hentet på skråningerne over byen Fumane. Her dyrkes efter Pergola systemet, hvor vinplanterne danner et skyggende tag over druerne. Det giver noget nær perfekte betingelser for en lang og modningsfase og dermed flot aroma-opbygning i druerne. I kælderen er druerne behandlet skånsomt og konstant køligt, også gæringen holdes afkølet, for at bevare druernes friske aromatiske karakter hele vejen til flasken. Vinen fremstår aromatisk og delikat i glasset. Flot frisk blåbær/kirsebær-næse, og en frisk delikat frugtsmag. Vinen besidder på en gang friskhed og fornemmes let, men fylder alligevel munden med sødmefuld frugt og slutter i et frisk bid med tørrede krydderier. Flot vin til lette retter med fjerkræ. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2022 Bourgogne Chardonnay,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinmager hos Olivier Leflaive: Franck Grux, er en renhedens og mineralitetens mester. Det ser man selv i hans standard cuvée på Chardonnay. Flot og rank er den sat sammen, med let cremet fylde i munden. En super vin til lettere fiske retter. Alkohol: 12,5%
Pris 299 kr.

2019 Ürzig in der Kranklei...

Årgang: 2019
Slot: Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. De 116 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen - og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske.  Restsukker: 116 gram Syre: 9,6 gram Alkohol: 8%
Pris 305 kr.

2017 Grüner Veltliner Brut...

Årgang: 2016
Slot: Zuschmann & Schöfmann
Top Grüner Veltliner Brut Nature Grosse Reserve Flaskegæret Grüner Veltliner med hele 52 måneders flaske-lagring. Basisvinen er gæret på naturgær på ståltank. Og det er faktisk nødvendigt at nævne ståltanken, for vinen er så dyb og kompleks, at man skulle tro den havde været på egetræ. Smuk gylden farve. Duft af fersken, tørret abrikos og friske blomster. Cremet og lækker i munden, den fornemmes på ingen måde knastør. God kompleksitet i smagen, lidt rugbrød. Frisk, velsmagende og fornøjeligt. Alkohol 12,5%  Restsukker 2 g/l Syre 6,7 g/l
Pris 359 kr.

2023 Chablis "Les deux...

Årgang: 2023
Slot: Olivier Leflaive
Chablis Deux Rives er en af de få vine fra Olivier Leflaive, der aldrig har været på egetræ. Allerede i næsen bjergtages man af blomst, en anelse eksotisk frugt, renhed og mineralitet. Vinen har en elegant cremet frugt, med en næsten salt mineralsk karakter, og en hvinende frisk lime-agtig syre.   Alkohol: 12%
Pris 365 kr.

2018 Erdener Prälat...

Årgang: 2018
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2018 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Restsukker: 117 gram Syre: 8,4 Alkohol 7 % 
Pris 405 kr.

2022 Santenay Rouge,...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Vinen har en duft af jordbær, hindbær, viol og trøffel. Den dufter simpelthen som en Bourgogne Pinot Noir når en Bourgogne Pinot Noir dufter bedst! Delikat mundfyldende frugt med frisk bid. Vinen er flot nu, men vil uden tvivl kunne gemmes og blive endnu bedre i løbet af 2-3 år. En dejlig vin til vildt. Alkohol: 13%
Pris 419 kr.

2020 Ripasso, MAGNUM,...

Årgang: 2020
Slot: Tenuta Lena di Mezzo/Monte del Fra
Produceret af den friske Valpolicella tilsat gærresterne fra Amarone-produktionen. Herved startes en anden gæring, som koncentrerer vinens aroma og glycerol-indhold (= større fedme).   Efter endt gæring lagrer vinen 18 måneder på 3000 liters egetræsfade for at modnes.   I næsen finder man tørret frugt, kaffe, og peber. De tørrede noter kombinret med den friske frugt er lige det man søger i en god Ripasso. Fin smagsintensitet, der pirrer med fine krydderier. Slutter i et behageligt afbalanceret bid. Bør matches med kalv eller and.   Alkohol: 14%
Pris 459 kr.

2022 Pernand-Vergelesses...

Årgang: 2022
Slot: Olivier Leflaive
Fantastisk hvidvin med citron og æble i smagen, flankeret af hints af krydderier og mineraler. Ren, præcis og afbalanceret med en finish af smør fedme fra fadet. Alkohol: 13%
Pris 499 kr.

2023 Erdener Prälat...

Årgang: 2023
Slot: Karl Erbes
Fra 50 graders hældning, gamle stokke, direkte sydvendt skråning. Her høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år, med masser af tørstof. Marken er nærmest ikonisk ved Mosel, og derfor værner flere af de blot 11 producenter, der har besiddelser på marken, om historien og udstyrer vinen med den klassiske Prälat etiket. Man kan synes den er grim - man kan også bare være ligeglad, og nyde flaskens helt enestående indhold. Årgang 2023 dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint citrusbid. Den har masser af fylde, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en G.G med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  Kun 300 flasker produceret i denne årgang, alle druerne er håndplukket og kun de bedste er blevet brugt i denne vin. Restsukker: 8 gram Syre: 5,8 Alkohol 13,5 % 
Pris 599 kr.